Kultur uge 17 | 2014

Arkitektur. Det ny Nordsjællands Hospital bliver billigt. Kun 3,8 milliarder. Arkitektens mål: Det må ikke ligne et hospital.

Af Marianne Krogh Andersen

Al magt til patienten

Der er politikere, som sammenligner de nye super- hospitaler med middelalderens kirkebyggeri, hvor 2500 landsbykirker blev rejst på bare et par hundrede år. Se lige prislisten: Aarhus Universitetshospital: 6,35 milliarder kroner, Hospitalet i Gødstrup: 3,15, Køge Sygehus: 4,0, Odense Universitetshospital: 6,3, Aalborg Universitetshospital: 4,1, det nye Hospital Nordsjælland: 3,8.

42 milliarder kroner i alt kommer vi skatteydere til at spendere på de nye supersygehuse, for oven i nybyggeriet kommer udbygning og modernisering af en halv snes eksisterende sygehuse. 16 kæmpestore byggeprojekter på sygehusområdet i løbet af få år. 42 milliarder svarer nogenlunde til et par Storebæltsbroer. Men det er billigt, sværger Christine Binswanger fra schweiziske Herzog & de Meuron, der netop har vundet arkitektkonkurrencen om at bygge det ny Nordsjællands Hospital i Hillerød.

»Pr. kvadratmeter er Nordsjællands Hospital billigt i forhold til, hvad sygehuse koster andre steder i verden, også uden for Europa,« siger Binswanger, der er arkitekt og partner i Herzog & de Meuron. Sammen med partner Jason Frantzen er hun ansvarlig for det nye sygehus i Hillerød.

Så selvom samfundsbyrden ved de mange nye hospitaler virker enorm, er det ikke dyrt i forhold til, hvad andre lande spenderer på sundhed. Ambitionerne forekommer også noble. Patienten skal i centrum. Det var politikernes hovedkrav til arkitekterne, da konkurrencen blev udskrevet.

Det ser ud til at være tilfældet på det sygehus, som Herzog & de Meuron allerede har tegnet i Basel. Repræsentanter fra Region Hovedstaden besøgte Rehabiliteringscentret, og de var imponerede over, at et sygehus kan fremtræde så menneskevenligt. Der er haver, så patienterne kan dyrke deres egen salat. Der er heste, så de kan ride som led i genoptræningen. Der er masser af grønt for øjnene. Bygningerne er lave, stemningen intim. Gulv og loft er af træ. Vinduerne kan åbnes (sic!), og der er ovenlys. Masser af lys. Det virker næsten hjemligt.

Sådan ser det i hvert fald ud at dømme efter de tegninger og fotografier, som Christine Binswanger viser ude på Vilhelm Lauritzens tegnestue i et kringlet bindingsværkshus på Christianshavn. De danske arkitekter med administrerende direktør og partner Søren Daugbjerg i spidsen samarbejder med schweizerne om hospitalsprojektet.

Herzog & de Meuron har aldrig bygget i Skandinavien før. Men de er verdenskendte for Det Olympiske Stadion i Beijing, Fuglereden. Museumsgæster vil kende dem fra Tate Modern i London og den smagfulde ombygning af det tidligere elektricitetsværk.

»Vi laver alt muligt rundt om i verden, også små projekter,« siger Christine Binswanger og nævner et gymnasium i et brasiliansk fattigkvarter. De har også bygget spektakulære hovedkvarterer for multinationale selskaber som LaRoche og Banco Bilbao.

Hvordan undgår vi så, at fremtidens kæmpestore hospitaler kommer til at minde om blanke business-hovedsæder, hvor patienten som en lille myre forsvinder i glas og stål og manglende ansvarsplacering i en kæmpe organisation med 4000 ansatte som på Nordsjællands Hospital? Det er vel næppe tilfældigt, at alle mand er af hus for at demonstrere, når det lokale sygehus skal nedlægges – og i dette tilfælde ryger Frederikssund Sygehus og Helsingør?

– Vi patienter er gennemgående skeptiske over for den store skala, for hvor ligger ansvaret for den enkelte patient, når et sygehus bliver til en fabrik?

»I 1960erne og 1970erne blev vi oversvømmet med maskin-hospitaler uden menneskelighed. Men den tendens er ved at ændre sig internationalt,« siger Christine Binswanger. »Sammenlignet med andre hospitaler i mere funktionel stil, synes jeg, at Nordsjællands Hospital har en menneskelig skala. Vi har bevidst valgt at forme byggeriet som en firkløver for at få sygehuset til at virke mindre og gøre afstandene kortere. Det vil være en stor fordel både for patienter og ansatte.«

Firkløverens runde, organiske form giver en afstand på maksimalt 350 meter mellem forskellige afdelinger. Hospitalet er opbygget, så »maskinrummet« – altså operationsstuer og ambulatorier – ligger i bunden og sengeafsnittene i toppen af bygningen.

»Fordi hospitalet er opbygget som en firkløver, ser det mindre ud. Du ser ikke, hvor det slutter, fordi det kurver sig. Vi forsøger at opnå fordelene ved intimiteten i det lille hospital, samtidig med at det er et funktionelt og moderne sted,« siger Binswanger.

»Det skal ikke ligne et hospital, men fungere som et hospital.«

På tegningerne kan man se, at loft og gulv skal være i træ. Filosofien er enkel: som patient bruger man timer på at ligge og glo op i loftet, så der må gerne være noget smukt at se på.

Hvorvidt ønsket om træ lader sig forene med det stramme budget og hygiejnekrav, grubler projektleder Claus Roikjer over. Han er ansat af Region Hovedstaden som praktisk ansvarlig for kæmpebyggeriet.

»Vi vælger træ, hvis det kan lade sig gøre, for det er smukt. Men hygiejne har topprioritet. Og er vi i tvivl, vinder hygiejnen. Det skal være let at gøre rent,« siger Claus Roikjer

I planlægningen af hospitalet er der hentet inspiration fra USA, så »liv-og-død-afdelingen«, som Claus Roikjer kalder det, er indrettet så praktisk som muligt. Ambulancer med blå blink kan køre direkte ind til akutmodtagelsen og videre til operationsstuerne, hvor der også er røntgen i stueetagen. Patienterne skal ikke først ud at køre med elevator.

Nordsjællands Hospital skal forsyne 310.000 borgere med sundhed. Der bliver 660 hospitalssenge og plads til 500.000 ambulante behandlinger om året. Selvom investeringerne i nye hospitaler er enorme, bliver der ikke flere penge til drift. Så nøgleordet er rationel drift og samarbejde.

»Vi ophæver ejerskabet til sygesengen. Lægen skal kun have ejerskab til patienten. I dagens Danmark kan det være svært at få folk til at arbejde sammen,« siger Claus Roikjer.

»Men filosofien på Nordsjællands Hospital bliver, at afdelingerne er flydende. Er der overbelægning på én afdeling og underbelægning på en anden, så flytter vi bare gardinet, som man gør med business class i fly.«