Da min søn var ti år gammel, fik han besøg af en kammerat. De hyggede og småsnakkede, som tiårige drenge nu engang gør. Pludselig hørte jeg kammeraten sige, at han ikke kunne lide faget tysk. Hans storbror havde fortalt ham, at tysk var svært, og derfor gad han ikke lære det. De to tiårige havde endnu ikke haft tysk i skolen. Men en mening om det tyske sprog havde kammeraten nu alligevel. Den slags fordomme forekommer desværre ikke kun hos børn og unge. De voksne har dem også. Samtidig er kendskabet til Tyskland, Danmarks vigtigste handelspartner, forbavsende ringe.
Faget tysk er ikke populært, mange gymnasieelever vælger det fra. Tysk på A-niveau er en sjældenhed, og på universiteterne er antallet af nye tyskstuderende næsten halveret i forhold til sidste år. Der uddannes efterhånden kun få kandidater i tysk. Som de fleste andre humanistiske fag har tysk fået en krank skæbne, for de danske politikere gør en stor indsats for at kvæle humaniora.
Dansk erhvervsliv derimod savner tyskkyndige medarbejdere. Mange ordrer går i vasken, fordi kendskabet til tysk sprog og kultur er alt for mangelfuldt. Nogle mener, at tyskerne jo bare kan kommunikere på engelsk – og det kan de skam også. Selvom danskerne tit gør nar ad tyskernes engelskkundskaber, er langt de fleste tyskere ganske udmærkede til engelsk.
Brugen af engelsk som handelssprog kan let skabe en distance i lande som Tyskland, der ikke har engelsk som nationalsprog. Man kommunikerer som bekendt lettest på sit eget modersmål. Desuden består en kommunikation ikke kun af det verbale sprog. Det nonverbale sprog, som ofte er kulturelt forankret, er ligeledes en vigtig faktor for, om en kommunikation lykkes. Dertil kommer et kendskab til landets kultur, historie og samfund.
Hvornår gør og siger man hvad? Hvornår bør man undlade at gøre og sige hvad? Hvornår er hvilken påklædning velegnet i hvilke situationer og i hvilke dele af Tyskland? Hvilke kulturelle og sproglige forskelle er der i Tyskland – og hvorfor?
Smalltalk har en vigtig social funktion i forretningskommunikationen. Men der er forskel på, hvordan man smalltalker i henholdsvis Danmark og Tyskland. Hos vores sydlige naboer er det ikke usædvanligt, at en smalltalk handler om emner som litteratur, filosofi eller naturvidenskab eller om den sidste nye bog om et aktuelt emne. Goethe, Kant og Einstein er lige så nærværende i nutidens Tyskland som Angela Merkel, flygtningedebatten og klimaforandringerne.
Forskellene på tysk og dansk mentalitet er enorme, og der er rigeligt med fælder og fedtefade, man kan træde i. Allerede få kilometer syd for grænsen er måden at leve, tænke og føle på ganske anderledes end nord for grænsen. På grund af den meget omskiftelige tyske historie kan de regionale forskelle tilmed være forbavsende store. Hvis man er så heldig at have hentet en ordre hjem, kommer næste forhindringsløb: den yderst komplicerede tyske lovgivning og det tunge bureaukratiske system.
Tysk historie har aldrig været nem at forstå, heller ikke for tyskerne selv. Skiftende regeringer, sociale, politiske og ideologiske tendenser og modtendenser har kastet tyskerne ud i mange farlige stormvejr. Tyskerne har i modsætning til danskerne aldrig været særligt homogene. Et stort antal tyskere har desuden deres rødder i andre dele af Europa, hvilket gør deres diversitet endnu større. At det er lykkedes efter Anden Verdenskrig at skabe et så relativt stabilt Tyskland, ligner et vidunder.
En forståelse for Tysklands brogede historie og heterogenitet er en tvingende nødvendighed, hvis man vil kommunikere succesrigt med sine tyske handelspartnere. Det er altså ikke nok bare at kunne et par tilfældige tyske verber og gloser.
I Danmark er der en berøringsangst for det tyske sprog. Den tyske grammatik gør, at mange danskere på forhånd vælger tysk fra. I stedet for at se den tyske grammatisk som et logisk opbygget system på linje med matematiske ligninger eller kemiske systemer, stejler danskerne. Det er helt uberettiget, og i øvrigt er der europæiske sprog med en langt mere kompliceret grammatik end tysk.
Det er ikke kun det tyske sprogs påståede kompleksitet, der får danskerne til at vælge tysk fra. Danskerne har altid haft et had-/kærlighedsforhold til deres nabo mod syd. På den ene side vil man tit være det tyske foruden; på den anden side kan man alligevel ikke undvære det.
Det danske sprog bærer præg af at have været under indflydelse af tysk meget længe. Men når danskerne og tyskerne har været oppe at slås, blev nogle tyske træk i det danske sprog elimineret. For eksempel efter Anden Verdenskrig, da man besluttede sig for at skrive navneord med små begyndelsesbogstaver, og en del tyske ord blev erstattet af danske.
Sandheden er, at tysk sprog og kultur i høj grad har præget Danmark. Engang var tysk de veluddannede københavneres andet sprog. Man kan den dag i dag gå rundt i København og se tysk indflydelse alle vegne. Tyske og ikke mindst holstenske kunstnere, akademikere, håndværkere og handelsfolk levede og talte tysk igennem flere århundreder i København. Tysk indflydelse kan ikke fornægtes.
Folkevisen om Niels Ebbesen viser, at danskerne allerede tidligt nærede en aversion mod holstenerne. Struensees rationelle nytænkning om stat og politik kostede ham livet. Senere blev flere af hans idéer alligevel realiseret. Oehlenschlæger hentede de romantiske idéer til Danmark. Grundtvig importerede »folket« fra den tyske tænker Herder. Danske filosoffer, forfattere og videnskabsmænd har under deres dannelsesophold i Tyskland lært meget, som de bragte med hjem til Danmark. Endda juletræet kom sydfra.
I 200 år var de humboldtske dannelsesidealer vejvisende for Københavns Universitets ånd og struktur. Først for nylig har man i Danmark fra politisk hold valgt at ændre det.
Da man indførte valggymnasiet, kunne eleverne slippe for tysk. Uddannelsespolitikerne har nedprioriteret sproget, ligesom det i det hele taget står sløjt til med de humanistiske fag. De anses ikke for at være vigtige. Mange gymnasieelever kan efter fem års tyskundervisning knap nok sige to ord i forlængelse af hinanden. De ved ikke, hvilke tysktalende lande der er. De fleste aner ikke, at der var noget, der hed DDR. De ved næsten intet om tysk historie og kultur.
Jeg har været gymnasielærer og statsautoriseret tolk og translatør i tysk i årtier. Jeg er forundret over det store gab, der er imellem, hvad gymnasieelever lærer, og hvad erhvervslivet forventer af sprogkundskaber i tysk. Når man vil handle med Tyskland, er et velkvalificeret kendskab til landet og dets sprog og kultur et absolut must. Det er jo meget godt, at Danmark satser på naturvidenskaber, teknik og innovation. Men når nu Tyskland er Danmarks største handelspartner, bør man også være fortrolig med sproget. At etablere og pleje tyske forretningsforbindelser og at forhandle sig frem til aftaler om varer eller tjenesteydelser med de dertilhørende salgs- og leveringsbetingelser kræver en langt større sprogfærdighed end det rudimentære tysk, gymnasiet formidler i dag.
Man bør heller ikke glemme, at danske unge konkurrerer med de afgangselever, som de danske gymnasier i Slesvig og Flensborg udklækker. Sydslesvigerne går som varmt brød, når de søger jobs i Danmark, for i Sydslesvig undervises der både i tysk og i dansk på modersmålsniveau. Derudover har de naturligvis haft engelsk i skolen, og rigtigt mange har lært fransk på et niveau, hvor de kan kommunikere frit og velformuleret. I øvrigt har alle stx’er derfra et obligatorisk A-niveau i matematik.
De uddannelsesansvarlige politikere bør skride ind og reformere uddannelsessystemet, så danske elever igen får lov til at lære noget. Dannelsesfag som tysk er nærmest frosset ud. Når de unge efter endt uddannelse har fået ansættelse i en virksomhed, der samhandler med Tyskland, møder jeg dem igen. Så jamrer de over, at de ikke fik lært noget mere tysk i gymnasiet, for nu kan de godt se fordelene ved at kunne begå sig på et velfungerende tysk. Så kan jeg tage over igen og undervise dem i tysk, men nu er de motiverede og målrettede. Fint nok for mig.
Angela Guski er translatør og lektor, cand.ling.merc. et cand.mag.
