DEN mest populære måde at finde information om udtrykket »frit marked« er naturligvis at google det. Her vil man straks få at vide – hvad sandt er – at det frie marked er dér, hvor priserne på varer, ydelser og arbejdskraft alene bestemmes af udbuddet og efterspørgslen. I det frie marked, vil Google fortælle, påvirkes udvekslingen af varer ikke på nogen måde. Ikke af regulerende myndigheder og heller ikke af dominerende monopoler. Kun sådan er konkurrencen på markedet helt fri, styret af det, Adam Smith kaldte for »den usynlige hånd«. Men, lyder det helt korrekt i flere af de første opslag på googlesøgningen: Det frie marked eksisterer ikke. Det er en teoretisk tilstand.
SYNLIGE, illustrative eksempler på markedets begrænsninger fås ikke meget tydeligere end opgøret mellem EU og Google. Søgemaskinen har udnyttet sin størrelse til at dominere markedet – en klassisk monopolsag i moderne, global forklædning. Googles adfærd begrænser markedet, når det gælder søgemaskiner på mobiltelefoner. Myndighederne, det vil sige EU, reagerer ved at udstede en bøde og kræve praksis ændret.
HÅND i hanke med det frie marked, lovgivning og regulering er offentlige myndigheders ansvar. Gør de ikke det, vil det skade forbrugerne. Skal markedet beskyttes mod private monopoler, kræver det effektive myndigheder; jo større monopoler, desto stærkere myndigheder. Det er stærkt ironisk, at EU – ikke mindst af amerikanere – ofte kritiseres for at være en socialistisk mastodont, hvis formål er at svække og undergrave markedskræfterne. Det forholder sig lige præcis modsat. EU er sat i verden for at skabe et europæisk marked. EU fejler mange steder, men lige præcis dét kan Unionen: skabe betingelserne for et velfungerende, grænseoverskridende marked. På det afgørende teknologiske område er det sjovt nok EU og ikke USA, der håndhæver nogle af de mest liberale værdier, der findes: den frie konkurrence og beskyttelsen af individets privatliv. Onsdagens milliard-bøde fra Kommissionen er et meget lille, men meget vigtigt skridt. Det tiljubles af mange venstreorienterede tech-kritikere, men de gladeste stemmer burde komme fra sande liberalister. Dem, der drømmer om at nærme sig idealet om et frit marked. kras
