Ideer uge 43 | 2014

Fremad. Forskning inden for de natur- og lægevidenskabelige fag har været i vækst i Afrika fra 2003 til 2012, men der skal mere fart på, hvis Afrika skal udnytte sine menneske- og naturressourcer fuldt ud.

Af Annette K. Nielsen

Hjernecirkulation

Ligesom i Danmark efterlyser man i Afrika mere fokus på naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser for at sikre økonomisk vækst. Mange afrikanske lande bugner af naturressourcer såsom olie, gas og mineraler, men det meste bliver ekspederet ud af landene i den form, det kom op af jorden. Hvis der var flere ingeniører, ville det være muligt for de enkelte lande selv at forarbejde råvarerne og dermed tilføre dem merværdi, der kunne bidrage til den igangværende økonomiske vækst. Indtil videre står afrikansk forskning kun for knap én procent af verdens videnskabelige output, men det går den rigtige vej, siger ledende uddannelsesøkonom ved Verdensbanken, Andreas Blom. Det viser resultater fra den spritnye rapport A Decade of Development in Sub-Saharan African Science, Technology, Engineering & Mathematics Research 2003-2012, der gransker forskningskapaciteten i landene syd for Sahara ved at se nærmere på deres videnskabelige artikelproduktion.

Andreas Blom er en af rapportens forfattere sammen med forskere fra Elsevier, der blandt andet publicerer videnskabelige tidsskrifter. »Det er ret svært at få kvalitetsdata og troværdige data, hvad angår uddannelsessektoren i Afrika. Derfor er Elseviers database over videnskabelige artikler produceret i Afrika så brugbar. Den udgør et godt redskab til at finde ud af, hvor der er kapacitet i det højere uddannelsessystem syd for Sahara,« siger Andreas Blom.

I perioden 2003-2012 er antallet af videnskabelige artikler publicerede i peer-reviewed tidsskrifter fordoblet, og flere artikler bliver citeret. Alt sammen indikationer på, at både kvantitet og kvalitet i forskningen syd for Sahara er stigende. Som rapporten viser, har den største kapacitetsopbygning i landene været inden for de sundhedsvidenskabelige uddannelser og den sundhedsvidenskabelige forskning. Denne sektor står for 45 procent af forskningen, hvis man ser på artikelproduktionen. Det er ikke så mærkeligt, da man i årevis netop har fokuseret på og investeret i at gøre noget ved landenes udfordringer på sundhedsområdet.

Den sundhedsfaglige kapacitet er dog, som man har kunnet konstatere ved det igangværende ebolaudbrud, uhyre svingende fra land til land. Et land som Nigeria viser, at det uomtvisteligt kan betale sig at opbygge uddannelser og uddanne afrikanske fagfolk, for Afrikas mest folkerige nation ser ud til at have dæmmet op for et udbrud af den dødelige virussygdom. Det handler blandt andet om, at landet har et center med veluddannet personale, der er certificeret til at teste for ebolavirussen.

Det betød, at fra den første patient den 20. juli 2014 blev indlagt i Lagos, mistænkt for at lide af ebola, gik der kun seks timer, før man kunne bekræfte, at der var tale om den frygtede sygdom. Herefter begyndte man at spore alle de mennesker, den pågældende havde været i kontakt med, for at forhindre en epidemi. Ifølge det amerikanske Center for Disease Control har man ikke konstateret nye tilfælde af ebola siden 31. august. Landet havde da også erfaring med epidemikontrol fra et stort polioudbrud i 2012 og et udbrud af blyforgiftning i 2010. Til sammenligning, fortæller Andreas Blom, måtte Sierra Leone ved starten af sygdomsudbruddet sende prøver til test i Europa – en procedure, der tog 48 timer. Selvsagt problematisk, når det gælder om hurtigt at reagere på nye tilfælde af sygdommen.

Selvom Andreas Blom er optimistisk på Afrikas vegne, er det også klart, at der er langt igen. I Angola udgør olie og gas 97 procent af landets eksport, men landet har kun én ingeniørskole, der uddanner sølle 18 ingeniører om året til sektoren. »Når hele landets økonomi er afhængig af olie- og gaseksport, er det ikke godt nok. På den måde får afrikanerne heller ikke de gode og velbetalte jobs, der hører til industrien.« Et land som Malawi, hvor otte ud af ti arbejder i landbruget, læser kun fire procent af de studerende studier, der er relevante for landbrug – og mærkeligt nok er der ingen institution, der uddanner dyrlæger.

»Der er brug for de meget konkrete, anvendelige uddannelser inden for de naturvidenskabelige og tekniske fag, så folk kan bidrage til at forbedre produktiviteten. Også inden for landbruget, der har en enorm indvirkning på fattigdomsbekæmpelsen.«

I granskningen af Afrikas output af forskningsartikler har det vist sig, at over 80 procent af forskningen er baseret på nord-syd samarbejde med forskere fra universiteter i Europa, USA og Canada. Andreas Blom fremhæver, at mere Afrika-til-Afrika samarbejde kunne gavne forskningen. »Der er viden og kapacitet i Afrika, og den viden og træning, man kan få i et naboland, er tit mere relevant, end den man kan få ved at blive uddannet i England eller USA.« Nigerias erfaringer med at dæmme op for udbredelsen af ebola kunne eksempelvis blive brugt i Sierra Leone, for Afrikas problemer skal løses af afrikanere, siger Blom.

Rapporten nævner, at det er gavnligt at se på såkaldt brain circulation i stedet for kun brain drain eller brain gain, altså henholdsvis »hjerneflugt« og »hjernetilskud«. Det viser sig nemlig, at den afrikanske diaspora er ved at vende hjem fra Europa og USA, både i kortere tid og mere permanent, og det bidrager væsentligt til opbygningen af den forskningsmæssige kapacitet.

De største uddannelsesmæssige investeringer fra Verdensbanken, donorlande og landene selv er gået til grund- og gymnasieskoler, forklarer Andreas Blom. I Tanzania har man siden 2000 investeret i gratis grunduddannelse for alle. Disse børn har arbejdet sig op igennem uddannelsessystemet og går nu i gymnasiet. Snart vil de banke på døren til de højere læreanstalter og kræve mere uddannelse, og her er det vigtigt, at uddannelserne er inden for felter, hvor der faktisk er jobs. Det gælder kort sagt om at opbygge kapacitet inden for naturvidenskabelige og tekniske uddannelsesinstitutioner, så de unge kan få en brugbar uddannelse, der booster økonomien. Ellers vil de i stedet udgøre en demografisk bombe, som man har set det i Nordafrika, siger Andreas Blom.

Kenya er et af de lande, der bevæger sig hurtigst inden for IT-sektoren, specielt inden for telekommunikation og software. Pengetransaktioner via mobiltelefonen er eksempelvis en innovation, der kom fra Kenya. »Omkring Nairobi sker megen teknologiudvikling, og der er et enormt afkast med folk med en højere uddannelse,« siger Andreas Blom. Men også Kenya skal investere mere i teknologiske uddannelser, så der er kvalificeret arbejdskraft til at løse problemer i en afrikansk sammenhæng.

Verdensbanken står for at opbygge 19 regionale såkaldt uddannelsesmæssige »Centers of Excellence«, fortæller Andreas Blom. Her vil man blandt andet udnytte eksisterende kapacitet i de forskellige lande og fokusere på meget konkrete udviklingstematikker såsom udnyttelse af vandressourcer, bekæmpelse af infektionssygdomme og uddannelse til energisektoren.

Kilder: A Decade of Development in Sub-Saharan African Science, Technology, Engineering & Mathematics Research. Elsevier and World Bank 2014 & Independent, 7.10.2014

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654