Kultur uge 20 | 2016

Interview. Den prisbelønnede filminstruktør Omar Shargawi har været ti år om sin nye filmAl Medina, der tager afsæt i dansk-palæstinenserens egen splittelse mellem to kulturer. Han har selv skrevet manuskriptet, instrueret filmen, spillet hovedrollen og været med til at klippe materialet sammen. Det gør han aldrig igen.

Af Johan Moe Fejerskov

Lysten til lyset

Han har kun følt sig hjemme – sådan rigtigt hjemme – én enkelt gang i sit voksne liv.

Det var juletid, husker Omar Shargawi. Hele hans familie var fløjet fra Danmark til Egypten for at fejre højtiden sammen med den dansk-palæstinensiske filminstruktør, der nogle år inden var flyttet alene fra København til hovedstaden Kairo.

Omar Shargawi havde forelsket sig i millionbyens smeltedigel af gamle arabiske monumenter og glimtende neonskilte, traskende æsler og smarte Mercedeser. Da familien tilmed indfandt sig i denne fagre verden, oplevede han for første gang at finde ro i den søgen efter et tilhørssted, der havde defineret ham siden ungdomsårene.

»Det var den perfekte kombination,« fortæller instruktøren, da jeg møder ham i København fem år efter. »Men jeg har ikke følt mig hjemme siden. Da de tog af sted, var det bare mig alene igen, der fortsatte med at søge efter et sted at høre til.«

Kairo mistede efterhånden sit romantiske skær. Til gengæld fandt Omar Shargawi i Egypten selskab i en gruppe »halflings«, som han kalder personer med to baggrunde. Personer, der ligesom ham var vokset op i Europa, men havde opsøgt deres arabiske rødder i Mellemøsten.

»Vi var alle sammen på jagt efter en identitet. Jeg har haft lange perioder, hvor jeg søgte desperat efter et sted og noget at holde fast ved. Især som ung mand blev det nærmest en desperat kamp for overlevelse. For hvis man ikke finder sin identitet, hvad er så formålet med tilværelsen?« spørger han.

Denne kamp for at finde et ståsted mellem to kulturer er afsættet for Omar Shargawis fjerde film, der havde premiere i danske biografer i går. Det er den, vi er mødtes for at tale om denne onsdag i København, hvor Shargawi efter en årrække i Mellemøsten har adresse igen.Al Medina,som filmen hedder, er instruktørens første fiktionsfilm siden debutenGå med fred, Jamilfra 2008 om blodhævn på Nørrebro.

I mellemtiden har Omar Shargawi, der er autodidakt filminstruktør, vundet den danske filmbranches største talentpris, Nordisk Film Prisen. Han har også instrueret to dokumentarfilm, der som debutfilmen fik stor opmærksomhed i udlandet. Senest dokumentaren1/2 Revolutionfra 2011, der skildrer optøjerne omkring Tahrir-pladsen i den egyptiske hovedstad under Det Arabiske Forår. Filmen blev blandt andet udtaget til den prestigefyldte amerikanske filmfestival Sundance.

HOVEDPERSONEN Yusif iAl Medinaer formet af den splittelse, som også hos filminstruktøren selv udspringer af kombinationen mellem en arabisk far og en dansk mor. En splittelse, der i opvæksten førte pendulet Omar Shargawi fra Nørrebros arabiske miljøer til Herlufholms Kostskole, siden fra jobs som bartender og modefotograf i København til aktivist i Kairos gader. Tilsvarende flytter Yusif i filmens begyndelse fra Danmark til sin fars fødeby Medina i Mellemøsten med sin gravide danske hustru for at starte en ny tilværelse i fodsporene på sine arabiske aner.

Ved ankomsten i Medina, der er en fiktiv by opdigtet til filmen, joker parret nyforelsket med taxachaufføren, fulde af håb og drømme, men glansbilledet brister, da Yusif fængsles for mordet på en gadedreng. Kæresten flytter i afmagt tilbage til Danmark, og således begynder en social og psykologisk deroute for hovedpersonen. Han slipper godt nok ud af fængslet igen, men er fanget i Medina, hvor han gradvist opgiver troen på det gode i livet og sin gud. »Historien undersøger, hvad der sker med et menneske, som fravælger åndeligheden. En person, som tror, han selv kan bestemme alt og gøre, som han lyster,« siger Omar Shargawi.

Han kalder filmen et »mørkt, eksistentialistisk eventyr«. Den beskriver et voldeligt samfund med mennesker, der skader andre for egen vindings skyld og betragter sig selv som gud i eget hus, forklarer filminstruktøren og drager en parallel til nutidens Mellemøsten.

»Mange steder i Mellemøsten er menneskeliv ingenting værd længere. På trods af at mange mennesker på overfladen går utroligt meget op i deres religion, både jøder, kristne og muslimer, er det svært at se denne spiritualitet nogen steder. Der er rigtig mange, som ikke efterlever deres dogmer om for eksempel medmenneskelighed i det daglige,« siger han.

Men filmen er ikke specifikt en arabisk fortælling. Den har lige så stor relevans i Danmark, mener Omar Shargawi. Den lidelse, råddenskab og fattigdom, som mange mennesker lever under i for eksempel flygtningelejre i Mellemøsten, og som filmen viser, er Danmark for eksempel ifølge Shargawi med til at holde i hævd.

»Vi har ikke det fulde ansvar, men vi har et kæmpe medansvar for situationen i Mellemøsten. Det er let for os at sidde heroppe, lukke grænserne, smide bomber i hovedet på dem og betragte dem som dyr. Det er den ondskab, som filmen repræsenterer,« siger filminstruktøren.

– Ligesom flere af dine foregående film er »Al Medina« meget mørk og dyster. Hvorfor fylder mørket så meget i dine film?

»Mit mål er bestemt ikke at gøre verden mere mørk, end den er. For mig at se har filmen et meget lyst budskab. Men jeg vil gerne minde folk om mørket, så de mister lysten til at være i det. Jeg vil have dem til at vælge lyset.«

MANUSKRIPTET tilAl Medinablev påbegyndt i 2006. Omar Shargawi har siden flettet nye oplevelser og erfaringer fra sit eget brogede liv ind i filmen, ligesom han har instrueret den, spillet hovedrollen og været med til at klippe råmaterialet sammen. Filmen har fyldt meget, alt for meget, de seneste fem år af instruktørens liv, tænker han i dag.

»Jeg troede, jeg skulle lave film og leve mit liv ved siden af, skabe en familie og få 20 børn. I stedet står jeg tilbage med et forlist ægteskab, en økonomisk ruin, familiære forhold, der skal samles op på, og en far, der døde undervejs, hvilket jeg ikke har fået bearbejdet ordentligt,« siger han.

Filmen blev Shargawis identitet og en flugtvej væk fra alt det ubehagelige i hverdagen, forklarer han med damp i munden fra den e-cigaret, som han ryger på gennem det meste af interviewet. Som han sidder der på en caféstol i Ørstedsparken iført solbriller og en åben mørkeblå trenchcoat, fremstår han snarere fattet end sentimental.

»Jeg klynker ikke, men jeg havde ikke troet, at jeg skulle lave film på denne måde, hvor det skulle fylde alt i mit liv. Og det har jeg ikke lyst til at gøre igen,« fortsætter han.

Undervejs i arbejdet overvejede Omar Shargawi flere gange at droppe filmen og tilværelsen som filminstruktør. Han kan bare ikke finde ud af, hvad han ellers skulle leve af, svarer Shargawi, da jeg spørger, om han stadig har den lyst i sig. Og når han i sidste ende trodsede den tomme pengekasse og en nedslidt tro på projektet og færdiggjordeAl Medina, hænger det måske sammen med, at han var faret vild – og blev nødt til at finde tilbage. Shargawi føler sig stadig »lost«, siger han, men arbejdet med filmen har ikke desto mindre lært ham vigtigheden i at holde mørket på afstand.

»Jeg troede før denne film, at man skulle være halvulykkelig for at kunne lave film. Det gjorde også, at jeg bevidst dyrkede mørket i perioder. Hvis livet gik lidt for godt, kunne jeg finde på at søge ned i noget mørke for at kunne lave film. Jeg troede, det var der, inspirationen kom fra. Det tror jeg ikke længere på,« siger han.

Omar Shargawi er ikke meget for at fortælle, hvordan han opsøgte mørket. Det er en anden historie, siger han og punkterer hurtigt mit spørgsmål. Men tager så ordet efter et par sekunder.

»Først og fremmest i følelserne, men også ved at søge de forskellige mørke afkroge med fristelser, som livet byder på. At holde fast i dårlige mønstre bevidst. For det er så let og fristende at gå ind i mørket. Mørket kræver ikke disciplin. Lyset kræver disciplin. I mørket kan du flyde med, indtil det bliver din undergang,« siger han.

Al Medinablev fremvist første gang på en filmfestival i december 2015 i Dubai. Siden har Omar Shargawi forsøgt at frigøre sig fra filmen. I forbindelse med den danske premiere, siger han, er den dog igen begyndt »at trykke i baghovedet og give mig åndenød«.

»Nu må jeg finde min disciplin og mine regler igen,« siger.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654