Faktisk uge 12 | 2017

Brexit. Storbritannien har valgt at forlade EU. I EUs bygninger i den franske by Strasbourg går mange britiske politikere og ansatte fortvivlede rundt. De venter på, at skilsmissen begynder.

Af Anne Jensen Sand

Et medlem mindre

På gangene traver mænd i blå jakkesæt og kvinder i høje hæle frem og tilbage. Nogle er på vej ind på deres kontor, andre i kantinen og enkelte ind i salen, hvor parlamentsmedlemmerne mødes. Rundtomkring i bygningerne kan man høre dem snakke på alverdens sprog. Én ting forbinder dem alligevel. De er her alle for at deltage i EU-parlamentets månedlige møde i Strasbourg.

I salen diskuterer de, hvorfor politiske partier, der ikke støtter EU, skal have lov til at få penge fra unionen. Der findes nemlig partier og politikere i salen, som arbejder i EU, men ikke støtter Den Europæiske Union. De kaldes EU-skeptikere.

»Vi har haft en direkte, demokratisk afstemning i Storbritannien. Folket har med et lille flertal stemt for at forlade demokratiet i Europa. Derfor spørger jeg dig: Hvorfor er I her så stadig?« siger den østrigske politiker Paul Rübig ophidset.

»Vi er med til at betale for EUs budget gennem vores skat, så selvfølgelig har vi ret til at udtale os om det!« svarer den britiske politiker Jonathan Arnott, som er en af de EU-kritiske politikere. Da han har talt færdig, klapper de andre politikere fra hans gruppe.

Usikker stemning

I juni sidste år stemte briterne sig ud af EU. Nu venter de på, at forhandlingerne om udmeldelsen går i gang. Med Storbritanniens farvel forlader omkring 65 millioner briter det fællesskab, der lige nu er på cirka 500 millioner borgere. EU er vant til at vokse og få flere medlemmer, men nu går det den modsatte vej, og 28 lande bliver til 27. Storbritannien har 73 ud af de i alt 751 medlemmer af EU-parlamentet.

»Det har været et mærkeligt sted at være siden afstemningen i Storbritannien,« fortæller Siôn Simon, som er medlem af EU-parlamentet for det britiske parti Labour.

»Vi er her stadig og fortsætter med at arbejde og vedtage lovgivning. På den ene side er ingenting forandret, men alle ved alligevel, at alt er forandret.«

Han fortæller, at stemningen mellem de britiske parlamentsmedlemmer er blevet endnu mere splittet siden afstemningen. Dem, der var imod at forlade EU, er frustrerede over de kollegaer, som ville forlade det.

Om to år arbejder Siôn Simon og resten af de britiske parlamentsmedlemmer højst sandsynligt ikke længere i unionen. Der arbejder også omkring 1400 britiske embedsmænd og andre ansatte i EU. Embedsmænd laver mange forskellige ting, og nogle af dem rådgiver politikerne. Det er ikke sikkert, at de kan få lov at beholde deres jobs i fremtiden.

En af dem er Christopher Williams. Han er politisk rådgiver og arbejder til daglig i Bruxelles i Belgien, hvor de fleste EU-institutioner findes.

»Mange af os embedsmænd har boet og arbejdet i Bruxelles eller Strasbourg i mange år. Vi har stablet et hjem og en hverdag på benene, og nogle har børn, der går i skole hernede. Derfor føler vi os usikre, fordi vi ikke ved, hvordan vores situation ser ud om to år. Der svæver en sky af angst over vores hoveder,« siger han.

Han tænker sig om et øjeblik.

»Jeg har boet i Bruxelles mere end ti år nu. Jeg har mine gode venner der, og jeg har købt en lejlighed. Det er mit hjem, og jeg kan virkelig godt lide at være der. Det er jo ikke noget, jeg har lyst til at give slip på. Det er den samme situation for de mange mennesker fra andre europæiske lande, der bor i Storbritannien, som måske også skal flytte hjem,« siger han.

Konsekvenser for kæledyr

På lørdag er det 60 år siden, at seks lande underskrev Romtraktaten, som var begyndelsen på det EU, vi har i dag. Parlamentsmedlemmerne i salen taler om, hvordan de skal fejre det. Nogle mener ikke, der er noget at fejre, blandt andet fordi der er flere og flere mennesker, som er skeptiske over for EU. Andre argumenterer for, at EU har været en succes, og det kan Storbritanniens udmeldelse ikke ændre på.

»Det er vores sidste møde, før Storbritannien udløser artikel 50. Vi vil savne dem som et medlemsland, og jeg vil understrege, at EUs dør altid vil stå åben for vores britiske venner,« siger Donald Tusk, formanden for Det Europæiske Råd. Artikel 50 er den artikel, som starter Storbritanniens udmeldelse. Når den er aktiveret, har briterne to år til at aftale, hvordan de skal melde sig ud.

Debatten i salen fortsætter og bliver mere og mere ophidset.

»60 år med en europæisk union. Der er intet at fejre,« siger den spanske politiker Senra Rodriguez og remser nogle af de ting op, som hun ikke synes, EU har løst:

»Landbrug forsvinder, tusindvis af mennesker mister deres arbejde, vi kan ikke få styr på terrorismen ... Europæiske politikker skal virkelig ændres, hvis I ønsker, at borgerne skal have tillid til EU!«

»Hvem skulle tro, at vi 60 år efter grundlæggelsen har skabt sådan en splittelse?« siger den græske politiker Georgios Epitideios senere og fortsætter:

»Man forbereder en fest på grundlag af EUs ruiner.«

Richard Corbett er britisk og har arbejdet som parlamentsmedlem i EU for partiet Labour i mere end ti år. Efter folkeafstemningen i Storbritannien virkede hans kollegaer i første omgang skuffede, fortæller han. Han begyndte at føle sig lidt mindre motiveret, når han mødte ind på arbejdet.

»Folk så på os briter hernede med øjne, der sagde: I har besluttet jer for at forlade det her, hvad laver I her stadig! Få det ordnet hurtigst muligt. Men så blev stemningen lidt mere mat, fordi folk opdagede, at det bliver meget, meget svært,« siger han.

Han mener, at briterne først nu er ved at opdage, hvilke konsekvenser det har at forlade EU.

»Det kommer både til at påvirke vigtige ting som vores økonomi eksempelvis, men også små ting. For eksempel har vi EU-pas til kæledyr. Hvis du vil have din hund eller kat med på ferie, og den har et pas, kan du tage den med overalt i EU. Nu skal vi forhandle os til nye aftaler på alle områder, og det kan tage lang tid,« siger han.

Gå ud med et brag

Det er plenarmødets sidste dag. Udenfor spiser folk frokost ved små, runde borde. Ved et af dem sidder tre briter. De snakker løs og pjatter.

»Når vi alligevel skal forlade det her, så skal det være med et brag. Vi kan lave en bølge inde i plenarsalen, ligesom til en fodboldkamp,« foreslår en af dem med et grin.

»Snakker du nu om vores udmeldelse igen?« spørger sidekammeraten lidt irriteret og får svaret:

»Jeg kan bare ikke forstå, at et medlemsland, som i så mange år har troet på samarbejde, har besluttet sig for at forlade det.«

Senere på eftermiddagen traver folk i en lind strøm ud af bygningerne. Kufferterne ruller, jakkesættene er pakket sammen, og flere har skiftet de høje hæle og sorte laksko ud med afslappet fodtøj.

Snart begynder en krævende skilsmisse, og om to år vil der være langt færre briter at finde på de lange, europæiske gange.

EU er et politisk og økonomisk samarbejde mellem 28 medlemslande, der blandt andet kan lave love, som gælder alle landene. EU består af forskellige institutioner som for eksempel Europa-Parlamentet. EU har de fleste af sine bygninger i Strasbourg, Bruxelles og Luxembourg. Cirka hver måned mødes parlamentsmedlemmer til plenarmøder i Strasbourg, hvor de blandt andet skal diskutere og stemme om lovgivning. Med tiden er EUs rolle og magt blevet større og større på forskellige områder, og det er en af grundene til, at et flertal af briterne stemte for at melde sig ud.

I juni 2016 stemte Storbritannien, som består af landene England, Skotland, Wales og Nordirland, sig ud af EU. 51,9 procent af befolkningen stemte for, og 48,1 procent imod. Beslutningen kaldes Brexit, som er en sammensætning af ordene Britain og exit, altså Storbritannien og udtrædelse. Men udmeldelsen starter først i praksis, når den britiske premierminister Theresa May aktiverer artikel 50 i Lissabontraktaten, hvilket hun sandsynligvis gør i slutningen af marts. Når artiklen er aktiveret, har Storbritannien to år til at aftale, hvordan de skal melde sig ud, og hvordan deres forhold til EU skal være i fremtiden. Lissabontraktaten er en slags aftale mellem medlemslandene, og artikel 50 beskriver, hvordan et land kan melde sig ud af EU.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533