1 Sektion uge 7 | 2017

Interview. Danskerne skal spise sundere, så de kan arbejde mere, være produktive og blive aktive medborgere. Det mener fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Af Leny Malacinski

Spis ordentligt!

Staten trænger mere og mere ind i borgernes liv.

Sådan lød det fra Esben Lunde Larsen, den dag han forsvarede sin ph.d. om Grundtvig på Københavns Universitet i 2012. Han advarede om, at åndsfriheden risikerer at forsvinde, hvis danskerne ikke får frihed til at træffe deres egne valg.

»I Danmark er vi vant til at betragte os selv som meget frigjorte og antiautoritære – men når staten kan kontrollere og regulere den måde vi er religiøse, den måde vi forvalter vores kroppe, og den måde vi udfører vores arbejde på, så må man sætte spørgsmålstegn ved, hvor frie vi egentlig er til at tilrettelægge vores eget liv. Med pres på åndsfriheden kan vi ende med en umyndiggørelse af den enkelte dansker,« udtalte han dengang i en pressemeddelelse fra universitetet.

»I værste konsekvens vil samfundet degenerere indefra,« advarede han.

Det er ikke just de ord, han bruger, når han i dag som Venstres fødevareminister forsvarer, at staten skal få borgerne til at spise sundere. Da Weekendavisen møder ham i Lagkagehuset på Christianshavn Torv i det indre København, siger han:

»Vores madvaner har kæmpe økonomiske konsekvenser, og når vi taler om 2025-planer for vores økonomi, og hvordan vi skaber vækst, vil det være helt omsonst, hvis vi ikke også ser på, hvad der er en hindring for, at vi kan få en bedre adfærd.«

Esben Lunde Larsen åbner sin sorte mappe og tager et stykke papir ud. Her står hindringen sort på hvidt, understreget med kuglepen: Usunde danskere og deres livsstil forventes at give et produktivitetstab på 10-12 procent i 2035 på grund af sygdomme, hvor dårlige madvaner er den væsentligste risikofaktor. Danmark står til at tabe 10 milliarder kroner i BNP om året i 2035 på grund af overvægt, livsstilssygdomme og især diabetes type 2. Og sådan fortsætter papiret. Usunde borgere er dyre borgere.

Det er blandt andet de tal, der forklarer, hvorfor han står i spidsen for to mad-udspil, der blandt andet skal få danskerne til at købe flere rodfrugter.

Urinkonkurrence

Dansk madkultur har undergået en voldsom forvandling de seneste år. Ifølge Esben Lunde Larsen er Lagkagehuset et godt eksempel på en bagerkæde, der har løftet kvaliteten i sandwich og kager, ligesom Meyers sælger brød med en hæveproces på op til flere dage. Hårdtarbejdende danske kokke har gjort new nordic food til et stærkt brand, der promoverer nærende mad af rene, skandinaviske råvarer. Flere supermarkeder har udskiftet dele af sortimentet, så for eksempel citroner og bananer kun fås i den økologiske version, og Coop-kæden Irma bevægede sig helt ind i intimsfæren, da de under Kulturnatten 2016 testede folks urin på opstillede toiletter.

»Irma er 29 procent økologisk. Hvor økologisk er du?« lød spørgsmålet på et banner. Vinderen af urin-konkurrencen blev Frederiksberg, hvor andelen af pesticider var lavest, mens Østerbro blev taberen. I 2014 gik tidligere fødevareminister Dan Jørgensen i krig mod spaghetti med kødsovs og bad danskerne kåre Danmarks nationalret; det blev stegt flæsk med persillesovs og ikke, som ministeren havde håbet, rødspætte.

Det er i kølvandet på den sundhedsbølge, at Esben Lunde Larsen i år lancerer to nye udspil. Det ene har titlen Gastro 2025 og er hovedsagelig rettet mod eksport og branding, men også mod »udvikling af bedre måltidsvaner.« Det andet udspil har endnu intet navn, men er en tværministeriel indsats, der skal give bedre mad til flere mennesker. En institution under Fødevareministeriet ved navn Madkulturen registrerer i detaljer danskernes spisevaner i et årligt madindeks, og derfor ved Esben Lunde Larsen, at 66 procent af borgerne laver aftensmad, der ikke er baseret på sæsonens råvarer.

– Hvad bør det tal være fremover?

»Det kommer vi til at drøfte, men vi har ikke sat nogen målsætninger endnu. Men det er et godt eksempel på, at det er vigtigt med en bevidsthed om, hvordan vi bruger ressourcerne i Danmark. At vi bruger vores lokalt producerede fødevarer i vintersæsonen, for eksempel rodfrugter, så vi ikke bruger importeret mad, der har en miljøbelastning i form af transport, eller bruger en masse energi på at opvarme drivhuse. At man også tænker, at jeg med mit lille valg som forbruger kan gøre en forskel,« siger Esben Lunde Larsen.

Myndiggør borgerne

Det er umiddelbart svært at se sammenhængen mellem ministerens detaljerede interesse for, om danskerne køber ind efter årstiderne, og hans advarsel imod at umyndiggøre danskerne, før han blev fødevareminister. Hans senere så omdiskuterede ph.d. bærer titlen Frihed for Loke saavel som for Thor – N.S.F. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv. Her gennemgår han betydningen af borgernes frihed; spørgsmålet er, hvordan han kan mene begge dele på en gang.

»Det er jeg glad for, at du spørger om,« siger Esben Lunde Larsen og giver sig til at forklare.

»De her udspil handler i høj grad om at myndiggøre den enkelte dansker til at kunne tage et større ansvar for sig selv og sit samfund.«

– Er den enkelte dansker da ikke myndig?

»Jeg mener, at der er en række områder, hvor vi kan styrke menneskers mulighed for at styre deres eget liv. For eksempel i evnen til at kunne komme ind og være en del af det arbejdende fællesskab og tage aktivt del i Foreningsdanmark. Og på en lang række områder give danskerne mulighed for at kunne være mere myndige i eget liv. Frihed til at vælge, men myndighed til at kunne håndtere sit eget liv.«

– Er der danskere, der via deres madvaner er umyndige i deres liv?

»Der er en række danskere, der er ramt af livsstilsrelaterede sygdomme, som ikke kan være en del af foreningslivet eller arbejdsmarkedet. Vi ønsker at myndiggøre flere, så de kan blive aktive i samfundet,« siger han.

– Er det ikke bare konkurrencestaten i vild galop, du argumenterer for?

»Nej, det er et samfund, hvor man er bevidst om ressourcerne, og hvor man med sin egen adfærd tager et større ansvar. Både for sig selv og sin familie, men også for det samfund, man er borger i.«

– Har jeg et ansvar for at holde mig sund, så jeg ikke ligger samfundet til last?

»Du kan ikke stille det op en til en, men det er et aspekt. Noget andet er at kunne være en del af samfundet og være et forbillede for sine børn.«

– Det kan jeg vel også være, selv om jeg er tyk.

»Det kan du, men halvdelen af danskerne er overvægtige. 20 procent af vores børn er overvægtige. Børnene bliver indirekte tvunget til en livsstil, der ikke er sund for deres egen fysik og velbefindende, for de færreste børn på 11-12 år i en skoleklasse ønsker jo at være overvægtige. Så for mig er det her ikke konkurrencestaten i anden potens, men det er klart, at vi som borgere i et velfærdssamfund har en interesse i, at det fortsat kan udvikle sig, og at vi ikke skal have unødvendige sundhedsudgifter.«

Amerikanske tilstande

Baggrunden for Esben Lunde Larsens interesse er, at han mener, at det går den forkerte vej. Han henviser igen og igen til, at halvdelen af den danske befolkning er overvægtig, en oplysning, der kommer fra en opgørelse fra Danmarks Tekniske Universitet. Her står, at 48 procent af danskerne er overvægtige, men definitionen på overvægt er et Body Mass Indeks på 25 og derover, hvilket inkluderer mange normalvægtige mennesker. En person på 1,85 meter defineres for eksempel som overvægtig, hvis han vejer 86 kilo. En person på 1,70 meter er overvægtig, hvis han vejer 73 kilo.

Esben Lunde Larsen vil ikke forholde sig til, om opgørelsesmetoden overdriver overvægt som et samfundsproblem i Danmark. Han er bekymret for, at danskerne ender som amerikanerne. Han fortæller om en tur til USA, hvor der findes såkaldte food deserts, geografiske områder uden mulighed for at købe frisk mad, og om et besøg på et socialt initiativ i the Bronx, der gjorde indtryk på ham.

»Der var en kok, der lærte de unge at lave mad, og det var rystende. De vidste ikke, hvad kniven og gaflen ved siden af deres tallerken betød, for de er kun vant til at spise sådan her,« siger han og holder hånden op, som om han tager en bid af en burger.

»I USA er der generationer efter hinanden, der ikke forstår, hvad almindelig mad er. De køber kun forarbejdet mad, og det er min store bekymring, at det kan ske her i Danmark.«

– Danskerne er globalt set et sundt folk. Frygter du reelt, at vi kommer til at spise som amerikanerne?

»Ja, det frygter jeg også kan ske i Danmark, hvis vi ikke er meget bevidste om, hvad det gør ved vores måltidsfællesskab, at vi spiser bearbejdet mad. Når jeg hører, hvad kokke og madeksperter fortæller, blinker advarselslamperne.«

Der er langt fra Lagkagehuset i indre København til Esben Lunde Larsens egen opvækst. Han er vokset op i Stauning ud til Ringkøbing Fjord i Vestjylland, hvor hans far drev en gård med svin og køer. Til morgenmad var der havregryn eller cornflakes med mælk fra køerne, hjemmebagte kager eller boller til eftermiddagskaffen, og til aftensmad var der klassisk landmandsføde: Kartofler, brun sovs, kød, persillesovs, frikadeller, øllebrød.

»Det var ikke Michelin-mad, men solid, god kost på en gård, hvor der er hårdt arbejde, og man har brug for at få noget substans. Den største revolution var vel, da der kom hvidløgsflutes og bearnaisesauce på breve. Det forøgede virkelig variationen,« husker han.

– Var jeres familie et af de steder, man ville slå ned på i dag?

»Nej, det var sund og god kost. Ikke fordi det var fyldt med salat, men vi spiste årstidens grøntsager fra min farmor og farfars køkkenhave. Vi havde det princip, at hvis du skulle have franskbrød, skulle du først spise rugbrød. Det var et typisk traditionelt køkken,« siger han. Hans livret var i øvrigt risengrød.

Den løftede pegefinger

Som Esben Lunde Larsen ser det, er han ikke i gang med at trænge ind i danskernes privatsfære eller udviske grænsen mellem stat, individ og samfund. Han er i gang med at tale til danskerne som ligeværdige borgere. Derfor mener han, at det er vigtigt at droppe formaningerne, hvis det skal lykkes ham at få danskerne til at ændre kostvaner. Sundhedsråd fra det offentlige skal fremover ikke stå i bydeform som for eksempel: »Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, for eksempel fløde og smør.« I stedet bør der stå: »Når du vælger magre mejeriprodukter, kan du spare på fedtet.«

»Det er vigtigt at kommunikere til borgeren med respekt og i øjenhøjde, ikke med løftede pegefingre og noget, der opfattes som bedreviden. Det ligger mig meget på sinde, at det her ikke bliver et forhold, hvor vi vil gøre nogle til skurke eller syndebukke, eller sige, at det er for dårligt, at I ikke gør det og det. Vi vil gerne prøve via oplysning og uddannelse at give danskerne mulighed for at træffe et bedre valg.«

– Det lyder lidt bedrevidende at sige, at folk skal oplyses, for så siger du vel, at danskerne ikke selv ved, at gulerødder er sundere end flødeboller.

»Jo, det ved de, og derfor siger vi, at der skal være en fællesskabssituation om det her. Børn skal jo opdrages og oplyses, når det gælder kost, for de ved ikke nødvendigvis bedre. Og mange forældre er måske ikke bevidste om, at der er en problematik om overvægt, og hvad den betyder for samfundet. Det skal man oplyses om, så man kan træffe sine valg.«

– Tror du, der findes danskere, der ikke selv ved, om de vejer fem eller ti kilo for meget?

»Det vigtigste er ikke, om de ved, de er overvægtige, men om de bliver oplyst om, hvordan de via kost og sundere levevis kan skabe mulighed for at være mere aktive i samfundet.«

– Tror du ikke, at en overvægtig ved, hvordan han skal holde op med at være overvægtig?

»Nej, det tror jeg ikke, for så ville vi ikke se den eksplosion i livsstilsrelaterede sygdomme, som vi ser,« siger Esben Lunde Larsen.

Sidste år skrev han en kronik i Søndagsavisen om, at formaningernes tid var forbi med ham som fødevareminister: »Det er netop den løftede pegefinger, jeg gerne vil have ud af ligningen, når vi fremover fortæller danskerne, hvad de skal gøre.« Han mener ikke, at den formulering rummer en selvmodsigelse.

»Det betyder, at der er noget, danskerne skal gøre, hvis de ikke vil have livsstilsrelaterede sygdomme. Der er noget, danskerne skal gøre, hvis de ikke ønsker, at deres børn skal være overvægtige, og som samfund skal vi stille redskaber til rådighed, om det så er bevægelse i folkeskolen eller i daginstitutioner, hvor man har en bevidsthed om kost sammen med forældrene. På samme måde som man kan have læsevanskeligheder eller talevanskeligheder, kan nogle have kostudfordringer. Vi skal fortælle danskerne, hvad der kan være nødvendigt at gøre, hvis vi ikke skal lide et enormt produktivitetstab, hvor vi har en stigning i vores sundhedsudgifter til vores livsstilssygdomme. Så for mig er der ingen modsætning. Det er ikke ud fra et moraliserende synspunkt eller en løftet pegefinger. Det er blot og bart en oplysning, som danskerne skal være bevidste om,« siger fødevareministeren.

– Hvad ville folk gøre, hvis de var tilstrækkeligt oplyste i dine øjne?

»Hvis man var mere bevidst om konsekvenserne af ens levevis og havde nogle fællesskaber at indgå i for at kunne ændre sin adfærd, tror jeg, rigtig mange gerne ville det. Mange ærgrer sig over at være overvægtige og vil gerne ændre deres liv, men grundet en travl hverdag eller bestemte mønstre med deres kost er det svært.«

På Fødevareministeriets hjemmeside altomkost.dk er det muligt at teste sig selv og se, om man tilhører den overvægtige del af befolkningen.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533