Ideer uge 16 | 2014

Digitalt. Et nyt forskningsprojekt undersøger, hvordan den voksende befolkningsgruppe af ældre fremstilles i medierne – og selv bruger dem.

Af Regner Hansen

Gamle og de nye medier

Når man bliver gammel, er man ikke rigtigt med i samfundet længere. Man er passiv både som borger og forbruger. Sådan er den almene forestilling. Antagelsen gælder også specifikt ældre og medier: At man som gammel ikke er omfattet af den digitale revolution. Ældre er for mentalt bedagede til at bruge medier ifølge denne tankegang.

Opfattelsen har præget medieforskningen, som har forsømt den ældre generation. Men dette vil et nyt forskningsprojekt råde bod på. Det treårige projekt er tværgående og samler forskere inden for medievidenskab og kulturgerontologi (gerontologi er læren om aldring). Projektet blev skudt i gang for nylig med et åbent seminar på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.

»Moderne mennesker er påvirket af medier, og ældre er også moderne mennesker. Ældres hverdag er påvirket af medier,« fastslår Christa Lykke Christensen, lektor i medievidenskab, som står i spidsen for forskningsprojektet.

Hun opregner en række faktorer, som i stigende grad gør forskningen relevant: Ældre udgør en voksende andel af befolkningen og får øget betydning som forbrugere af medier. Andelen af personer over 64 år stiger fra cirka 17 procent til næsten 25 procent i 2042, viser en fremskrivning fra DREAM-gruppen, en uafhængig institution, som udarbejder langsigtede strukturanalyser. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at over to tredjedele af de 65-74-årige går på nettet regelmæssigt. Og blandt de 75-89-årige er mere end en tredjedel hyppige netbrugere. Ældre bliver en større målgruppe for TV og andre elektroniske medier, og de tager computere, tablets og smartphones til sig.

Hertil kommer, at vores samfund og kultur er gennemsyret af medier. Vi er henvist til at anvende medier til oplysning, underholdning, sociale relationer og kontakt med omverdenen. Medierne er et must, hvis vi skal opretholde vores status som borgere. Dette gælder også ældre. Det offentlige er i gang med en digitalisering af kommunikationen, således at man skal betjene sig selv via nettet, når man eksempelvis vil skifte læge eller anmelde et tyveri. Fra 1. november skal alle som udgangspunkt modtage post fra offentlige myndigheder digitalt.

Christa Lykke Christensen påpeger, at der sideløbende med den strukturelle udvikling i samfundet er ved at ske et kulturelt skifte, som handler om opfattelsen af ældre, reelt en meget forskelligartet gruppe:

»Fremstillingen af ældre som affældige og magtesløse findes stadig, men der er kommet et stærkt modbillede. Vi skal alle blive ved med at se yngre ud, selv om vi bliver ældre. Så nu møder vi også billedet af ungdommelige, vitale ældre. Det er en tendens, som bliver formidlet i medierne. Vi ser den ikke nødvendigvis, når vi går uden for vores dør,« siger Christa Lykke Christensen.

DER foreligger af gode grunde ingen resultater af forskningsprojektet Aldring og alderdom i medierne og ældre menneskers mediebrug endnu, men Christa Lykke Christensen og andre af forskerne har gjort visse opdagelser inden for deres emne. Christa Lykke Christensens analyser viser, at der er sket markante ændringer i mediernes programmer om sundhed de seneste 10 år.

»Sundhed er blevet en form for entreprenørskab. Det er op til én selv at arbejde med sundhed, og det har også sat sig igennem i TV-fladen. Sundhed forstås i dag som meget integreret med identitet og livsstil. Det er et konstant arbejde på at holde sig fit og frisk og handler ikke længere alene om at undgå sygdomme. Der er meget individuelle strategier, og der er mindre fokus i medierne på strukturelle faktorer i samfundet,« siger Christa Lykke Christensen.

I den nye forskningsundersøgelse vil hun afprøve disse observationer på gruppen af ældre.

»Hvad stiller man op som ældre med strømmen af mediebudskaber, der tager udgangspunkt i, at sundhed er den enkeltes valg, og at sundhed handler om at bestræbe sig på at få det gode liv? Hvad tænker man om sig selv i den figur? Og hvad, hvis man mister synet, eller man ikke kan gå så langt, eller får andre skavanker? Så er der måske andre ting, der føles mere vigtige end beskeden om at drikke pæresaft og holde sig sund,« siger Christa Lykke Christensen.

Hun vil også se på, hvad den omfattende nye medie- og måleteknik betyder for ældres oplevelse af sundhed. Ser de muligheden for at overvåge egen sundhed som noget, der forøger livskvaliteten, eller som noget, de bliver påtvunget af yngre familiemedlemmer og sundhedspersonale? Hun håber på at få svar gennem dybtgående interviews med et repræsentativt udsnit af ældre.

Andre forskere i projektet har et andet fokus. Nogle undersøgelser er tæt beslægtet med Christa Lykke Christensens: Mediebrug i svækkede ældres hverdag. Fremstillingen i medierne af den aldrende krop. Andre ligger lidt væk: Forestillingen om alder og alderdom, sådan som de kommer til udtryk i processen med at producere programmer til ældrekanalen TV2 Charlie. Radioens betydning for ældre gennem livet.

Adjunkt Cecilie Givskov er den sjette forsker i projektet om ældre, alderdom og medier. Hun vil gennem en stribe grundige interviews og observationer – offline og online – undersøge ældres brug af sociale medier. Formålet er at se, hvordan mediebrugen påvirker deres oplevelse af at ældes og at være gammel. Hun har foreløbig lavet tre pilotinterviews, og de understøtter hendes hypotese om, at de ældre er brugere af digitale medier ligesom alle andre – i dette tilfælde til sociale relationer.

Cecilie Givskov fortæller om en interviewperson, en ældre kvinde, at denne følte sig »doven« i forhold til de forventninger om aktiv aldring, som hun mærkede. Kvinden erklærede at være overvældet af udbuddet af nye medier. Kvinden beskrev sig selv som socialfobisk: at hun aldrig har brudt sig om at tale i telefon, og at hun kun har skrevet breve på en nøgtern, postkortagtig måde. Samtidig har kvinden altid haft et stort behov for at udtrykke sig om tanker og følelser, og for hende har anskaffelsen af mobiltelefon været en stærk oplevelse, fordi hun har erfaret at kunne bruge sms’er til at pleje nære relationer. Hun synes, at hun er kommet tættere på børnene og de nærmeste venner. Den ældre kvinde er også aktiv på Facebook, som for hende er blevet en platform til at komme af med meninger, som hun ikke tidligere så let kunne komme af med.

»De sociale medier giver tilsyneladende nogle ældre en kanal til at udtrykke sig lettere, som de ikke havde før. I tilfældet med kvinden giver dette nye personlige medie hende en følelse af at være en del af noget – både på det personlige plan og i forhold til samfundet,« siger Cecilie Gi..