Kultur uge 7 | 2017

Athen. Europas sorte får har ordet i denne serierække af stemmer fra en storby. Hvordan føles det at være dømt ude af resten af Europa? Hvad hvisker de om i krogene og hvad drømmer de om?

Af Minna Grooss

Stemme 1# Europas kanariefugl

Mandag. Røgen ligger tykt over skak- og backgammonspillene på det lange bord langs væggen i det 750 kvadratmeter store lokale på Booze Coorporativa. Selvom der er højt til loftet, kan man som passiv ryger mærke røgen i halsen. En røg der får tankerne til at falde tilbage til firserne i Københavns undergrund. Ligesom andre steder i Europa er det forbudt at ryge indendørs, men forbud synes ikke at vække genklang hos grækerne. Restriktioner og påbud preller generelt af på de fleste. En slags nultolerance over for regler.

Booze Cooperativa ligger mellem Monestaraki og Kolonaki i centrum af Athen på en af de utallige kringlede gader, der snor sig på tværs af byen så retningsfornemmelsen let forsvinder. Den har ligget der i 25 år og bryster sig af at være en »brain hub«, et midtpunkt for hjerner, folkeslag og nationer i et kreativt møde mod den eksisterende orden, og med 34 udstillinger om året. Ejeren Nikos går rundt med en konstant rygende smøg i mundvigen og de grå totter hår strittende i alle retninger ned over de fedtede brilleglas. Han elsker at lave rav i gaden. Før det blev nogenlunde acceptabelt med lesbiske i byen, holdt han private fester på første sal for kvinderne. Nu er det de transseksuelle, der holder festerne. Det er også her filmfotografen, hipsterbarberen, forfatteren, digteren, musikeren, dj’en og designeren hænger ud i selskab med teaterinstruktør og radio-dj , Emmanouil Koutsourelis. Han har lovet at tage mig til Athens hemmelige steder bag på sin motorcykel. En lille elegant mand i skræddersyet jakkesæt fra samme skrædder som hans far brugte med en udsøgt smag for alt det skæve. Hans program på den græske nationale radio hedder »dobbelte fantasier«. Et mixet, hypnotisk, alsidigt musikprogram på en time med hans blide radiostemme i begyndelsen og slutningen.

»Grækere kan godt lide at filosofere. Så prøv at ramme deres sjæl, deres bløde punkt med dine spørgsmål«. Han kigger venligt på mig. »Jeg er på din side«. Det er, efter at jeg har nævnt ordet krise et par gange, at den velmenende henvendelse kommer. »Prøv at gå lidt dybere. Hvis du vil have intelligente svar, skal dine spørgsmål være de rigtige. Prøv at undgå ordet ’krise’.«

Vi sidder på barstole over for hinanden. Det er intimt uden at være intimiderende. Egentlig bare rart. I firserne boede han i New York og flyttede tilbage til Athen i 1989. Han har været her mere eller mindre siden.

»Vidste du, at når man mister sin elskede, eller når nogen dør, så kan det sted i hjernen ikke erstattes af andet«?

Han leder efter en biologisk forklaring på tabets tomme hul. Det giver mening, når man lige er blevet skilt fra Europa, og fra sin elskede.

Emmanouil er blid og skarp på en gang og en garvet mand i Athens moderne teaterverden og kreative miljø. På hans telefon er der billeder af hans rødhårede kat fra mange vinkler. Han viser den frem med samme følsomhed som var telefonen katten.

»Kender du historien om kanariefuglen, man sendte ind i minerne for at se, om der var ilt nok? Hvis den fløj ud igen, gravede de videre. Hvis den ikke fløj ud, vidste de at den var død, og at der ikke var ilt nok. Det er sådan Europa ser på Grækenland i øjeblikket. Vi er EU’s kanariefugl.«

Vi lader billedet stå et øjeblik. Et billede som går igen flere gange i Athen med forskellige dyr i centrum. Nogen nævner en mus på operationsbordet, hvor Europa er kirugen. Det er en gennemgående følelse, grækerne har. At være Europas eksperiment.

»Er dine forældre i live«?

»Nej, de er oppe i skyerne«.

Han griner ad skyerne, hvor så mange beslægtede døde sjæle efterhånden befinder sig, men grinet er en skygge for den virkelighed, den græske befolkning befinder sig i anno 2017.

»Faktisk er jeg glad for, at de er døde. Jeg ville slet ikke kunne bære at de skulle gå igennem den virkelighed, som så mange gamle mennesker i Grækenland oplever lige nu«.

Smilet har forvandlet sig til en sammentrækning, og han får tårer i øjnene. Det smitter. Vi lader dem løbe i røgen på Booze Coorporativa, mens et soundtrack fra en forhutlet ung dj spiller skærende mandagsuniverser til skak- og backgammonspillerne. Et spil, hvor vinderen er bestemt på forhånd.

Minna Grooss er skribent, dokumentarist og radiovært.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533