Ideer uge 51 | 2014

Psykologi. Det lyder ubehageligt, men det virker. Stanken af rådne æg og fordærvet fisk, indtaget sovende, kan være et middel til at nedsætte tobaksforbruget og måske kvitte smøgerne helt.

Af Hans Henrik Fafner

Kom sovende til det

Rehovot – Hvor mange mennesker har ikke kæmpet med at lægge tobakken på hylden? Spist nikotinpiller, tvunget sig selv til at skære ned på antallet af cigaretter og lovet sig selv små belønninger for at komme igennem en dag uden at få sig et hvæs? I en tid, hvor nytårsforsætterne nærmer sig, er der måske et uventet håb forude, og man kan ovenikøbet komme sovende til det. Et par israelske forskere har nemlig fundet ud af, at man i hvert fald delvis kan afvænne rygere fra deres last ved at udsætte dem for ubehagelige lugtindtryk, mens de sover.

Historien starter tilbage i 2012, da professor Noam Sobel og dr. Anat Arzi fra Afdeling for Neurobiologi ved det israelske Weizmann Institute of Science gjorde et videnskabeligt gennembrud i den disciplin, som kaldes søvnindlæring. Og det er det, som de nu har omsat i nogle forsøgsresultater med helt praktisk anvendelighed for rygere.

Søvnindlæring svarer lidt til den betingede refleks, som Pavlov fandt hos hunde, når han ringede med en klokke. Men Sobel og Arzi erstattede klokken med forskellige kombinationer af toner og lugtindtryk, som de udsatte sovende forsøgspersoner for. I modsætning til andre former for påvirkning eller sanseindtryk har lugt og toner nemlig den fordel, at de ikke vækker den sovende. Tværtimod ved man, at en behagelig duft fordyber søvnen, og tilmed fører lugtindtryk til en reaktion, der er særdeles målelig. Den sovende begynder nemlig at indsnuse på en anden måde, når lugtindtrykket rammer.

Sobel og Arzi fandt, at den sovende hjerne reagerer på lugtindtryk på nøjagtig samme måde som i vågen tilstand. Vi tager dybe vejrtrækninger gennem næsen, når vi mærker en behagelig duft, mens en ubehagelig lugt får os til at holde vejret eller minimere vejrtrækningen gennem næsen. Dette kan forekomme som en ganske simpel funktion, men lugtindtryk bliver faktisk bearbejdet dybt inde i hjernen, blandt andet i hippocampus, hvor erindringer bliver dannet.

I søvnlaboratoriet blev forsøgspersonerne derefter udsat for forskellige lugte – behagelige og ubehagelige. Og hver lugt blev parret med en tone. Det blev gentaget flere gange, og sidst på natten kunne man registrere indlæringen ved udelukkende at afspille tonen. Reaktionen var da fuldstændig den samme, som når tonen var ledsaget af et lugtindtryk. Var det en tone, som associeredes med den behagelige duft, begyndte den sovende at trække vejret dybt ind gennem næsen, og vice versa.

Næste morgen fortsatte man. De nu vågne forsøgspersoner havde ingen aktiv erindring om, hvad der var gået for sig i løbet af natten. Men afspilningen af de respektive toner fortalte en anden historie. Tonerne havde nøjagtig samme indvirkning på åndedrætsmønsteret, selvom de ikke var ledsaget af lugtindtryk, så den nu vågne hjerne reagerede altså på et stykke erindring, som havde formet sig, mens personen sov.

Næste skridt var at finde ud af, om denne indlæring knyttede sig til en bestemt søvnfase. Vores søvn består jo af en række cykliske faser, hvoraf den ene kaldes REM (Rapid Eye Movements), og de øvrige ofte under ét betegnes som non-REM. REM-søvn forekommer typisk fire eller fem gange i løbet af en nat, og den adskiller sig fra de øvrige faser ved, at hjernens aktivitet af neuroner svarer meget til den, der finder sted i vågen tilstand. Det sker også tit, at vi vågner ganske kort efter en REM. Derfor hedder fasen også »paradoksal søvn«.

Det viste sig interessant nok, at en allerede indlært reaktion er mest udtalt i REM-fasen, men at overførslen af associering fra sovende til vågen tilstand udelukkende optræder, når indlæringen har fundet sted i en non-REM-fase. Det er i REM, at vi er mest modtagelige for indtryk udefra, men det ledsages også af såkaldt drømmeafasi, som får os til at glemme de fleste af vore drømme igen.

»I modsætning til dette er det i non-REM-faserne, at erindringskonsolideringen finder sted,« forklarer professor Sobel. »Det er her, erindringerne sætter sig fast, selv om vi ikke er bevidste om det, og det er vores forklaring på, at søvnindlæringen fungerer bedst her.«

Det er alle disse erkendelser, Sobel og Arzi nu har overført til en serie eksperimenter med et helt praktisk mål for øje, nemlig rygeafvænningen.

Og da man nu kendte til søvnindlæringens basale funktioner, valgte man udelukkende at koncentrere sig om det ildelugtende. De sovende forsøgspersoner var alle rygere, og de blev nu udsat for lugten af cigaretrøg kombineret med fordærvet fisk. I anden omgang blev den yderligere kombineret med lugten af rådne æg. Som forventet reagerede de sovende helt efter bogen, og som ved de tidligere forsøg blev dette gentaget natten igennem.

Da de vågnede morgenen efter, fandt de alle en stærkt nedsat trang til en smøg. Og søvnindlæringen så ud til at have sat sig. Forsøgspersonerne vendte tilbage til deres almindelige liv, og en uge efter lød indberetningen, at deres tobaksforbrug i gennemsnit var faldet med 30 procent.

»Det var efter bare én nat med søvnindlæring,« siger Anat Arzi. »Vi ved endnu ikke, om vi kan afvænne folk totalt, men jeg er sikker på, at vi kan komme meget længere. Det arbejder vi videre på, ligesom vi skal finde ud af, hvor metoden ellers kan anvendes, og hvilke begrænsninger den har.«

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654