1 Sektion uge 34 | 2016

Venstre. Partiets egne undersøgelser viser, at blå vælgere opfatter regeringen som slap i udlændingepolitikken. Men partiets top vil vil ikke gå videre.

Af Hans Mortensen

Ved skillevejen

De har lavet smykkelov, de har opstillet grænsebomme, de har grebet ind over for rabiate imamer, de har strammet og de har talt hårdt. Men kun lidt ser det ud til at have hjulpet. Lidt eller intet.

Det er uomgængeligt, at Venstre fra 2001 og frem vandt flere folketingsvalg ved at love en strammere udlændingepolitik end den, Socialdemokratiet kunne levere. Forskellen på Uffe Ellemann-Jensens knebne nederlag i 1998 og Anders Fogh Rasmussens massive sejr i 2001 skyldes først og fremmest, at Ellemann-Jensen trods rådgivernes råd nægtede at gøre udlændingepolitikken til et hovedtema i valgkampen, mens Fogh kørte den fuldtonet i 2001.

Siden har Venstres politiske doktrin været, at enhver stramning af såvel politik som retorik ville give gevinst. Socialdemokraterne kunne enten følge med, hvilket førte til intern splid, fordi partiets venstrefløj ville brokke sig højlydt. Eller de kunne forsøge at sige fra med den risiko, at deres vælgere forlod dem til fordel for Venstre eller Dansk Folkeparti.

Doktrinen byggede på solide vælgerundersøgelser og den har givet flere valgsejre. Men noget kunne tyde på, at dens tid er ved at være forbi. Det har flere væsentlige grunde: Socialdemokratiet har tilsyneladende ikke de store problemer med at følge trop. Partiformand Mette Frederiksen har i det store og hele opbakning til sin stramme kurs, og hun har formået at følge selv Dansk Folkeparti til dørs i flere udlændingeforhandlinger, uden at det har ført til splid. Et par byrådsmedlemmer har sagt fra, et par medlemmer på Folketingets bageste bænke har undladt at stemme. Men ikke noget, der minder om tidligere tiders polemik, hvor perlerækker af forhenværende formænd og andre centrale seniorer med bekymrede panderynker erobrede mikrofonerne.

Men det virkelig alvorlige problem for Venstre ligger et andet sted – hos partiets egne vælgere. Opfattelsen af, hvad der er stram og slap udlændingepolitik har flyttet sig markant siden valget i 2001. På grund af den politiske debat, på grund af flygtningekrisen, på grund af virkeligheden.

Problemets omfang er beskrevet i en række af Venstres egne interne vælgerundersøgelser, som kampagnechef Jens Husted før sommerferien præsenterede for ministre, særlige rådgivere og centrale medarbejdere.

Siden flygtningekrisens begyndelse har der været en klar tendens i disse undersøgelser: Blå bloks vælgere opfatter Venstre som et parti, der står for en slap udlændingepolitik. Og omkring tre fjerdedele af Venstres egne vælgere så gerne flere stramninger – også selv om det ville betyde opgør med internationale konventioner. Dertil kommer at undersøgelserne tyder på, at de socialdemokratiske vælgere, der kunne tænkes at skifte blok på grund af udlændingepolitikken, er meget få. Til gengæld er risikoen for at Venstre taber yderligere til Dansk Folkeparti overhængende.

Dermed står Venstre i høj grad selv med det problem, man tidligere har haft held med at påføre Socialdemokratiet. Nemlig om man skal følge Dansk Folkeparti ud ad strammervejen eller om man skal sige stop ud fra en erkendelse af, at man alligevel aldrig vil kunne følge med på hele turen.

Med de foruroligende tal fra de interne målinger som en del af bagtæppet har regeringens topministre i de to centrale udvalg – koordinationsudvalget og økonomiudvalget diskuteret, hvordan man skal håndtere efterårets forhandlinger om den store økonomiske 2025 plan, som man præsenterer oplægget til i den kommende uge. Meget tyder på, at nøglen til en løsning af de forhandlinger ligger i at få fundet et bytteforhold, hvor Dansk Folkeparti accepterer Liberal Alliances og De Konservatives krav om lavere topskat mod at blive betalt i stramninger af udlændingepolitikken. Dansk Folkeparti har hidtil bastant afvist at sænke topskatten.

Problemet er, at især Liberal Alliance har gjort fem procentpoints lettelse af topskatten nærmest ultimativ. Det giver Dansk Folkeparti mulighed for at sætte en høj pris i en situation, hvor meningsmålingerne gør et folketingsvalg meget lidt attraktivt for statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Men hvor stor er betalingsviljen i Venstre. Det er topministrene ifølge det oplyste langtfra enige om. Og det er en uenighed, der direkte spejler de forskellige tilgange til Dansk Folkeparti – følge med eller sige fra?

Et af de centrale punkter i diskussionen har været forholdet til internationale konventioner. Venstre er med på, at konkrete forslag kan afprøve grænserne for, hvor langt man kan gå uden at bryde konventioner. Men det er Socialdemokratiet også, så det er ikke specielt omstridt. Dansk Folkeparti går imidlertid skridtet videre og ønsker, at Danmark træder ud af konventioner, hvis de står i vejen for den udlændingepolitik, man vil føre. Ifølge centrale kilder har blandt andre finansminister Claus Hjort Frederiksen i de interne diskussioner været fortaler for at imødekomme Dansk Folkeparti, mens justitsminister Søren Pind og udenrigsminister Kristian Jensen, hvis embedsapparat i givet fald skal udføre beslutningen, har været lodret imod.

På Venstres nyligt afholdte sommergruppemøde så det ud til, at det i første omgang er Pinds og Jensens vej, man agter at gå. Her svarede Lars Løkke Rasmussen på, om Danmark på egen hånd kan tænkes at udtræde af en international konvention.

»Det kommer ikke til at ske,« sagde statsministeren og gentog for forståelsens skyld:

»Det kommer ikke til at ske.«

Med den bemærkning flyttede han markant sit parti i forhold til det udlændingeudspil, der blev præsenteret på sommergruppemødet for to år siden, mens Venstre var i opposition. Her står:

»Konventioner er ikke uforanderlige, men udtryk for politiske forhandlinger og kompromiser. Derfor kan vi søge at ændre dem, og vi bør ikke frasige os muligheden for at opsige en konvention i de helt særlige tilfælde, hvor en konvention fører til åbenlyst urimelige resultater.«

Det er denne mulighed for dansk enegang, statsministeren nu fraskriver sig, hvilket allerede er blevet kritiseret af Dansk Folkeparti. Til gengæld har Løkke angiveligt bedt integrationsminister Inger Støjberg undersøge, hvordan andre europæiske lande har tænkt sig at håndtere konventionernes begrænsninger. Allerede i april meddelte for eksempel den østrigske regering, at den er klar til at suspendere flygtningekonventionen, hvis det bliver nødvendigt. Efter Brexit har regeringens lyst til at lege med tanker om international enegang været stærkt aftagende.

Den interne debat i Venstre er efter alt at dømme en del af baggrunden for, at Søren Pind i søndagens udgave af dagbladet Politiken gik til angreb på den yderste højrefløj, hvis retorik og forslag ifølge justitsministeren kan skabe typer som den norske massemorder Anders Breivik.

»Det er for os i Venstre tid til at trække en grænse,« sagde han.

Han satte ikke præcis adresse på kritikken, men Dansk Folkeparti meldte sig hurtigt blandt de ramte med vanlig fornærmelse. Og derfor har der i Venstre da heller ikke været nogen stor begejstring for Pinds udfald. Efteråret bliver svært nok. Selv uden et Dansk Folkeparti, der er forhåndskrænket.

Regeringens største støtteparti antydede for nylig prisniveauet ved efterårets forhandlinger, da udlændingeordfører Martin Henriksen i Ekstra Bladet præsenterede forslag til 13 nye stramninger. Herunder tørklædeforbud, nej til gratis tolk og mulighed for, at medarbejdere på asylcentre kan give udgangsforbud og i kritiske tilfælde lægge asylansøgere i benlås.

De 13 forslag kommer oven i fem, som Dansk Folkeparti præsenterede på sit sommergruppemøde. Herunder at den midlertidige grænsekontrol gøres permanent.

I Venstre, der udover at skulle gennemføre en økonomisk 2025-plan med tilhørende debat om topskatten også skal finde finansiering for afskaffelsen af den såkaldte PSO-afgift, et nyt system for ejendomsbeskatning, en finanslov for 2017 og gerne også skaffe en aftale om fortsat tilknytning til Europol, er man af den opfattelse, at Martin Henriksens 13 forslag kun er første bølge. Dansk Folkeparti har flere ideer i sk..

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533