Faktisk uge 49 | 2016

Helt. Bengt Holsts far lærte ham, at han skulle stå ved sine egne meninger. Det råd fik zoodirektøren brug for, da han sagde: Dyr er ikke nuttede.

Af Mikkel Boris

Dyr er ikke nuttede

Når man som Bengt Holst er videnskabelig direktør i København Zoo, har man ansvar for mange dyr – og mennesker. Derfor kommer man ofte ud i situationer, man ikke har prøvet før.

»Man prøver mange ting, man ikke har lært noget om i skolen. Men hvis man har et forbillede, kan man læne sig op ad det. Jeg tænker ofte: Hvad ville min far have gjort i den situation?« fortæller han til Faktisk.

Bengt Holst er uddannet biolog og har arbejdet i København Zoo i over 30 år. Derudover er han formand for Det Dyreetiske Råd. De taler med miljø- og fødevareministeren om, hvordan dyr i Danmark har det. For eksempel giver de gode råd om, hvordan grise skal behandles rundtomkring på gårdene.

»Det er vigtigt, at vi ser en gris som en gris, ikke som en maskine. Grise har nogle naturlige behov, som vi skal tage højde for. De skal for eksempel have noget at rode i, for det er sådan, de opfører sig,« fortæller han.

Interessen for dyr har Bengt Holst fra sin far, Jørgen Holst, som var hans store helt. Bengt husker, at faren ofte sad og studerede små snegle og orme, når han gravede i sin have. Det inspirerede den unge Bengt til selv at gå på eventyr i skoven og det moseområde, som lå tæt på deres hus i Virum, som ligger i Nordsjælland.

»Min far var meget interesseret i sine omgivelser. Han kunne blive fascineret af selv meget små ting i naturen uden nødvendigvis at kende særlig meget til dem. Han var bare nysgerrig. Og så havde han stor respekt for alt det levende omkring sig. Han var ikke så frelst, så han ikke kunne klaske en myg. Men man skulle ikke mase bænkebidere, orme eller myrer, bare fordi man kunne,« fortæller Bengt Holst.

Han husker også sin gamle biologilærer i gymnasiet, Sven Sporring, som var med til at gøre naturen spændende for alle eleverne: »Man kunne ikke undgå at blive fanget. Han droppede den støvede undervisning og tog os i stedet ud i naturen. Så kunne vi lære på første hånd og ikke kun igennem bøgerne.«

Ikke Disney-dyr

I 2014 fik København Zoo en masse kritik fra udenlandske medier, som Bengt Holst måtte forsvare sig imod på tv. Derfor fik han mange sure mails og endda dødstrusler fra vrede mennesker. Her brugte han et råd fra sin far.

»Min far lærte mig, at man skulle stå ved sine egne meninger og ikke give efter, bare fordi en masse andre synes noget andet. Det har hjulpet mig gennem mange ting i livet og givet mig selvtillid til også at træde lidt uden for de vante rammer. Man skal selvfølgelig altid være åben over for bedre argumenter. Men man skal ikke skifte mening, bare fordi der er pres på,« fortæller han.

Folk var blevet sure, fordi København Zoo havde aflivet en ung giraf og brugt den som løvemad. Den zoologiske have mente, at børn og voksne kunne lære meget af at se, hvordan en giraf ser ud indeni. Men nogle udenlandske medier mente, at børn ikke havde godt af at se sådan noget. De blev også sure over, at børnene bagefter kunne se giraffen blive spist af løver. Noget som København Zoo ellers havde gjort i mange år med mange andre dyr.

»Dyr er fantastiske hver for sig, om det er regnorme, elefanter eller heste. Men vi skal ikke tro, at de er nuttede Disney-dyr, der skal opføre sig som mennesker. En løve har ret til at være en løve. Løver spiser nu engang giraffer og andre dyr. Det kan være barskt at se, men sådan er det i naturen, og sådan bør det også være i en zoologisk have,« fortæller han.

For ude i naturen bliver dyr ikke kun født, de dør også. Og når de dør, bliver de ofte spist af andre dyr. Det mente man i København Zoo, at både børn og voksne kunne have godt af at lære. Derfor kan løverne stadig komme til at spise girafkød i København Zoo, ligesom de får kød fra mange andre dyr.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533