Bøger uge 5 | 2016

Kommentar. Kan man læse Holocaust-litteraturen og stadig acceptere Danmarks asylpolitik?

Af Johanne Mygind

Den der redder et liv…

I sidste uge blev bogenMen du kom ikke tilbageanmeldt her i Weekendavisen. Bogen fortæller om Marceline Loridans-Ivens livslange sorg over den far, som hun så sidste gang i Auschwitz. Endnu et bidrag i den omfattende litteratur, som vil fastholde og forstå Holocausts rædsler.

Mit første møde med Holocaust skete gennemAnne Franks dagbog, som nærmest besatte mig i mine tidlige teenageår. En bog, som er så ubærlig, fordi den ender længe før Anne Franks død. I hendes sidste dagbogsoptegnelse fra 1. august 1944 er hun en ganske almindelig teenager, som klager over, hvor svært det er at være sig selv sammen med andre. Så slutter bogen. En kort efterskrift meddeler, at en SS-lastbil standsede foran baghuset den 4. august 1944. Anne Frank døde af tyfus i Bergen-Belsen lejren i vinteren 1945.

Når man læser Anne Franks dagbog, kan man ikke bære denne lakoniske slutning. Hun var jo lige her og så blev hun myrdet. Som enhver sorgramt må man derfor igen og igen forsøge at finde en anden udgang på historien. Hvis nu bare de havde tætnet mørklægningsgardinerne lidt bedre? Hvis det var lykkedes at bestikke Gestapo? Hvis befrielsen af Bergen-Belsen var sket lidt tidligere?

Anne Franks dagbogbærer nemlig det samme budskab, som Loridans-Iven, Primo Levi, Celan og alle de andre forfattere, som har forsøgt at skildre Holocaust: Ikke bare, at intet menneske må myrdes for sin tro, sin seksualitet og race, men også at vi må gøre alt for at redde de forfulgte. At en anden udgang må være mulig!

Netop derfor er Holocaust-litteraturen også fyldt med mennesker, som redder jøderne på trods af alt. Nonner, som gemmer polske jødiske børn i klostre, fabriksejere som insisterer på at ansætte dem, så de ikke sendes i dødslejrene, fiskere som sejler danske jøder til Sverige. Netop derfor ved vi, at det gamle jødiske ordsprog taler sandt, når det siger »at det menneske, som redder et liv, redder hele verden.«

Men Holocaust-litteraturen fortæller også, at det ikke er nok at forlade sig på individuelt heltemod og barmhjertighed, når mennesker skal reddes fra forfølgelse og krig. I 1951 underskrev Danmark derfor flygtningekonventionen. Vi ville undgå at katastrofen fra Anden Verdenskrig gentog sig. Vi ville sørge for, at de forfulgte og krigsramte altid kunne få asyl. Det er denne konventions ord, som stadig udgør stykke 1 i vores asyllov.

I den forgangne uge har der været meget postyr over, at Lars Løkke Rasmussen blev tegnet som nazist i The Guardian på grund af den nye asyllov, og der er ingen tvivl om, at sammenligningen mellem Danmark og Hitlers Nazityskland er både absurd og krænkende. Jøderne flygtede som bekendt fra og ikke til Nazityskland.

Men regeringen går alligevel ikke fri af Holocaust-litteraturens insisterende budskab. I sidste uge vedtog Danmark en ny lovgivning, som gør det umuligt at søge familiesammenføring før hele tre år efter, at en flygtning har fået asyl i Danmark. Dette skete uanset, at samtlige organisationer med ekspertise inden for området havde advaret om, at en sådan lovgivning ikke bare var konventionsstridig, men også kunne koste liv. Særligt børneliv.

Det er umuligt at læse Anne Frank uden at føle en dyb fortvivlelse over, at det ikke lykkedes at redde den unge pige. At hun ikke fik lov til at udfolde sit skrivetalent og sine kærlighedslængsler, men i stedet skulle dø hallucinerende af feber og sult. Men Anne Frank kunne være reddet. I 1940 søgte hendes far Otto Frank om visum til USA. Fortvivlet skrev han igen og igen til sin gamle amerikanske studiekammerat: »Jeg vil ikke bede dig om hjælp, hvis forholdene her ikke tvinger os til at gøre alt menneskeligt muligt for at forhindre værre. [...] Vi er især bekymrede for vores børns skæbne. Vores egen er mindre vigtig.«

I 1940 ønskede USA ikke at tage imod flere jødiske flygtninge. Landet var stadig ikke kommet sig over 1930rnes økonomiske krise og led desuden under omfattende antisemitisme. Som så mange andre jødiske flygtninge fik Otto Frank afslag på sine anmodninger om et visum. Dette afslag blev Anne Franks død.

Spørgsmålet er, om man i dag kan læse flere af den slags bøger og samtidig acceptere den nuværende asylpolitik?

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654