1 Sektion uge 16 | 2014

Nyt samfund. Hvorfor have verdensrekord i højt skattetryk når det i Schweiz er muligt at sikre borgerne lave skatter og høj velfærd på en og samme tid? Danmark kan med stor fordel hente inspiration fra alpelandet, mener forskere.

Af Anne-Marie Mohr Nielsen

Sollt Dänemark Schweiz werden?

Da de danske erhvervsuddannelser for nylig stod over for en gennemgribende reform, spejdede politikere, fagforeninger og tænketanke ivrigt mod Schweiz for at finde fremtidssikrede løsninger. Den nye erhvervsskolereform, som træder i kraft i sommeren 2015, er da også tydeligvis inspireret af det velhavende alpeland. Men måske er græsset på det bjergrige smørhuls frodige alpeenge bare generelt grønnere. Mens dansk økonomi har svært ved at lægge finanskrisen bag sig og stort set ikke er vokset siden 2010, går det langt bedre for Schweiz. Så strålende at et dansk/schweizisk forskerhold har set på, om Schweiz kan være nøglen til at knække Danmarks velfærdskode.

De to lande ligner på mange måder hinanden, hvorfor det giver mening at sammenligne dem. Der er tale om små, politisk stabile, vesteuropæiske lande, der begge scorer højt på parametre som velstand og lykke. Men der er også væsentlige forskelle, når man ser nærmere på den danske velfærdsstat og det schweiziske borgernære demokrati.

Velfærdsschweiz

Forskerne har i bogen Det gode Samfund sammenlignet forhold som velstand, erhvervsstruktur, levestandard, ulighed og skattetryk i de to lande. Undersøgelsen viser overraskende, at selvom der er en verden til forskel på skatten i Schweiz og Danmark, spænder begge lande et solidt socialt sikkerhedsnet ud under borgerne. På trods af at Schweiz har ry for at være de riges paradis, og Danmark verdens mest lige samfund er den sum penge, de to lande bruger på social- og sundhedsydelser forbavsende ens. Lektor i statskundskab ved universitetet i Bern Michelle Beyeler, der er en af de fem forskere bag bogen, uddyber: »Selvom vi har et meget mere liberalt system i Schweiz med en lille offentlig sektor, betyder det ikke, at vores fattigste er dårligere stillet. Vi taler slet ikke om liberalisme som i for eksempel USA. Faktisk viser det sig, at danskere og schweizere har nogenlunde samme vilkår, når det handler om adgang til hospitalsvæsenet, ældrepleje med mere. Forskellen er, at det for Danmarks vedkommende er staten, der holder for, fordi danskerne betaler en masse i skat, og at selv de rigeste borgere får en bred vifte af offentligt finansierede sundhedsydelser. I Schweiz betaler vi markant mindre i skat, men til gengæld må borgerne gøre et indhug i deres indkomst til private sundhedsforsikringer, pensioner med mere.«

Den schweiziske stat fastsætter desuden standarder for omsorg til børn, syge, ældre og svage – tjenester, der ikke er omfattet af forsikringer – og her gælder det, at de rige selv skal betale, mens de dårligst stillede får offentlig hjælp. På den måde finder der en betydelig omfordeling sted fra rig til fattig, selvom bjerglandet har en mager offentlig sektor. Ifølge det nye velfærdsindeks Social Progress Index (SPI) udarbejdet på Harvard Business School i USA, giver Schweiz faktisk Danmark baghjul i velfærd, da alpelandet ligger helt i top med en andenplads blandt 132 lande i verden, mens Danmark »kun« har en niendeplads. Ifølge forskerne betyder de to modeller for omfordeling, at schweizerne har et større privatøkonomisk råderum og derfor større indflydelse på, hvordan pengene bliver brugt, hvorfor de oplever en større sammenhæng mellem deres ønsker og behov og det, de kaster penge efter. Når det handler om effekten af skolepengene, bliver der også langet ud efter Danmark. Landets udgifter til den post er blandt de højeste i verden, og det er skuffende, at resultatet ikke er bedre, fastslår forskerne.

I den positive ende af skalaen bider Michelle Beyeler mærke i, at den danske model er mere effektiv til at fremme lige muligheder for mænd og kvinder. De schweiziske kvinder lider under et større pres både hjemme og på arbejdet, når de får børn. Børnepasning bliver langsomt mere udbredt i Schweiz, men for forældre, der begge er udearbejdende og tjener en gennemsnitsløn vil udgifterne til pasning være så høje, at mange ikke vil være i stand til at vælge den løsning. Et udbredt alternativ er, at kvinderne i stedet arbejder på deltid, mens bedstemødrene typisk passer børnene. Mere end halvdelen af alle schweiziske børn under tre år bliver passet på den måde.

Barsk model

Forskningschef i den liberale tænketank Cepos Henrik Christoffersen, som er en af de danske forskere bag undersøgelsen, mener, at Danmark har stærkt brug for at tage ved lære af eksempler som Schweiz, hvor man altså har indrettet velfærdssektoren på en måde, hvor skattetrykket fastholdes på et moderat niveau, samtidig med at borgerne oplever tryghed og høj velfærd. I det flade land mod nord betaler selv de laveste indkomstgrupper op imod 40 procent skat, mens tallet i bjerglandet er 18 procent. Henrik Christoffersen mener, at det er på høje tide at prikke til selvfølgeligheden ved den danske velfærdsmodel, som han kalder »sindssyg barsk når det kommer til stykket«: »Det er benhårde realiteter, når man har et samfund, hvor en ud af fem borgere i den arbejdsdygtige alder forsørges af staten og dermed er skubbet ud af det gode selskab. Dette tal er upåvirket af høj- og lavkonjunkturer og viser den danske model i en nøddeskal.

Det har sin pris, at vi sætter en ære i mest mulig omfordeling efter princippet: Hellere på offentlig forsørgelse end under verdens højeste mindsteløn. Kan det bevares på sigt? Og er det i det hele taget værd at bevare? Jeg ved det sørme ikke. Men det forudsætter i det mindste, at vi arbejder en del mere, og det er vi grundlæggende ikke interesseret i, så længe skatterne og overførselsydelserne er så høje,« siger Cepos-chefen. Han peger på, at der er en tankevækkende forskel mellem den danske og schweiziske arbejdsmentalitet og -moral: »Det vi danskere først og fremmest vil give videre til vores børn er, at de skal være socialt ansvarlige, mens man i Schweiz i højere grad erkender værdien af at arbejde. Det er lykkedes schweizerne bedre end os at skabe usædvanlig høj lykke og velstand, som vi også gerne vil, og det skyldes ikke mindst, at de arbejder væsentlig mere end vi. Det hænger også sammen med, at schweizerne hylder en samfundsmodel, hvor det er positivt at skabe værdi, uden at al værdiskabelse skal inddrages i statslige omfordelingsprogrammer,« siger Henrik Christoffersen.

Skattegribbene

Økonomiprofessor ved universitetet i Fribourg Reiner Eichenberg er den anden schweiziske medforfatter af bogen. Han mener, at det kan blive vanskeligt for Danmark at motivere blandt andet udlændinge, der kommer til landet, til at trække i arbejdstøjet, fordi de kan have svært ved at se fidusen ved at være hårdtarbejdende, når lønnen bliver ædt op af skatten. Han peger på, at problemet allerede eksisterer i Danmark i dag, men han forudser, at det bliver større efterhånden som immigrationen formentlig vil tage til. Selvom antallet af indvandrere udgør en dobbelt så stor andel af befolkningen i Schweiz sammenlignet med Danmark, er langt de fleste indvandrere i arbejde – næsten lige så mange som den oprindelige befolkning – mens der i Danmark er en betydelig diskrepans. En vigtig forklaring kan findes i den førte udlændingepolitik, hvor man i Schweiz i højere grad har været optaget af, at indvandringen skal være til fordel for landet.

Reiner Eichenberger vurderer, at Danmark på nuværende tidspunkt står sig ok i konkurrencen med andre europæiske lande som Frankrig, Tyskland og Belgien. Men på den internationale scene vidner fremadstormende, østlige markeder som Korea og Singapore om, at Danmarks position alligevel ikke er så favorabel, og at man ikke bare kan hvile på laurbærrene, fastslår han. World Economic Forums årlige rapport om landes konkurrencedygtighed afslører da også, at Schweiz har bibeholdt en fornem førsteplads på listen de seneste fire år, mens Danmark er rutsjet fra en 3. plads til en 15. plads på fem år.

Reiner Eichenberger mener, at en af Danmarks og de skandinaviske landes forcer er, at man ikke er bleg for at skue til nabolandene og hente inspiration i konkurrencen om de bedste ideer. Og han anser Danmark for at være særdeles innovativ, når det handler om nytænkning i forhold til at opkræve skatter og afgifter, mens Schweiz er mere bagstræberisk på det område. Han kan ikke sige sig fri for at være en anelse fascineret af, at den danske stat har modet til at opkræve skat af eksempelvis borgernes kapitalindkomst: »How dare you?« spørger han.

Lighed giver ulighed

En anden overraskende konklusion er, at Danmark faktisk er et markant mere ulige samfund end Schweiz. Der er kort og godt større forskel på, hvad danskerne tjener, end hvad schweizerne tjener før skat. Det er først, når skatten er betalt, at landene bytter plads, og Danmark lander i toppen af tabellen, fordi der flyttes en masse penge rundt gennem skatten, mens omfordelingen i alpelandet er meget mindre. Forskerne kan ikke give noget entydigt svar på, hvorfor det forholder sig sådan. Men de antager, at de store lønforskelle er med til at sikre, at medarbejderen får noget ekstra i lønnings-posen, selvom skatten er høj og stiger stejlt.

Samlet set konkluderer de, at den danske velfærdsstat ikke er bedre end den schweiziske, når det handler om at hive folk op af fattigdommen. Men Danmark er bedre til at begrænse rigdommen, for den store forskel viser sig, når man ser på antallet af rige velmagtsborgere. Effekten af skatten er mest markant for de rige i Schweiz, og derfor vælger mange velhavere fra andre lande at slå sig ned i alpelandet.

Men træerne vokser ikke bare ind i himlen i Schweiz. Mens danskerne må arbejde hårdt for at opretholde den store skattefinansierede velfærdssektor, kæmper Schweiz med at bevare en førerposition som sikker havn for andres penge i en tid, hvor bankhemmeligheden er under stærkt pres. Schweizerne er også bekymrede for, at de gyldne år er ovre, efter at store internationale virksomheder er begyndt at forlade landet af skattemæssige grunde. For Henrik Christoffersens vedkommende giver det da heller ikke mening at tale om, hvorvidt Danmark kan blive fuldstændig som alpelandet: »Vi skal basalt set ville et samfund, som fungerer med helt andre værdier end dagens danske værdier, hvis vi for alvor vil lade os inspirere af Schweiz,« siger han.