1 Sektion uge 12 | 2017

Den lille forskel. Jo mere ligestilling, jo mere ligeglade er kommende forældre med kønnet på deres barn. Det har været mantraet i årevis, men det er gået stik modsat. Døtre er i dag i højere kurs end sønner primært i Skandinavien, men også i flere asiatiske lande.

Af Gunver Lystbæk Vestergård

Kun en dreng

»Vil I gerne vide kønnet?« spørger jordemoderen. Sara er gravid med sit andet barn, og sammen med sin mand er hun til 20-ugers scanning. Hun smiler og siger, at jordemoderen jo har kaldt fostret »hun« indtil nu, så hun går ud fra, at de skal have en pige.

»Nej, det må være en misforståelse,« siger jordemoderen. »Du skal have en dreng.«

Den besked kan Sara slet ikke rumme. Hun kæmper med skuffelsen og de røde øjne, men en tåre undslipper og glider ned af den ene kind.

Jordemoderen skynder sig at tilføje: »Jamen, det er en helt perfekt dreng!«

»Jeg vil hellere have en uperfekt pige,« snøfter Sara.

Fire år tidligere mærkede Sara for første gang længslen efter en datter, da hun var gravid med sit første barn.

»Jeg havde en tyrkisk kollega, som mente, at hun kunne håndaflæse, og hun sagde, at jeg ville få to drenge. Der tænkte jeg bare ’pis’. Den følelse kom bag på mig, for jeg har aldrig før min graviditet tænkt, at piger var bedre end drenge,« siger Sara, hvis mand også dengang foretrak en datter.

Håndaflæseren havde dog en dårlig dag, for Sara fødte en pige. Det fik dog ikke den stærke præference for døtre til at forsvinde, og følelsen vendte tilbage for fuld skrue ved graviditet nummer to.

Send en pige

Ifølge flere rundspørger, statistiske undersøgelser og data fra udenlandske adoptionsbureauer og fertilitetsklinikker står Sara ikke alene. Døtre er mere populære end sønner i dag, især blandt kvinderne.

Hjemmesiden Alt Om Børn spurgte i 2014 sine brugere, hvilket køn de ønskede sig, og 40 procent af kvinderne pegede på piger, mens kun 20 procent foretrak drenge.

Samme år spurgte analyseinstituttet YouGov 1005 tilfældigt udvalgte danskere om deres præferencer. Hver femte mand ønskede sig et barn af et bestemt køn, men lige mange ønskede sig henholdsvis sønner og døtre. Hos kvinderne foretrak 30 procent et bestemt køn, og blandt dem ønskede to ud af tre sig døtre.

Danmarks Statistik har også ad flere omgange vist, at sandsynligheden for, at et par får et tredje barn, er størst, hvis familien har to sønner frem for to døtre i forvejen. Det tolker forskere som et tegn på, at forældres ønske om at få mindst én datter er stærkere end ønsket om at få mindst én søn.

Sidste år udgav tre demografer fra Stockholms Universitet et af de største studier på området baseret på registerdata, og forfatterne slår fast, at »præferencen for døtre er steget i Sverige over det sidste årti«. Tidligere har de samme forskere vist, at døtre er særligt eftertragtede i de skandinaviske lande sammenlignet med resten af Europa.

Lederen af studiet og professor i demografi, Gunnar Andersson, blev selv meget overrasket over resultatet.

»Der var nogle amerikanske forskere, der i 2002 fremkom med det argument, at i kønsligestillede samfund ville kønspræferencerne forsvinde. Jeg sad i et af verdens mest ligestillede lande med nogle af verdens bedste registerdata til at undersøge den slags, så jeg besluttede at kigge nærmere på det,« fortæller Andersson, der kort efter kunne afvise amerikanernes hypotese.

»Præferencen for sønner er godt nok forsvundet, men den er blevet afløst af en ny præference for døtre,« siger han.

2016-studiet viser, at fra 1970erne og frem til 1990erne gjorde det ikke nogen forskel for tredjegangsforældre, om de havde døtre eller sønner i forvejen, men fra 1990erne og frem ændrede billedet sig. I 2012 fik 13 procent flere et tredje barn, hvis de havde sønner i forvejen, sammenlignet med dem der havde døtre. I det sidste årti kan man nu også se, at tendensen smitter af på andengangsforældre, og i 2012 fik fire procent flere et barn til, hvis den førstefødte var en søn, end hvis det første barn var en datter.

Som et supplement til registerdatamaterialet udtrak sociologerne også data fra det store svenske Swedish Generations and Gender Survey baseret på næsten 10.000 respondenter, og de interviewdata bekræfter tendensen. Forældre til to drenge ønsker sig hyppigere en datter, end forældre til piger ønsker sig en søn.

»Der er tale om et nyt fænomen. Det er ikke et midlertidigt hop, men noget meget stærkere, og vi har brug for at få det undersøgt. I vores kvantitative studie kan vi kun se mønstrene, men vi kan ikke give en forklaring,« siger Andersson.

I USA har de ikke de gyldne nordiske registre, men de har en liberal lovgivning i forbindelse med adoption og fertilitetsbehandlinger, der gør det muligt for kommende forældre at vælge et barn med et bestemt køn. I begge tilfælde er pigerne favoritkønnet. Ifølge det amerikanske magasin Slate viser målinger, at 70-90 procent af adoptanter, der udtrykker en kønspræference, ønsker en datter.

Fertilitetslægen Andrew Silverman har i næsten 30 år tilbudt amerikanske forældre kønsselektion, oftest ved at inseminere kvinder med sædceller, der er blevet sorteret efter kønskromosomet.

»Jeg vil sige, at omkring dobbelt så mange par henvender sig for at få en datter,« fortæller han.

»Det er typiske forældre, der har mange sønner i forvejen. Fra naturens side er 51 procent af de nyfødte børn drenge, og 49 procent er piger, så ønsker man et barn af hvert køn, vil de fleste få hjælp til at få en datter,« tilføjer Silverman.

Han har dog bemærket et særligt træk ved de kvinder, der ønsker sig døtre.

»Enten har de haft et godt forhold til deres mor, og det ønsker de at give videre til en datter, eller også har de haft et elendigt forhold til deres mor, og det ønsker de at rette op på i deres eget liv. Jeg har til gengæld aldrig hørt en mand sige, at han ønsker et stærkt far-søn-forhold. Mændene fortæller i stedet, at de gerne vil have en søn at spille bold med,« siger Silverman, hvis metode koster 2200 dollars og er cirka 75 procent sikker.

Vil man være 99 procent sikker på at få et barn af et bestemt køn, så kan man bruge en særlig reagensglasmetode, som koster 22.000 dollars. Så meget er de færreste villige til at ofre på en datter, men Silverman har flere rigmænd fra især de arabiske lande, Indien og Kina, som gladelig betaler det høje beløb for at sikre sig en mandlig arving.

En af hans patienter var faktisk en vesteuropæisk prins og hans kone. Han kan ikke huske navnet på landet, men det var i hvert fald ikke Danmark, understreger han.

Asiatisk U-vending

I Vesten er forskning i kønspræferencer nærmest ikkeeksisterende, men i de asiatiske lande har den kritiske nedvurdering af piger i lande som Indien og Kina længe været under lup. Ifølge en artikel i tidsskriftet the Lancet er 12 millioner pigefostre blevet aborteret siden 1981 i Indien.

I Kina har etbarnspolitikken kombineret med en favorisering af drengebørn ført til, at landet nu har omkring 30 millioner flere mænd end kvinder. Alligevel er der et opbrud på vej flere steder i Asien.

I Sydkorea foretrækker flere og flere unge par at få piger, og i 2016 var forholdet mellem nyfødte piger og drenge tilbage på verdensgennemsnittet (105 drenge for hver 100 piger) efter årtier med mangel på piger. Ifølge mediet Public Radio International skyldes det, at sønnerne i stigende grad flytter væk fra deres forældre og ikke hjælper dem økonomisk i alderdommen som førhen. I stedet mangler de unge veluddannede og arbejdende kvinder børnepassere, og de søger derfor hjem til forældrene.

Samme udvikling ses i Japan, hvor præferencen har ændret sig i løbet af en generation. Befolkningen ældes, men pensionssystemet har løftet den økonomiske byrde fra sønnernes skuldre, og i stedet forventer forældrene omsorg fra de mere og mere eftertragtede døtre.

Sørme om ikke også strømmen er ved at vende i Kina. To kinesiske professorer kunne i 2015 vise, at kinesiske forældre er lykkeligere, hvis de får en datter. Det skyldes hovedsageligt, at en kinesisk mand først kan blive gift, når han er husejer, og huspriserne især i de store byer er i Kina på himmelflugt. De bekymringer slipper en familie med døtre for.

I Indien oplever adoptionsbureauer også, at veluddannede urbane familier i de senere år i stigende grad efterspørger piger.

De seje tøser

I Danmark er Sara stadig ikke helt sikker på, hvor ønsket om en datter kom fra, men hun havde en forestilling om, at piger klarer sig bedre end drenge.

»Jeg ville have en lille sej og dygtig pige. Nu har den hvide mand domineret i så mange år, og så ville jeg gerne have den der fremadstormende pige, der trumfer alle drengene. Jeg tænkte også, at der bare er lidt flere tabere blandt drengene,« siger Sara og henviser til, at pigerne klarer sig bedre i uddannelsessystemet og sjældnere ender i kriminalitet og misbrug. Ved barn nummer to var ønsket om at give sin datter en søster det, der fyldte mest hos hende.

Maria Højer Nannestad er børne- og familiepsykolog, og hun er ikke overrasket over tendensen.

»Jeg tror faktisk ikke, at jeg har nogle veninder, som har ønsket sig drenge. Jo, måske én. Jeg tænker, at noget af forklaringen er, at hvor vi før foretrak sønner, fordi de skulle føre gården og slægten videre, er det at få børn i dag mere lyststyret og oftere et personligt udviklingsprojekt. Samtidig har vi opbygget et samfund, som kvinder nemmere kan navigere i, og hvor det maskuline, det aggressive og det vilde har svært ved at finde sin plads,« siger hun og fortæller samtidig, hvordan vi har fået en stereotyp opfattelse af henholdsvis drenge og piger.

»I 1970erne var legetøjet mere kønsneutralt, men i dag laves der LEGO-pakker, som specifikt markedsføres til piger og drenge. Vi har fået opbygget en masse forestillinger om, hvad det enkelte køn kan og skal, i stedet for at møde det nyfødte barn med nysgerrighed og så se, hvad det nu bliver for en person.«

Hun tror også, der er en pragmatisk grund til præferencen for piger.

»I en moderne presset hverdag fyldt med manglende overskud vil vi gerne have et nemt barn, og så forestiller vi os, at en stille pige kræver mindre end en mere psykisk sårbar og udadvendt dreng.«

Flere kvinder fortæller også, at de hellere vil være mormødre end farmødre, og det flugter med den sociologiske forskning, fortæller familiesociolog og tidligere adjunkt på Københavns Universitet Bella Marckmann.

»Det er kendt på tværs af de vestlige lande, at mormoderen er mere involveret i børnebørnenes liv end farmoderen. Nogle angriber det fra et evolutionært synspunkt og siger, at det er, fordi bedsteforældrene er mere sikre på, at datterens børn er blodbeslægtede med dem selv. Men i en dansk kontekst vil man nok sige, at moderen oftest er tættest på sin egen mor og derfor bruger hende mere end sin mands mor.«

Bella Marckmann mener ligesom de fleste andre kilder interviewet til denne artikel, at ønsket om døtre ikke blot er en pudsig tendens, men en bekymrende udvikling, som kalder på kvalitativ forskning.

»Uden at man skal blive sådan rigtig sur og lede efter krænkelser alle vegne, er der lidt omvendt hverdagssexisme over det. I dag er det nærmest blevet legitimt at sige til forældre, der kun har drenge, at så er de da nødt til at prøve igen for at få en pige. Men forestil dig en mand på fødestuen, der udbryder ved synet af endnu en pige, at ’ej, æv, så blev det heller ikke en dreng denne gang’. Ligegyldigt hvor meget det er sagt med humor og med masser af ’hø hø’, vil vi stemple ham som en oldnordisk patriark,« siger hun.

Hun ser især et problem i, at samfundsstatistikker om piger og drenge ser ud til at påvirke kommende forældre.

»Vi har vidst i 30 år, at drengene halter efter pigerne. De får dårligere karakterer, færre får en uddannelse og flere dør tidligt på grund af blandt andet misbrugsproblemer. Drenge er det ekstreme køn. Men det er jo bare statistik. Det siger ikke noget om det individuelle barn, så det er meget interessant, hvis de tal er med til at farve forældres forventninger til deres afkom. Det er ikke sådan, at jeg mener, vi øjeblikkeligt skal nedsætte en kommission og få undersøgt til bunds, hvorfor forældre foretrækker døtre, men det er da en tankevækkende tendens på den ikke helt så fede måde,« siger Bella Marckmann.

I dag fortæller Sara åbent om sin skuffelse under graviditeten, og hun oplever, at mange kvinder i omgangskredsen nikker genkendende til hendes oplevelser. Indtil hun fik sin egen søn, havde hun næsten ondt af de kvinder, der kun fik sønner.

»Jeg synes lidt, de havde fået en nitte,« fortæller hun.

Men sådan har hun det ikke længere. Hun tvivler ikke et sekund på kærligheden til sin nu femårige søn, og han har fået hele historien.

»Jeg siger til ham, at jeg troede, jeg skulle have en pige, men dengang vidste jeg jo ikke, at jeg ville få den mest fantastiske dreng i hele verden. Så giver vi hinanden et kæmpe kram.«

Sara ønsker ikke sit efternavn frem, men det er redaktionen be..

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533