1 Sektion uge 21 | 2015

Bag urbaniseringen. Forfaldshistorien om Udkantsdanmark holder ikke. Beskæftigelsesfrekvensen er højere, og ledigheden er lavere end i byerne.

Af Henrik Dørge

Den sejlivede myte

På den forblæste Harboøre Tange kan man fra lang afstand skimte de rustfarvede fabriksbygninger og de tre blå skorstene, der rager op i landskabet som enorme fremmedlegemer på den smalle kile land mellem Vesterhavet og Limfjorden. Det er kemikalievirksomheden Cheminova, der af de fleste danskere nok mest er kendt for fortidens miljøsynder, men som også er den suverænt største arbejdsplads i Lemvig Kommune. Cirka 850 mennesker, hvoraf fire ud af fem bor på egnen, er beskæftiget på den vestjyske virksomhed, der udvikler, producerer og sælger plantebeskyttelsesmidler til mere end 100 lande. Og noget rigtigt må medarbejderne gøre. I april faldt de sidste detaljer på plads i en handel, hvor den amerikanske kemikoncern FMC betalte 8,5 mia. kr. for at overtage Cheminova.

I en af de store hallers kontrolrum sidder tre procesoperatører og skiftes til at holde øje med otte skærme, der overvåger fremstillingen af et svampemiddel i det tilstødende produktionsanlæg, hvor store reaktorer er forbundet med et sindrigt rørsystem. Mange af procesoperatørerne er blevet oplært på Cheminova, og de i alt 434 timelønnede ansatte er et bevis på, at faglærte, men også ufaglærte med motivation for at efteruddanne sig, er eftertragtede medarbejdere i det vestjyske.

Cheminovas største personaleudfordring er at tiltrække akademikere som kemikere og kemiingeniører. Ikke fordi de højtuddannede fra universitetsbyerne mangler lyst til at arbejde på virksomheden. Men har de en ægtefælle, som typisk også har en længerevarende uddannelse, er der et dilemma, fortæller personalechef Bent Rom:

»Det kan være svært for dem begge at få job, og det har givet os problemer.«

Den lokale arbejdskraft er til gengæld i dag en efterspurgt vare på egnen. Lemvig Kommunes største klynge af små og mellemstore virksomheder ligger i Thyborøn, hvor arealerne ud mod havnen og de mange fiskefartøjer syder af aktivitet. Side om side ligger foretagender inden for bl.a. fiskeindustrien og maskinindustrien samt håndværksfirmaer.

Mens medierne sædvanligvis rapporterer forfaldshistorien om det såkaldte Udkantsdanmark er ledigheden i Lemvig nu kommet ned på 2,7 procent, landets næstlaveste, og det skyldes et stadig stærkere opsving i løbet af de seneste to år. Dertil kommer et tæt samarbejde mellem virksomheder, fagforeninger og jobcentret. For eksempel har hver virksomhed kun én medarbejder på jobcentret, de er i kontakt med. Samtidig har jobcentret næsten fordoblet investeringerne i at opkvalificere og efteruddanne især de ufaglærte ledige. Bl.a. har flere fiskere, slidt ned efter mange års hårdt arbejde på havet, været på AMU-kurser, så de i dag har fået arbejde i virksomheder som Cheminova og Vestas længere nede mod syd.

Ved sit hæve-sænke-bord tager Kenneth Hove imod. Som formand for 3F Vest oplever han, hvordan mange ufaglærte medlemmer i de seneste par år er blevet omskolet og er kommet i job. Der er også adskillige medlemmer, som er parat til at pendle langt. Nogle kører dagligt op til 100 kilometer hver vej, fortæller han:

»Så mobiliteten er høj. Men jeg har ikke hørt om nogen, der er flyttet herfra, fordi de ikke kan få job her. Og i dag ringer mange virksomheder til os for at høre, om vi kan skaffe folk.«

Lemvig er ikke enestående. Tal fra Danmarks Statistik beretter, at de tyndere befolkede dele af landet har det langt bedre end deres rygte.

Det nærmeste man kommer en identifikation af landkommuner med særlige strukturelle, økonomiske og demografiske udfordringer, er i alt seksten kommuner, heriblandt Lemvig, der var rubriceret som yderkommuner i det tidligere landdistriktsprogram med udløb i 2013. Ifølge de seneste data har kun fem af kommunerne, nemlig Lolland, Læsø, Bornholm, Langeland og Vesthimmerland, i dag en sæsonkorrigeret ledighed over landsgennemsnittet. I de øvrige elleve udkantskommuner, der fortrinsvis ligger ved Vesterhavet og Limfjorden, er arbejdsløsheden et mindre graverende problem end i Danmark som helhed.

Lavkonjunkturens trængsler

Trods den fortsatte vandring fra land mod by er der immervæk også stadig liv derude. I landdistrikterne med mindre end en halv times kørsel til en af landets tolv største byer bor der 714.000 mennesker. I landområderne længere væk fra de største byer lever 792.000 andre individer. Uagtet urbaniseringen er der altså ikke bare stemmer på kanten, men også stemmer i udkanten.

Muligvis er det vælgerpotentialet i landområderne, der i den senere tid – på tærsklen til det snarlige folketingsvalg – har fået Christiansborg til at vie yderområderne ny opmærksomhed og stille indbyggerne i de fjernere egne diverse løfter i udsigt. For en måneds tid siden lancerede Venstre oplægget »Nyt liv og mere frihed til landdistrikterne«. Og for to uger siden fulgte regeringspartierne så trop med en række bebudede lovændringer og initiativer, der blev fremlagt med overskriften »Bredt løft til landdistrikterne«.

Mens der udsendes politiske signaler om villighed til at give yderområderne en hjælpende hånd, er det værd at notere, at landdistrikterne altså ikke har det så ringe endda. Dagen inden Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter, offentliggjorde regeringens samlede udspil, publicerede hans ministerium nemlig den årlige regional- og landdistriktspolitiske redegørelse. Her er Danmark findelt ned til sogneniveau, og publikationen dokumenterer, at på en række hårde målepunkter går det bedre for danskerne i de tyndere befolkede dele af provinsen end for byboerne.

En frejdig udlægning er, at Carsten Hansens redegørelse faktisk delvis dementerede behovet for vækstudspillet den efterfølgende dag.

For eksempel har indbyggerne i landområderne formået at have en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet under den økonomiske krise. Fra 2009 til 2013 faldt beskæftigelsesfrekvensen for de 16–64-årige i landdistrikterne ganske vist med fire procentpoint. Men den faldt med fem procentpoint for beboerne i byområderne. Blandt danskerne i den erhvervsaktive del af befolkningen har indbyggerne i de mindre samfund altså klaret sig lidt bedre gennem lavkonjunkturens trængsler med at holde fast i jobbene.

Selv om beskæftigelsesudviklingen, målt på antallet af beskæftigede, i de senere år har været gunstigere i og omkring København, Aarhus og Aalborg, er det derfor stadig beboerne i landdistrikterne, som har det stærkeste fodfæste på arbejdsmarkedet blandt danskerne i den erhvervsaktive alder. Beskæftigelsesfrekvensen i landdistrikterne tæt på de største byer er 76 procent, og den er 72 procent i landdistrikterne længere væk fra de største byer. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen i de største byer 70 procent, mens den kun er 68 procent i byområder længere væk fra de største bysamfund.

Den større andel af beskæftigede i landdistrikterne afspejler sig også i arbejdsløshedstallene. Her har udviklingen i den sæsonkorrigerede ledighed fra 2011 og frem til januar i år ladt dele af hovedstadsområdet samt Aarhus og Aalborg tilbage som relative tabere, mens yderområderne har mærket mest til de seneste års fald i ledigheden.

»Helt aktuelle tal for den sæsonkorrigerede ledighed på kommuneniveau viser, at også mange kommuner med store landdistriktsområder har betragteligt lavere ledighed i 2015 end i 2011 – også lavere end flere af de større bykommuner,« konstaterer redegørelsen.

Økonomi- og Indenrigsministeriets såkaldt socioøkonomiske indeks illustrerer i tilgift, at det så langtfra er Udkantsdanmark, der har den største andel af udsatte borgere. I top ti over kommuner med den mest socialt belastede indbyggersammensætning er der to yderkommuner, nemlig Lolland på tredjepladsen og Langeland på sjettepladsen. De andre otte kommuner ligger alle i hovedstadsområdet, så hvis man skal sende geografisk bestemte redningspakker af sted fra Christiansborg, bør de måske snarere adresseres til den københavnske vestegn.

Dristigheden til forskel

Carsten Hansen henviser til, at landdistrikterne har forholdsvis mange ældre og dermed »et vigende skattegrundlag«, fordi der bliver flere og flere folkepensionister. Han peger også på, at der er forsvundet mange arbejdspladser i yderområderne under krisen, og nævner – med slet skjult hentydning til VK-regeringens meritter – at adskillige offentlige job forduftede fra provinsens mindre bysamfund med kommunesammenlægningerne samt reformerne af politi og domstole.

»Det har man måske lavet lidt hen over hovedet på de mange mennesker, som bor i landdistrikterne, og der er ingen tvivl om, det har skabt en følelse af, at man er blevet overladt til sig selv. Det skal også siges, at der er områder – Lolland, Falster, Langeland, en del langs den jyske vestkyst og steder nede ved grænsen som Tønder – med store udfordringer. Men billedet af landdistrikterne som nærmest synonyme med tilbagegang i vækst og beskæftigelse er ikke rigtigt. Med redegørelsen forsøger vi at sige, at det er meget mere nuanceret. Der er masser af landdistrikter, der ligger tæt på et vækstcenter, og som er opland til større og mellemstore byer, med en bedre social sammensætning, en lavere arbejdsløshed, og som jo ikke har alle de udsatte borgere, de større byer har,« tilføjer Carsten Hansen.

Venstres landdistriktsordfører, Thomas Danielsen med bopæl i Holstebro, kan bekræfte, at livet i provinsen med betydeligt lavere boligudgifter end i metropolerne er attraktivt:

»Vi er mange herude, som nyder, at vi både har væsentlig mere luft omkring os og i budgetterne,« siger han og peger på, at yderområderne også bæres oppe af sindelaget:

»Du kan for eksempel tage Lemvig Kommune med de fremragende beskæftigelsestal. Det er jo, fordi man ude i mange landdistrikter har en fantastisk mentalitet. Det er simpelthen ikke acceptabelt at gå ledig,« tilføjer Thomas Danielsen.

Ifølge Venstres ordfører er københavnerne ikke dovne, men tænkemåden i yderområderne er bare anderledes:

»Kommer du helt ud til Thyborøn og bliver arbejdsløs, går du ikke ned på kommunen for at bede om hjælp. Så bliver du bare lige skubbet på af de lokale, som siger: ’Så åbn da en butik’. Altså, det fungerer på en helt anden måde herude. Der er virkelig en dristighed, og den skal vi ikke sætte begrænsninger på fra statens side,« bemærker han.

Det er nu ellers holdningen til omfanget af regulering, der synes at være den største forskel mellem regeringen og det toneangivende oppositionsparti. Regeringen vil for eksempel bruge penge til nedrivning af faldefærdige huse, lån til investeringer i landbruget og sikre bedre mobildækning i yderområderne, hvad Venstre ikke gør anskrig over. Derimod er der uenighed om graden af naturbeskyttelse i landzoner. SR bebuder »lempelser« i planloven, så bl.a. alle mindre virksomheder i nedlagte landbrugsbygninger må udvide op til 500 m2 uanset antal ansatte, hvor loven i dag kun gør det muligt for firmaer med op til fem ansatte. Det rækker ikke for Venstre. Udover at slække på miljøkravene til landbruget, så bedrifterne får friere rammer for at gødske på markerne og have flere svin per hektar jord, finder partiet det nemlig også væsentligt at få en egentlig »liberalisering« af planloven, der for eksempel tillader firmaer at udvide med mere end 500 m2.

Ifølge Thomas Danielsen handler det om at sikre, at for eksempel en succesfuld smedevirksomhed i en tidligere staldbygning ikke tvinges til byernes industrikvarter, hvis den har behov for større lokaler:

»Det handler ikke om, at vi skal have redningspakker eller penge. Vi vil sådan set bare stilles lige. Og planloven er en lov mod vækst og virkelyst i landdistrikterne.«

Tilbage i Lemvig kan Frank Rud Jensen, chef for Job- og Borgerservice, glæde sig over, at jobcentret for nylig er kåret af LO som landets bedste. Han kan også lune sig ved, at virksomhederne på egnen ser optimistisk på den nærmeste fremtid; faktisk er de positive tilbagemeldinger fra de lokale arbejdspladser om behovet for nye medarbejdere næsten for meget af det gode.

Som Frank Rud Jensen siger:

»Prognoserne lyder på, at vi i år måske kommer ned på en ledighed omkring to procent, og det vil give udfordringer. For så er der altså meget få ledige at trække på.«

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654