Kultur uge 9 | 2015

Interview. »Den almindelige muslim stiller sig lige så uforstående over for ekstremistiske terrorhandlinger som resten af verden.« Tegneserietegner Soufeina Hamed skildrer i sine striber livet som ung, muslimsk kvinde i Tyskland.

Af Nina Maria Branner

Når frygten tager over

Sofeina Hamed var 12, da hun besluttede at gå med tørklæde. Dagen efter at hun for første gang mødte i den tyske grundskole med tildækket hår, ringede klasselæreren bekymret forældrene op. Var alt, som det skulle være? Var Soufeina blevet tvunget til noget?

»Jeg har altid måttet forsvare min religion,« fortæller den 24-årige tegneserietegner og psykologistuderende, da jeg møder hende i Berlin, hvor hun er vokset op med sin tunesiske far og sin tyske mor. I nogle år var familien bosat i Tunesien, men i det politiske klima under præsident Ben Alis regime var det svært for faderen at dyrke sin religion, islam. Da Soufeina var syv, flyttede de til Tyskland. I dag bor hun i Osnabrück i den nordvestlige del af landet, men i denne uge er hun i hovedstaden for at give interviews.

På kunstnerplatformen DevianArt.com offentliggjorde Soufeina Hamed for halvandet år siden en række tegneseriestriber om sig selv og sit liv som andengenerationsindvandrer i Tyskland og fik stor medieopmærksomhed. Det strømmede ind med kommentarer til tegningerne fra både muslimer og ikke-muslimer. Aviserne stod i kø for at få interviews, og hendes arbejde blev fremvist på adskillige udstillinger.

Forbundspræsident Joachim Gauck har udtalt, at Soufeina Hameds evne til med simple øjebliksbilleder at vise mennesket bag religionen er unik og et vigtigt indspark i integrationsdebatten. Den unge kunstners ærinde er i al sin enkelhed at kaste lys over den almindelige muslims hverdag og nedbryde fordomme. En af hendes striber forestiller en tørklædeklædt kvinde i U-Bahnen, der bliver overbegloet af en ældre, tysk dame. I næste billede ser man situationen fra damens synsvinkel: Den muslimske kvinde er nu et uhyggeligt, blåt rumvæsen med kløer og tvedelt tunge, et fremmedlegeme i den tyske dames forestillingsverden. Sådan føler Soufeina Hamed sig ofte som muslim i det vestlige samfund.

Et par dage efter weekendens terrorangreb i København modtager jeg en mail fra Soufeina Hamed: »Gad vide, om interviewet vil blive modtaget anderledes nu?«

Hændelserne har gjort hende ekstremt ked af det, skriver hun. For ligegyldigt hvad morderens motiv var, og ligegyldigt hvor kriminel hans fortid var, vil folk huske dette som et »muslimsk terrorangreb«. Soufeina Hamed har, så længe hun kan huske, været vant til at gøre opmærksom på, hvad hun opfatter som fordomme om muslimer.

»I 2001 og årene efter talte vi meget om 9/11 i skolen. Lærerne fremlagde det, som om terroristerne var repræsentative for alle muslimer og talte i det hele taget grimt om islam. Da begyndte jeg at diskutere med dem. Jeg har haft så mange debatter med mine lærere, men jeg tror, det var godt for mig. Jeg lærte at udtrykke min mening, og de fik respekt for mig. Men det var også udmattende. Jeg synes, de var hårde ved mig i betragtning af, hvor ung jeg var.«

Med tegneserierne har Soufeina Hamed fundet en konstruktiv måde at udtrykke sine frustrationer på. Hun forsøger med humor at afmystificere islam og nedbryde forestillingen om »dem« og »os«. Den almindelige muslim stiller sig lige så uforstående over for islamistiske terrorhandlinger som resten af verden, fortæller den psykologistuderende, som for tiden arbejder på en stribe om en ung, muslimsk kvinde, der sørger over terrorangrebene i Paris. Soufeina Hamed understreger dog, at hun ikke er en politisk tegner.

»Især efter begivenhederne i Frankrig – og nu i Danmark – føler jeg mig presset til at svare politisk i min kunst. Selvfølgelig har hændelserne gjort indtryk på mig, men mere som menneske end som tegner eller muslim. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg behøver at sige: ’Jeg er imod terrorisme’. Mine tegninger repræsenterer ikke en muslim, men mig selv. De er personlige, og jeg tror, det er den mest effektive måde at ændre samfundet på.«

– Hvor går grænsen for ytringsfrihed i kunsten efter din mening?

»Jeg går ind for ytringsfrihed, og i ordet frihed ligger jo, at der ingen grænser er. Men for mig går grænsen der, hvor jeg kan komme til at krænke nogen personligt. Som kunstner må man mærke efter, hvor langt ens samvittighed fortæller én, at man kan gå.«

Satiriske tegninger om islam kan Soufeina Hamed ikke grine ad. I et interview i det tyske tidsskrift Der Spiegel har hun udtalt, at hun finder den fundamentalistisk-muslimske verdens kraftige reaktioner på Muhammed-tegningerne stærkt upassende og overdrevne.

– Men du synes alligevel ikke, satiriske tegninger om islam er i orden?

»Jeg deler ikke fundamentalisternes vrede. Men spørgsmålet er, om man altid skal udnytte sin ytringsfrihed? Jeg kan ikke se, hvorfor disse tegninger skulle trykkes, de gjorde ikke andet end at skabe splid. Det, der irriterer mig mest, er, at der gælder forskellige regler for forskellige grupper. Die Berliner Zeitung bragte for nylig et genoptryk af nogle religionssatiriske tegninger, tidligere trykt i Charlie Hebdo, blandt andet et af en jøde. Den israelske ambassade i Tyskland klagede over tegningen, og dagen efter undskyldte avisen offentligt for det ’antisemitiske billede’. Hvorfor er det i orden at krænke muslimer, men ikke jøder?«

Om et år kan Soufeina Hamed kalde sig cand.mag. i interkulturel psykologi. Ved siden af studierne illustrerer hun regelmæssigt børnebøger og er aktiv i flere projekter, bl.a. »Juma-Projekt« (jung, muslimisch und aktiv) – et interkulturelt dialogprojekt, hvor muslimer under mottoet »Nein! Eleven« arbejder sammen med kristne og jøder om at engagere religiøse unge til at deltage i den tyske integrationsdebat.

Når Soufeina Hamed er færdiguddannet, vil hun gerne arbejde med personaleudvikling. Hun interesserer sig for, hvordan man kan fremme samarbejdet på arbejdspladser ved at skabe bedre gensidig forståelse kulturer og religioner imellem. Der er stadig stor mental afstand mellem muslimer og ikke-muslimer, oplever Soufeina Hamed, hvis tegninger da også af nogle er blevet mødt med vrede. På DevianArt.com skrev en anonym bruger i sidste uge:

»Muslimer må vågne op og indse, at deres religion har kæmpe problemer. Ekstremisme vokser frodigt inden for islam, og at feje problemerne ind under gulvtæppet – som du prøver at gøre – hjælper ikke. Du må holde op med at bilde dig selv ind, at islam er en fredelig religion.«

– Hvad er din reaktion på sådanne kommentarer?

»Folk, der ikke er interesseret i dialog, svarer jeg ikke. Sådan nogle mennesker har allerede en forudfattet mening om islam og muslimer og vil bare have den bekræftet. Men hvis jeg kan mærke, at folk er åbne og nysgerrige, tager jeg diskussionen op. På et tidspunkt skrev jeg i lang tid med en mand, der var stærkt islamkritisk. Det endte med, at jeg fik udvidet hans syn på muslimer, og han skrev:

’Det må du undskylde, jeg har det virkelig dårligt med det, jeg skrev’.«

Sådanne oplevelser motiverer Soufeina Hamed, der også er glad og positivt overrasket over, hvor mange tyskere der støttede op om demonstrationerne mod den antimuslimske organisation Pegida, der kæmper mod, hvad de opfatter som islamisering af Vesten, og som netop har fået en afdeling i Danmark.

»Derfor var jeg også så ked af det over terroren i Frankrig. Og nu mordet på de tre unge mennesker i USA og skyderierne i Danmark. Der sker hele tiden forfærdelige ting rundt om mig, og jeg føler, jeg står i midten og graver efter kernen i min islam, som er en fredelig religion. Jeg håber inderligt, at frygten ikke vil tage fuldstændigt over i Tyskland og de andre vestlige lande.«

Jeg spørger Soufeina Hamed, om hun nogensinde har lyst til at kaste tørklædet i ringen og ryste håret. Hun griner.

»Kun når jeg er i svømmehallen. Ellers ikke. Det skulle da lige være for at få folk til at holde op med at glo. Mit tørklæde er et symbol på min tro, som jeg er glad for, og som hjælper mig med at holde fokus, når alt omkring mig sejler.«

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654