Faktisk uge 21 | 2016

Teknologi. Robotterne ruller frem i landet med allerflest mennesker. De dukker op som betjente, fabriksarbejdere eller mini-munke overalt i Kina, og måske kan de gøre arbejdet billigere end os mennesker.

Af Peter Harmsen

Er din robot født i Kina?

Jiajia er kineser. Hun har langt sort hår og et lille genert smil. Hun er altid høflig, men også en smule forfængelig. Når folk tager billeder af hende, beder hun dem holde sig lidt på afstand. Ellers kommer hun til at se for tyk ud på fotografiet, forklarer hun.

Nå ja, og så en lille, men vigtig detalje: Jiajia er en robot.

»Hej, alle sammen. Jeg hedder Jiajia. Velkommen!«

Sådan sagde hun, da hun for nylig blev vist frem for pressen. Det skete på Kinas Universitet for Videnskab og Teknologi i storbyen Hefei. Her har videnskabsfolk i de seneste tre år arbejdet på at skabe og finpudse Jiajia.

Jiajia er et eksempel på, hvor hurtigt kinesisk robot-teknologi udvikler sig. Sådan siger den kinesiske robotforsker Chen Fei. Han arbejder ved Det Italienske Institut for Teknologi i Genova, men følger nøje udviklingen hjemme i Kina.

»Selvfølgelig tiltrækker Jiajia sig en masse opmærksomhed. De fleste rapporter fokuserer på, hvor meget hun ligner et rigtigt menneske. Men jeg tror, det kun er en lille del af, hvad hun står for,« siger han.

Hvad står Jiajia så for? Store fremskridt. Hun kan kommunikere med mennesker af kød og blod. Hun kan finde vej gennem et værelse uden at støde ind i borde og vælte potteplanter. Og ligesom andre robotter er hun et skridt på vejen mod kunstig intelligens, altså maskiner, der kan tænke selv.

Robotter overalt

Jiajia er bare én ud af mange robotter, som bliver udviklet i Kina. Nogle robotter kan lave mad. Andre kan blæse i trompet eller spille bordtennis. I et buddhistisk tempel i nærheden af den kinesiske hovedstad, Beijing, hilser en 60 centimeter høj robot-munk, Xian’er, de besøgende velkommen.

»Det er godt at se, at robotter ikke længere er noget mystisk noget, som folk har svært ved at fatte. I stedet spadserer de lige ind i vores liv,« siger Chen Fei.

I de kommende år vil kineserne, og vi andre, skulle vænne os til, at restauranter begynder at bruge robot-tjenere, siger han. De, der går meget op i teknologi og har råd, vil måske ende med at bo sammen med robotter til rengøring og husholdning.

»Der vil være robotter overalt, og de vil indgå i vores hverdag på kreative måder. Noget af det kan være svært at forestille sig. Ting, som vi før bare har set i science fiction-film, kan blive til virkelighed,« siger Chen Fei.

Et eksempel er en kinesisk politirobot, som netop er blevet vist frem på en udstilling i Kina. Den hedder Anbot og ligner en avanceret støvsuger, men kan en del mere. Den kan patruljere gaderne, hjælpe folk med simple opgaver og endda sætte efter mistænkte med en hastighed på op til 18 kilometer i timen.

Hvad nu, hvis Anbot indhenter den mistænkte, og han eller hun gør modstand? Så kan robotten give elektrisk stød. Det kræver dog, at der sidder et rigtigt menneske ved en computer og fjernstyrer Anbot. Ingen tør endnu overlade magtmidler til robotterne selv.

Robotter skal ikke have løn

Kina har den største befolkning i verden, over 1,3 milliarder indbyggere, så de mangler ikke mennesker. Det bemærker man med det samme, når man kommer til landet. Der er folkemængder overalt, også på arbejdet. I stormagasiner, på restauranter og på byggepladser, alle steder myldrer det med travle kinesere.

Så hvad skal Kina egentlig med robotter? Er der overhovedet brug for en kunstig hjælpende hånd? Behovet er måske ikke så stort lige nu, men det kommer.

Det er, fordi der er sket og vil ske nogle ændringer i Kinas demografi. Demografi er et ord for, hvordan en befolkning er sat sammen. Det kan være, at der er mange gamle mennesker, mange børn eller mange, der kommer fra et andet land.

I Kina handler det om forholdet mellem de mennesker, der kan arbejde, og dem, der er for gamle til det. Det startede med, at den kinesiske regering gjorde sig store anstrengelser for at begrænse befolkningstallet. Meningen var at bekæmpe fattigdom. Hvis der er rigtig mange mennesker, for eksempel over en milliard som i Kina, er der også mange, der skal deles om ressourcerne, altså penge, mad, medicin og den slags. Der bliver mindre til den enkelte.

Dét problem har Kina efterhånden løst. Befolkningen vokser ikke nær så hurtigt som før. Nu kommer der så et nyt problem: Der er efterhånden færre folk i den alder, hvor man arbejder. Når et job bliver ledigt, kommer der ikke så mange ansøgere. For at tiltrække dem, der er, bliver man nødt til at tilbyde en højere løn.

»Mange virksomheder har vanskeligt ved at ansætte dygtige folk til en løn, de kan overkomme at betale. Den udfordring kan robotterne løse,« siger Chen Fei.

Men hvis det virkelig kan lade sig gøre at få robotter i arbejde i stort tal, kan det føre til nok et problem. For robotter skal jo ikke have penge for deres anstrengelser. Rigtige mennesker, som kræver en løn, kan ende med at stå uden arbejde.

Der er dog lang vej endnu, før robotterne helt har overtaget de kinesiske fabrikker. I mellemtiden kan robotter måske gøre arbejdet nemmere og mere behageligt for kinesiske arbejdere.

»Nogle job på fabrikker kan være direkte farlige. Man kan blive udsat for høje temperaturer og skadelige gasarter. Støv og larm kan også være et problem. Robotter kan beskytte mennesker fra den type risiko,« siger Chen Fei.

Var verdens første robot kinesisk?

Yan Shi var en teknisk begavet kineser, der levede for omkring 3.000 år siden. Han overraskede alle ved at fremstille en menneskelignende maskine.

Den kunne bevæge sig ved egen kraft og endda finde på at bryde ud i sang. Alligevel bestod den ikke af andet end træ og læder.

Det er i hvert fald påstanden i en næsten lige så gammel kinesisk bog ved navn Liezi. Den historiske sandhed finder vi nok aldrig.

Vi andre kan også!

Kineserne får en masse omtale i medierne lige nu. Det er blandt andet, fordi de fremstiller spøjse eller menneskelignende robotter.

Andre lande er dog også godt med. Deres robotter er bare mindre iøjnefaldende.

Normalt ligner de ikke mennesker og er gemt væk på fabrikker. Her står de for opgaver, der før var udført af mennesker, for eksempel at producere store, tunge ting som biler og skibe. Sydkorea er i spidsen med 478 robotter for hver 10.000 ansatte i industrien, siger International Federation of Robotics, som er en sammenslutning for robotteknologi.

Med bare 36 robotter per 10.000 ansatte er Kina noget bagefter. Men sammenslutningen siger også, at tallene sikkert vil ændre sig, fordi udviklingen går så hurtigt i Kina.

Hvor kloge er de?

Robotter kan klare flere og flere opgaver, som også volder mennesker hovedbrud. Kinesiske forskere er for eksempel ved at udvikle en robot, som næste år skal deltage i den superhårde optagelsesprøve til universitetet. Matematik er et af emnerne, og det skulle en robot jo nok kunne klare. Men nogle af spørgsmålene kommer til at handle om litteratur og sprog, og det kan straks blive mere vanskeligt, hvis man er lavet af plastic og metal i stedet for kød og blod.

Og nej, robotten må ikke snyde ved at lede efter svarene på internettet!

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654