Ideer uge 3 | 2017

Godnat. Søvnproblemer er ikke forbeholdt det moderne industrialiserede samfund. Omgivelserne har til alle tider forstyrret søvnen, så måske skal vi holde op med at lede efter den »naturlige« søvn? Om søvnhjælpslitteratur, Bøger side 14

Af Anders Boas

Spoleret nattesøvn

Når man ligger søvnløs midt om natten med hovedet fuldt af morgendagens gøremål eller vågner op med et kæmpe søvnunderskud, fordi man lige skulle se et afsnit mere af favoritserien, er det ikke svært at købe tidens mantra om, at vi lever i en søvnkrise. Godt nok viser forskning, senest en forskningsgennemgang publiceret i det videnskabelige tidsskrift Sleep Medicine Reviews i 2016, at der ikke er dokumentation for, at raske mennesker skulle sove væsentligt mindre end for 50 år siden. Men måske var vores søvn allerede da spoleret af den moderne livsstil. Ville vi ikke sove bedre, hvis vi sov som i gamle dage? Eller hvis vi levede et lidt mindre kompliceret liv, som de gør i små, fjerne landsbyer, hvor føden stadig skaffes ved hårdt fysisk arbejde? SÅDAN lever de i den lille brasilianske by Baependi, hvor landbefolkningen har en meget traditionel livsstil og primært ernærer sig ved hårdt fysisk arbejde. Derfor var det overraskende, da et studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Reports i 2016 kunne præsentere resultater, der pegede på, at en overraskende stor del af beboerne i Baependi følte, at de sov dårligt. Ja, faktisk var der lige så mange, der sov dårligt i den lille landsby, som i den amerikanske storby Chicago.

»Man ser nogle gange de traditionelle samfund fremstillet som en slags ideal for, hvordan vi burde leve, men det vil jeg gerne undgå. Der er mange veje til en dårlig nattesøvn, og vi finder nok aldrig en befolkning, hvis levevis kan fortælle os, hvor meget søvn vi i virkeligheden burde få, for det afhænger fuldstændig af de betingelser, folk lever under,« siger antropologen Kristen Knutson fra Northwestern University i USA, der er en af forskerne bag Baependi-studiet.

Kan det måske hænge sammen med, at et af det moderne livs påfund, elektriciteten, har invaderet den traditionelle livsstil i Baependi? Elektriciteten betragtes netop som hovedskurken, når folk skal begrunde, hvorfor det moderne menneske skulle sove dårligere end tidligere. Det elektriske lys gør det muligt at udstrække dagtimernes aktiviteter til resten af døgnet, og man kan underholde sig med elektroniske medier til langt ud på natten.

Et mindre studie af søvnmønstre hos medlemmerne af det traditionelle jæger-samlersamfund Toba/Qom i Argentina publiceret i Journal of Biological Rhythms i 2015, viste for eksempel, at de, der havde adgang til elektrisk lys, gik senere i seng og sov kortere end dem, der ikke havde adgang til elektricitet; cirka 40 minutter mindre om sommeren og en time mindre om vinteren. På samme måde viste et studie af brasilianske gummitappere publiceret i Nature Scientific Reports 2015, at de, der havde adgang til elektricitet, fortalte, at de sov mindre end dem uden adgang til elektricitet.

HISTORIEN er dog mere nuanceret end som så. Da forskerne ved hjælp af håndledsmålere, der minder om et almindeligt armbåndsur, målte gummitappernes aktivitet i løbet af natten, viste der sig ikke nogen signifikant forskel på, hvor meget effektiv søvn de to grupper fik. Det samme fænomen kunne man se i Kristen Knutsons studier af traditionelle folk i Haiti, der heller ikke har adgang til elektricitet.

»De folk, jeg studerede i Haiti, tilbragte ni timer i sengen, og det er ret meget mere end i de studier, jeg har lavet i USA. Men når vi målte deres effektive søvn med en håndledsmåler, kunne vi se, at de i virkeligheden kun sov syv timer i løbet af natten,« siger Kristen Knutson.

Vi kan altså ikke konkludere, at al den tid, folk tilbringer i sengen, går med effektiv søvn, og måske kan der være særlige grunde til at tilbringe tid i sengen, selvom man ikke nødvendigvis føler behov for at sove, når man bor i et samfund uden elektricitet: »Haiti er et meget fattigt land, og da stearinlys og lanterne i enhver form koster penge, tænder man dem ikke bare for at være længere oppe om aftenen. Samtidig er deres læsefærdigheder generelt dårlige, og derfor bliver folk heller ikke oppe og læser, selv når der er lys. Og hvad kan man så lave? Man kan gå i seng.« At et slidsomt, traditionelt landliv uden elektricitet ikke nødvendigvis garanterer en fredfyldt nattesøvn underbygges af et spritnyt studie, der snart publiceres i American Journal of Physical Anthropology. Her har en række antropologer studeret søvnmønstre hos Hadza-stammen, der lever som jæger-samlere i det nordlige Tanzania. Her viste håndledsmålinger, at Hadza-stammens medlemmer havde søvn af dårligere kvalitet, end man finder i målinger blandt vestlige befolkninger.

Stammefolkene tilbragte ni timer i sengen, men deres søvn var langt mere afbrudt end i tilsvarende målinger i den vestlige verden, og sammenlagt fik de kun seks timers effektiv søvn.

DEN fragmenterede søvn stemmer godt overens med historiske beretninger om, at folk tidligere sov i to perioder på omkring tre-fire timer, som anført af historikeren A. Roger Ekirch. Evolutionsteoretikere har også peget på, at en mulig forklaring på søvnløshed i løbet af natten kan være, at nogle er disponeret til at ofre noget af deres nattesøvn og tage de negative konsekvenser, der måtte følge, fordi de til gengæld har kunnet være mere beredt på nattens lurende farer eller har kunnet passe ilden og holde resten af familien varme.

På den måde skal hensynet til søvnen ifølge Kristen Knutson altid vejes op imod de andre ting, som er afgørende for folks overlevelse under de givne betingelser.

»Vi kommer aldrig til at finde ud af, hvordan mennesket sov i Stenalderen, og selv hvis vi gør, skal vi alligevel huske på, at de dengang måske i endnu højere grad end i dag måtte indrette deres søvn efter en evig kamp for overlevelse, for at finde føde og for at undgå selv at blive føde for andre,« siger Kristen Knutson.

Af samme grund kan vi ikke bare udlede, hvor meget vi optimalt skal sove ved at kigge på nutidens jæger-samler-samfund, der i øvrigt også lever kortere, end mennesker i den vestlige verden gør: »Det kan godt være, de ikke ser tv hele aftenen eller har tre jobs på den måde, vi forstår det, men de har alligevel utrolig mange ting, de skal klare for at overleve. De skal finde mad, passe børn og lave ritualer, som de oplever er vigtige for deres overlevelse, og det former også deres søvnvaner,« siger Kristen Knutson.

DET simple og traditionelle liv er altså ingen garanti for søvnløse nætter, og hvis man tror, at søvn i fortidens samfund blot var en ubekymret naturlighed, kan bogen Sleep in Early Modern England (Yale University Press 2016) vise, at tidligere tiders søvn langtfra blot fulgte biologiens taktstok, men måske snarere var formet af datidens kulturelle normer på en måde, som selv vore dages optagethed af søvnen ikke kan konkurrere med.

Det er den engelske historiker Sasha Handley fra Manchester University, der ved hjælp af skriftlige kilder og inventaroptegnelser fortæller historien om søvnens enorme kulturelle betydning i det tidligt moderne England, og selvom de gamle englændere ikke blev holdt oppe af tv-serier eller elektrisk lys, satte datidens kultur - særligt kristendommen i dens forskellige varianter - sit markante fingeraftryk på søvnvanerne: »Hos de folk i 16-1700-tallet, som jeg har studeret, er søvnen en del af folks tanker og vaner på en meget mere tydelig måde, end det er i dag. De ser den møjsommelige håndtering af deres sovevaner som en del af deres kristne pligt, og man kan helt konkret aflæse søvnens betydning i datidens inventarfortegnelser, hvor det fremgår, at sengene og sengetilbehøret var det dyreste i husholdningerne og gerne udgjorde godt en tredjedel af en husholdnings samlede værdier,« siger Sasha Handley.

MEN selvom man investerede stort i søvnen både økonomisk og symbolsk, var den fredfyldte nattesøvn langtfra nogen naturlighed.

Et kig i datidens opskriftsbøger viser, at mange husholdninger forudså og forberedte sig på perioder med søvnløshed ved at opbygge et lager af sirup og indkog af urter, blomster og grøntsager, som man mente kunne hjælpe søvnen på vej, og fra midten af 1600-tallet ses i England et boom i opskriftsbøger, der indeholdt vejledninger om, hvordan man kunne forebygge eller behandle søvnløshed, afbrudt søvn eller mareridt.

I 1500-1600-tallet var bekymringen over manglende eller dårlig søvn knyttet til helbredet og især fordøjelsen. Det kom for eksempel til udtryk i de udbredte råd om sovestillinger i datidens sundhedsanvisninger, hvor de sovende blev tilskyndet til at skifte stilling fra højre til venstre side i løbet af natten for at understøtte fordøjelsen, mens det at sove på ryggen var helt bandlyst.

Fra 1660 og frem skete imidlertid en gradvis forandring, hvor fokus blev flyttet mod hjernen og nerverne. Den gode søvn blev betragtet som en guddommelig gave til den pligtopfyldende kristne, og følgelig blev dårlig nattesøvn - uanset om det var frivilligt eller ej - regelmæssigt fortolket som et resultat af fysisk og åndelig utilpashed. Sov man dårligt, måtte det være tegn på, at der var behov for at ændre dårlige vaner, uanset om det drejede sig om at bruge mindre tid i ølstuerne eller bede mere dybfølt før sengetid.

»Moral spiller en stor rolle for, hvordan man sover på det her tidspunkt, og der er meget tabu forbundet med folk, der ikke sover særlig meget eller bliver oppe for sent om natten, fordi de hengiver sig til de verdslige fornøjelser,« siger Sasha Handley og tilføjer: »Hvis du ikke sover, fordi du beder eller læser Biblen, er det helt i orden, men hvis du ikke sover, fordi du er ude at danse og drikke, så er det ikke i orden. Så hvis man ikke holder sig til normerne om at sove seks til otte timer, bør man have legitime grunde til at holde sig vågen.« SELVOM det var velanset at gå tidligt i seng, handlede det ikke nødvendigvis om at få så meget søvn som muligt. Det sås for eksempel hos den engelske metodistleder John Wesley, som mente, at for meget søvn stjæler tid fra arbejde og bøn, skader krop og sjæl. Seks timers søvn er rigeligt for de fleste, mente Wesley, som dog selv stod op klokken fire hver morgen for at deltage i bønnemøder.

Den megen tid i det varme sengetøj blancherer menneskekødet og gør krop og sind blødt og slasket, og ifølge Wesley er for meget søvn den skjulte hovedårsag til, at nervelidelser eksploderede i hans livstid - især blandt de rige og løsagtige, hvis synder kun gøres værre af at ligge for længe i sengen.

Anklager mod de rige og løsagtige udgjorde den ene fløj i det, som Sasha Handley kalder kampen om sengetiderne. For nok trak de religiøse kræfter i retning af at gå tidligt i seng og stå tidligt op, men i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet var der samtidig en rivende udvikling i gang i byer som London, hvor mulighederne for at forlyste sig i aftentimerne voksede dramatisk.

»Det var i den periode, at mange af knudepunkterne for Londons natteliv som The Covent Garden, teatrene og forlystelseshaverne dukkede op. Mulighederne for at lave noget efter mørkets frembrud blev simpelthen meget større,« forklarer Sasha Handley.

Samtidig fandt der en forandring sted i den politiske kultur, hvor lyset blev et afgørende symbol for magteliten. Rigdom og privilegier, adgangen til lys og at gå sent i seng udgjorde en treenighed for samfundets autoriteter: »Ludvig XIV og Charles II udtrykte for eksempel ofte deres magt ved hjælp af adgangen til lys. De inviterede til aftenballer og optrædener ved hoffet, som involverede en masse stearinlys og fyrværkeri. På den måde blev lyset indgraveret i den politiske kultur, og adgangen til lys var meget afhængig af, hvor rig man var. De rige kunne selv kontrollere, hvor meget lys de havde i deres hjem, og de havde vogne, så de kunne rejse relativt sikkert til ballerne eller se fyrværkeriet.« Natten var omvendt forbundet med mørke og usikkerhed for dem, der ikke havde så mange penge. Ligesom nutidens indbyggere i Haiti var man i 16-1700-tallet forsigtig med, hvor mange timer man lod stearinlysene være tændt, og for eksempel måtte tjenestefolk ofte kun bruge stearinlys et par timer om dagen.

Søvn blev altså ikke kun formet af biologien, men i lige så høj grad af kulturen og den rolle, man indtog i den.

MENNESKET er den primat, der sover kortest, og det kan påvirke hukommelse, opmærksomhed og beslutningsevne negativt, men til gengæld har vi kunnet bruge den vågne tid på at beskytte os mod fjender, på at samle mad, lære nye færdigheder og på at udvikle os til det sociale dyr, vi er i dag.

Mennesket har altså allerede fra den spæde begyndelse ofret søvn til fordel for andre ting, der har vist sig vigtigere for artens videre liv.

Samme dilemma må Anne Dormer, der levede i Oxfordshire i det tidligt moderne England, have befundet sig i, da hun for at lindre de helbredsproblemer, der fulgte af hendes dårlige søvn, rejste til de engelske kurbyer - blot for at finde ud af, at hendes søvn her blev forstyrret i hidtil uset grad af de mange sociale forpligtelser, sådan et kurophold førte med sig.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533