Faktisk uge 16 | 2017

Myter. Dyr fascinerer os så meget, at vi finder på alle mulige historier om dem. Men du skal ikke tro på alt, hvad du hører …

Af Maria Præst

Kan piratfisk spise en hest på fem minutter?

Anders Kofoed husker en dag i sin barndom, hvor han drønede rundt i sine forældres have og jagtede en solsort med en saltbøsse i den ene hånd. Han var ikke ret gammel, og hans farfar havde lige fortalt ham, at hvis han strøede lidt salt på halen af fuglen, kunne den ikke længere flyve, og så ville han kunne fange den. Efter at have løbet forvildet rundt i haven i timevis begyndte han at undre sig. Hvorfor skulle fuglen egentlig ikke længere kunne flyve, fordi den får salt på halen?

»Det er den første myte om dyr, jeg kan huske, jeg har fået fortalt,« fortæller Anders Kofoed, der i dag er dyreekspert og biolog. Han griner ved tanken, for fugle kan sagtens flyve, selv om de får salt på halefjerene.

Siden dengang er han stødt på hundredvis af andre myter om dyr i forbindelse med sit arbejde som biolog i blandt andet København Zoo og Knuthenborg Safaripark. Der findes nemlig utrolig mange myter om de 1,8 millioner dyrearter, vi kender til. Derfor har Anders Kofoed netop udgivet bogen 100 myter om dyr, hvor han én gang for alle slår fast, om de mest almindelige dyremyter er sande eller ej.

»Der er så mange myter, fordi dyr fascinerer os så meget, at vi finder på historier om dem hele tiden. Derfor var det sværeste ved at skrive bogen næsten at vælge fra. Den kunne lige så godt have heddet 200 myter om dyr – eller 1001 myter,« forklarer han.

Magisk sommerfuglestøv

Du har sikkert selv hørt mange af myterne. For eksempel den om, at du ikke må røre støvet på en sommerfugls vinger, for så kan den ikke længere flyve.

»Den troede jeg selv fuldt og fast på som barn – og har haft dårlig samvittighed over det mange gange. Men det passer altså ikke. Sommerfuglens støv er ikke magisk Peter Pan-støv. I virkeligheden er det endnu mere fantastisk, for det hjælper sommerfuglen med at undgå at sidde fast i klistret edderkoppespind. Det er ligesom, hvis der kommer støv på et stykke tape – så klistrer det heller ikke mere,« forklarer Anders Kofoed.

Ifølge ham har dyremyterne eksisteret nærmest lige så længe som mennesket. Lige så længe, vi har talt om dyr, har vi fundet på historier om dem, der ikke passer. Især de gamle grækere har været leveringsdygtige i sjove myter, som vi stadig fortæller hinanden den dag i dag.

»De gamle grækere var ikke tilfredse med, at der var noget, de ikke kendte svaret på – så fandt de fluks på noget. Da grækerne for eksempel ikke kunne finde ud af, hvor ål kom fra, fandt de på, at ål opstod, fordi der faldt små stykker af en voksen ål, som blev til nye ål,« fortæller han.

Sådan foregår det også i dag, mener han. Som mennesker er vi drevet af nysgerrighed, så hvis vi ikke kender svaret på noget, finder vi lynhurtigt på ét. Du har måske også hørt, at de store muskelhunde kan låse deres kæber, når de har bidt sig fast i deres bytte, men det er ifølge Anders Kofoed en ret ny myte, der er opstået, fordi det er svært at få en muskelhund til at slippe igen.

»Myten er ikke sand. En muskelhunds mund er præcis ligesom alle andre hundes. Det ville være verdens mærkeligste mund, hvis den kunne låse kæberne på den måde,« slår Anders Kofoed fast.

Piratfiskens appetit

Når mange af os tror fuldt og fast på de historier om dyr, vi hører, skyldes det nok, at de lyder rigtige. De fleste af dem har nemlig en kerne af sandhed i sig – og så løber det ellers løbsk derfra. Det er en af Anders Kofoeds yndlingsmyter et godt eksempel på.

»Min farfar fortalte mig engang, at hvis en hest går over en flod i Sydamerika, vil den blive spist af piratfisk på under fem minutter, så den kommer op på den anden side som skelet. Det lyder jo meget rigtigt, for vi ved, at piratfisk har barberbladsskarpe tænder og kan spise hvad som helst. Men hvis du regner efter, kan de ikke spise en hel hest – så skulle der i hvert fald utrolig mange piratfisk til. Det var ellers én af de myter, jeg som dreng håbede var sand, fordi det lød helt vildt sejt,« fortæller Anders Kofoed og griner.

Det kræver stor viden at finde hoved og hale i de mange myter, så Anders Kofoed har været begravet i videnskabelige artikler for at finde beviser på den ene myte efter den anden.

»Jeg har læst og læst og læst. Nogle af myterne har jeg kunnet afkræfte ud fra min viden om dyret alene. Ellers har jeg gjort mit bedste for at finde nogle forskere, der har undersøgt det. Mange af tingene vidste jeg i forvejen, men jeg er også blevet overrasket undervejs.«

Det er heller ikke alle myter, der er rene røverhistorier. Nogle af dem holder sig fuldstændig til sandheden. Så hvis nogen for eksempel fortæller dig, at en kat altid lander på benene, kan du godt tro på dem.

»Når en kat falder, har den instinktivt en hvad-er-op-og-ned-refleks. Dens rygrad er ekstremt fleksibel, og den har praktisk talt ikke noget kraveben, hvilket gør, at den kan vride sig i luften og lande på benene,« forklarer Anders Kofoed.

Farlige myter

Selv om myterne om dyr er både sjove, spændende og fascinerende, er det ikke kun derfor, de er vigtige at gå på opdagelse i. Hvis vi går og tror noget forkert om et dyr, kan det ende med at skade dyret.

»Myter kan faktisk dræbe, da forkert viden er farlig. Der er for eksempel mange husejere, der stiller mælk frem, hvis de opdager et pindsvin i haven, men pindsvin kan ikke tåle mælk. De kan få ondt i maven og endda dø af det,« fortæller Anders Kofoed og understreger, at det også går den anden vej. At have den rigtige viden om dyr kan nemlig også være en fordel for os selv.

»Der er for eksempel en generel forestilling om, at bjørne er søde bamser, der elsker at spise honning. Og det gør nogle af dem også, men det er ikke det eneste, de spiser. De kan også sagtens finde på at angribe mennesker, så hvis du møder en gråbjørn derude et sted, er der altså god grund til at være forsigtig.«

Anders Kofoed mener, det er fjollet, at vi går og finder på alle de her myter om dyr, for virkeligheden overgår ofte fantasien.

»Det er faktisk utroligt, at vi overhovedet har behov for at pynte på historierne om dyrene, for sandheden er meget vildere. Der findes for eksempel en reje derude, der kan knipse så hårdt med sine kløer, at den skaber en boble med 5000 grader varmt vand – det er varmere end solens overflade. Når boblen brister, udsender den en trykbølge, der lammer dens bytte. Det er da vildt. Derfor kan det godt ærgre mig, at vi finder på alle snydehistorierne, for dyrene fortjener egentlig bare, at vi fortæller sandheden.«

Det kan du tænke over, næste gang du hører en historie om et dyr, der lyder for god til at være sand.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533