1 Sektion uge 7 | 2017

Trumpismens tidehverv. Mens det traditionelle bånd mellem Europa og USA er under pres, er en pan-nationalistisk bevægelse ved at aftegne sig på tværs af Atlanten. Vores opbrudstid gør det endelig muligt at viske tavlen ren og etablere en helt ny orden, lyder det fra frontkæmperne.

Af Jesper Vind og Niklas Hessel

Nationalister i alle lande, foren jer!

I Europa. Der er bare ikke tale om de partier og institutioner, som USA normalt ville støtte, såsom Den Europæiske Union.

Præsidenten slog i sidste måned fast over for The Times og Bild-Zeitung, at han så EU som et middel til at udmanøvrere USA inden for handel, og at han derfor »ikke rigtig går op i, om den er opdelt eller samlet«. Ifølge flere medier overvejer han også at udnævne Ted Malloch, en akademiker bosat i Storbritannien, til ny amerikansk EU-ambassadør, hvilket har vakt bestyrtelse i Bruxelles. Malloch er nemlig kendt for sin kraftige skepsis over for det europæiske projekt: »Jeg havde i en tidligere karriere en diplomatisk post, hvor jeg hjalp med at bringe Sovjetunionen til fald. Så måske er der en anden union, som har brug for at blive tæmmet lidt,« sagde han i sidste måned til BBC.

Hvis forholdet til Bruxelles og Berlin er temmelig køligt, har Trump og folk omkring ham til gengæld udvist langt større forståelse for de idéer, som fremføres af europæiske højrepopulister, der arbejder ihærdigt på at nedbryde unionen og deler præsidentens nationalistiske verdensbillede. Og på Europas højrefløj udlægges Trumps sejr gerne som et tegn på et større tidehverv. Som Marine Le Pens chefstrateg, Florian Philippot, formulerede det i et tweet oven på det amerikanske valg i november: »Deres verden kollapser, vores bliver opbygget.«

Det, som de fremstormende populister vil styrte i grus, er den liberale verdensorden. Det, der forener den løse ideologiske alliance – som historiker Anne Applebaum har kaldt en »Populistisk Internationale« – er en fælles modstand mod indvandring, multikulturalisme, islam, frihandel, bindende multilaterale aftaler og Den Europæiske Union.

Den nye Internationale støtter en protektionistisk økonomi, en aktivistisk stat, der sikrer national produktion og fortrinsret for egne arbejdere, og en meget kontant immigrationspolitik. Fællesskabet i denne kamp mod liberalismen udgøres hovedsagelig af gamle nationalkonservative, »overflødiggjorte« arbejdere og »tørlagte« liberale, som har vendt ryggen til deres tidligere sympatier.

Som den kendte engelske sociolog Colin Crouch gør opmærksom på i en analyse i tyske Die Zeit i denne uge, er det i dag de højreorienterede, som leder antiglobaliseringsbevægelsen.

»De bedst organiserede modstandere af globaliseringen er den politiske højrefløj. Dette forekommer logisk, da en drivende kraft i protesten er nationalismen, og den er historisk tæt knyttet til det politiske højre,« pointerer sociologen.

Til kamp mod Davos-partiet

Den nye transatlantiske forbindelse kom til udtryk kort efter Trumps sejr i november, hvor den nyvalgte præsident opfordrede Storbritanniens konservative regering til at udnævne Nigel Farage fra det nationalistiske og skandaleombruste UK Independence Party til ny britisk ambassadør i USA (London afviste høfligt idéen). Den noget udiplomatiske omfavnelse af Farage var nok ikke udtryk for en helt tilfældig indskydelse: Trumps magtfulde chefstrateg og ideologiske førstemand, den tidligere mediechef Steve Bannon, har nemlig i årevis betragtet de europæiske højrepartier som oplagte allierede.

Under en senere berømmet Skype-transmitteret tale til en konservativ katolsk konference i Vatikanet fortalte Bannon i 2014 om fremkomsten af en »global Tea Party-bevægelse«, der blandt andet omfattede UKIP og Front National, og som Bannons hårdtslående Breitbart News, i hans egen ubeskedne udlægning, var nogle af de første til at dække. Der var ifølge mediechefen tale om en »centrumhøjre, populistisk bevægelse«, der repræsenterer den arbejdende middelklasse, »som ganske enkelt er trætte af at blive dikteret af det, vi kalder Davos-partiet« – en henvisning til den schweiziske alpeby, hvor ledende politikere og erhvervsfolk årligt mødes for at drøfte tidens væsentligste emner.

I talen syntes Bannon også at skitsere konturerne af en mere ideel verdensorden, hvor transnationale institutioner og multilaterale samarbejder ikke indtager hovedrollen. Her kunne vi muligvis lære noget af Rusland under Putin, indikerede Bannon, der ellers beskrev det russiske styre som et imperialistisk ’kleptokrati’:

»Men vi i det jødisk-kristne Vesten bliver virkelig nødt til at kigge på, hvad han [Putin] taler om, for så vidt angår traditionalisme – især fornemmelsen for, hvor den understøtter nationalismens fundament – og jeg mener tilfældigvis, at et lands individuelle suverænitet er en god ting og en stærk ting. Jeg mener, at stærke lande og stærke nationalistiske bevægelser i lande skaber stærke naboer, og det er i virkeligheden de byggeklodser, som byggede Vesteuropa og USA, og jeg tror, det er det, som kan bringe os fremad,« sagde han ifølge nyhedsmediet BuzzFeeds transskribering af talen.

Udvidelse af kampzonen

For at være på omgangshøjde med den globale populistiske bevægelse, som Bannon beskrev i talen, måtte Breitbart News også udvide sine operationer: I juni sidste år, inden han tog orlov fra Breitbart News for at arbejde for Trumps kampagne, sagde Bannon således til franske Radio-Londres, at man satsede på at åbne en afdeling i Paris før præsidentvalget i april-maj i år: Frankrig er »the place to be« på grund af landets »unge iværksættere og kvinderne i Le Pen-familien«, bedyrede han.

Siden har Breitbart-redaktør Alexander Marlow fortalt New York Times, at man planlægger redaktioner i både Frankrig og Tyskland. Her vil man støtte Marine Le Pens franske præsidentkandidatur og, ifølge avisen Tagesspiegel, udvalgte kandidater fra Alternative für Deutschland ved forbundsdagsvalget. Breitbart har allerede afdelinger i Jerusalem og i London, hvor chefredaktør Raseem Kassam er tidligere rådgiver for UKIPs Nigel Farage.

De europæiske højrepopulister har heller ikke lagt skjul på deres begejstring for ’The Donald’ – Geert Wilders har ligefrem parafraseret hans slogan og lovet at gøre Holland stort igen. Dagen efter Trumps indsættelse i sidste måned mødtes spydspidserne fra AfD (Frauke Petry), Hollands Frihedsparti (Wilders), franske Front National (Le Pen) samt Italiens Lega Nord (Matteo Salvini) i tyske Koblenz, hvor man understregede samhørigheden imellem de forskellige bevægelser.

»I 2016 vågnede den angelsaksiske verden op. Jeg er sikker på, at 2017 bliver året, hvor de kontinentale folk rejser sig,« sagde Marine Le Pen til store klapsalver ifølge Time Magazine. Den franske partileder blev i sidste måned også spottet i Trump Tower i New York – en symbolladet visit, som dog ikke udmøntede sig i et besøg hos Trump himself, men var arrangeret af George »Guido« Lombardi; en italiensk forretningsmand og ven af Trump, der ifølge Politico residerer i bygningens 62. og 63. etage og er tilknyttet det stærkt højreorienterede italienske Lega Nord.

Bannon skal også have overvejet at hyre en person, der skal monitorere nationalistiske bevægelser i hele verden, skrev Politico tidligere på måneden efter samtaler med to anonyme kilder, som skulle have kendskab til overvejelserne.

Et af fællestrækkene mellem de ideologiske hardlinere i Trump-administrationen og europæiske populister er synet på islam. Bannon anførte i sin tale fra 2014, at det jødisk-kristne Vesten befinder sig i startfasen af en »global krig mod islamisk fascisme«. Og fronterne i krigen er tilsyneladende ikke så fjerne, som man skulle tro: I hvert fald har Bannon i sit radioprogram fra 2015-16 flittigt interviewet folk fra det såkaldte counter-jihadist-miljø, selverklærede eksperter, som viderekolporterer konspirationsteorier om islamisk infiltration og femtekolonne-aktiviteter i Vesten.

Det gælder eksempelvis Pamela Geller, som ifølge magasinet Mother Jones’ optælling gæstede Bannons show syv gange og af værten blev hyldet som »den ledende ekspert inden for dette felt« og »en af de store amerikanske patrioter«. I udsendelserne forklarer hun blandt andet, at »Justitsministeriet er blevet en de facto juridisk arm for Det Muslimske Broderskabs grupper«.

I 2015 interviewede Bannon også counter-jihadisten Brigitte Gabriel på en konference, hvor han spurgte, om det ville være en overdrivelse at beskrive flygtningestrømmen til Europa som en invasion. »Det er det ikke,« svarede Gabriel ifølge Vox. »Europa vil ikke længere være Europa i 2050. Europa er allerede blevet Eurabia.«

Dette dystopiske billede af et Aftenland udsat for slet skjult islamisering deles også af en række europæiske populister, nationalkonservative samt grupper på den endnu mere radikale højrefløj.

Det gælder blandt andet den såkaldt identitære bevægelse, som består af unge nationalistiske aktivister, og som Breitbart UK i deres imødekommende dækning har kaldt »højrefløjs-hipstere«.

Bevægelsen er stærkt inspireret af Frankrigs Nouvelle Droite – Det Nye Højre – der under ledelse af filosoffen Alain de Benoist har gjort op med det gamle højres biologiske racisme og erstattet den med et begreb som »etnopluralisme«, som af kritikere betegnes som »kulturracisme«. Nouvelle Droite har også omfavnet den amerikanske politolog Samuel Huntingtons teori om »civilisationernes sammenstød« og har ellers kritik af globaliseringen, liberalismen og indvandring på menuen.

Den identitære bevægelses frontløber Génération Identitaire blev dannet i Frankrig i 2002, og strømningen har siden fået fodfæste i Tyskland, hvor den især mobiliserer på universiteterne. Breitbart News har også delt videomateriale fra den tyske Identitäre Bewegung. Aktivisterne agiterer imod nationalt selvhad, muslimsk indvandring og den »befolkningsudskiftning«, som man anklager Angela Merkel og EUs ledere for at stå bag. Den voksende bevægelse har tiltrukket andre og mere sofistikerede unge end de skinhead-typer, der ellers har præget det yderste højre i Tyskland.

Revolutionære konservative

Identitäre Bewegungs relative succes skyldes i høj grad, at man bekæmper multikulturalismen med spektakulære gadeaktioner og laver velproducerede musikvideoer, der spredes på de sociale medier. I Tyskland har Identitäre Bewegung sloganet »Hjemstavn, Frihed, Tradition«, og på sin hjemmeside citerer man for tiden Donald Trump for udtalelsen: »En nation uden grænser er ingen nation.«

Bevægelsen er stærkt inspireret af Weimarrepublikkens Konservative Revolution, der omfattede forfattere og tænkere som Ernst Jünger, Martin Heidegger, Carl Schmitt med flere. Et af Identitäre Bewegungs slogans er således forfatteren Arthur Moeller van den Brucks berømte maksime fra 1923: »Liberalismen har undergravet kulturer. Den har udryddet religioner. Den har ødelagt fædrelande. Den var menneskehedens opløsning af sig selv.«

Den tyske ekstremisme-ekspert Toralf Staud har i et interview i Weekendavisen i 2015 peget på, at Den Konservative Revolution også er en vigtig inspirationskilde for højrepartiet Alternative für Deutschland og den nærtstående Pegida-bevægelse (Patriotische Europäer gegen Islamisierung des Abendlandes).

Weimarrepublikkens konservative revolutionære dyrkede et billede af Tyskland, der ideologisk befandt sig mellem det barbariske Rusland og det materialistiske, åndløse Vesteuropa. Mange inden for bevægelsen var yderliggående nationalister, men uden hagekors.

En anden af strømningens tænkere var historikeren Oswald Spengler, der i 1918 udgav bestselleren Der Untergang des Abendlandes (Vesterlandets undergang). Spengler mente, at historien havde vist, at »penge kun bliver overvundet og ophævet af blodet«. Liberalismen var den direkte vej til »samfundets selvmord«, fastslog han.

I bogen lancerede Spengler en stor cyklisk historieteori om, at alle højkulturer gennemløber skemaet: fødsel, barndom, ungdom, manddom, alderdom og død. Spengler mente, at den vesterlandske kultur befandt sig i sin alderdomsfase, svarende til Romerriget før imperiets undergang. Denne tanke vakte stor genklang i Tyskland ved udgivelsen, kort efter nederlaget i Første Verdenskrig. Spenglers teorier fandt siden hen vej til udlandet, og bogen er blevet et standardværk i den kulturpessimistiske tænkning.

En ny orden

Den mytologisk-cykliske historiefilosofi lader også til at have fået en genkomst på den anden side af Atlanten, om end der her øjnes lys for enden af tunnelen. Som flere iagttagere har bemærket, synes Steve Bannons forståelse af vores aktuelle opbrudstid nemlig at være inspireret af amatørhistorikerne Neil Howe og William Strauss, som han også tidligere har trukket på i sin dokumentarfilm Generation Zero (2015) om finanskrisens følger.

Strauss og Howe mente at kunne finde et mønster i USAs historie, hvor landet omkring hvert 80. år rammes af en voldsom krise, som visker tavlen ren og fører til etableringen af en helt ny orden: Først kom selve den amerikanske revolution, så borgerkrigen, dernæst Depressionens og Anden Verdenskrigs æra. Forude venter ifølge forfatterne en »fourth turning«, altså en ny krise med vidtrækkende konsekvenser.

Det står efterhånden klart, at Bannon »ser dette øjeblik som en krise af den karakter, Strauss og Howe beskrev«, anførte historikeren David Kaiser tidligere på måneden i en klumme for Time Magazine. Han har studeret Strauss og Howes ideer og blev også interviewet i Bannons dokumentarfilm.

I hvert fald har Trump-strategen været ganske eksplicit om, at han ikke bare indtager en rolle i en ny amerikansk regering, men ser sig selv som deltager i opbyggelsen af noget langt større. »Det, vi er vidne til nu, er fødslen af en ny politisk orden, og jo mere afsindige en håndfuld medie-eliter bliver, jo mere magtfuld bliver denne nye politiske orden selv,« skrev han for nylig i en e-mail til Washington Post.

Denne nærmest revolutionære eller messianske tankegang befinder sig ret langt fra den konservative alfarvej, og tiden må vise, hvor stort held Bannon har til at få den mindre ideologiske Trump til at realisere projektet og følge op på flirten med Europas populister; forretningsmanden har undertiden udvist manglende interesse for de europæiske partier. Flere kilder har også fortalt New York Times, at chefstrategen under valgkampen omtalte Trump som »et uperfekt fartøj« for sine ideer. Men foreløbig har den tidligere mediechef sikret sig en forbløffende stærk position i regeringen, ligesom han har fået et sæde i det magtfulde Nationale Sikkerhedsråd.

Ambitionsniveauet bærer heller ikke præg af ydmyghed. Som Bannon fortalte Hollywood Reporter om den nye regerings store projekt efter valget: »Det vil blive lige så spændende som 1930rne, større end Reagan-revolutionen – konservative, plus populister, i en økonomisk nationalistisk bevægelse.«

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533