1 Sektion uge 21 | 2015

Af Anne Knudsen

Umoralsk roderi

Det må formodes, at Europas fremmeste politikere har overvejet flere muligheder for, hvordan man standser den strøm af flygtninge, som i disse måneder kommer over Middelhavet med kurs mod Europa. På et eller andet stykke papir har det formodentlig set ud som den mindst forskrækkelige ting at gøre, hvis man satte EUs militære styrker til at overvåge kystfarvandene ud for Libyen og så gøre et eller andet, hvis de fik øje på et skib, der ville tage flygtninge ombord. Hvad de sådan nærmere skal gøre, henstår en smule i det uvisse; man kan jo ikke uden videre ødelægge andre folks fiskerbåde, aldrende færger eller udtjente pramme, bare fordi man mener, de kan bruges til at sejle folk halvvejen over Middelhavet. Internationale konventioner beskytter ejendomsretten ganske grundigt, og moralsk vil man da også få meget svært ved at argumentere sig ud af historien om, at man sådan præventivt har ødelagt fattige personers fiskefartøj, deres eneste levebrød. Man ser det for sig.

Er den præventive ødelæggelse af tomme både moralsk vanskelig, så er det ingenting imod vanskelighederne ved at gøre noget ved både, der allerede har flygtninge ombord. True dem med anvendelse af våbenmagt? Så risikerer man, at nogle i panik går overbord og drukner, og hvordan skal man lige forklare det for den europæiske offentlighed? Og eftersom man ikke kan se, hvem der er flygtninge, og hvem der er bagmænd, så kan man i realiteten heller ikke bruge de våben, man tænkeligt kunne true med. Det eneste, de europæiske væbnede styrker med nogenlunde sikkerhed kan få mandat til, er at sige Bøh! Men kun ganske forsigtigt, så båden ikke bliver rokket, og folk kommer ulykkeligt af dage.

Umuligt og moralsk risikabelt er det altså, hvad man har kogt sammen i Bruxelles for at dæmme op for flygtningestrømmen ud af Afrika. Danmark har sine forbehold og er derfor ikke med i det europæiske militære samarbejde; alligevel har vi sendt et Challengerfly afsted for at deltage i overvågningen og vise vores gode vilje. Man må spørge: Vilje til hvad?

At standse flygtningetrafikken ude på havet er umuligt, hvis ikke man vil risikere at skulle forklare offentligheden og fremtidige undersøgelseskommissioner, hvor mange børn, kvinder og handicappede man tog af dage i sine forsøg på at forhindre dem i at komme frem til Europa. Man kan ikke se for sig nogen europæisk politiker holde til dét; betænk bare, hvilken opstandelse der er over irakiske forbrydere, der kom i irakiske fængsler, mens danske soldater var der. Tænk på forargelsen over, at »mindst ti« civile afghanere af vanvare blev dræbt af danske soldater i løbet af 13 års krig, hvor Taleban dræbte tusindvis af civile hvert eneste år, og hvor 43 danske soldater gav deres liv. Hvis vi nu sætter luftvåbenet eller flåden til at vende de lækkende dødsfælder tilbage mod Afrikas kyster, oprigtig talt: Hvad tror man så, der vil ske?

Gennemføre denne virkelig tvivlsomme handlingsplan lader sig ikke gøre uden Libyens aktive medvirken. Allerede da Pompejus i 66 fvt. nedkæmpede sørøverne i Middelhavet, fik han myndighed 80 km ind i landet; havstokken er ikke en grænse. Men Libyen er i gang med en borgerkrig og har (mindst) to regeringer, som med hjælp og støtte fra FN fører samtaler, der gerne skulle lede til fred engang. EU vil prøve at tale med dem begge to og få (det hedder nok: købe) deres medvirken til projektet.

EUs høje repræsentant i udenrigske anliggender, italieneren Federica Mogherini, har det bedste håb om at kunne indgå aftaler med alle de regeringer, Libyen kan stille med. Det forlyder også, at man kan købe Putin til at støtte de EUske planer i Middelhavet, når de kommer for Sikkerhedsrådet. Men selv hvis alt dét kommer på plads, står problemet med praksis tilbage. Hvad har vi helt nøjagtigt tænkt os, der skulle foregå på havet ud for Libyen?

Beslutninger om at bruge de væbnede styrker til at holde flygtninge borte, er helt usandsynligt kortsigtede. De væbnede styrker er et politisk instrument, som demokratisk valgte politikere kan anvende, som de vil. Men tænker man på de tragedier og skandaler, der uomgængeligt vil komme ud af planerne, burde man hellere se at få etableret et nyt konventionsgrundlag, så man sikkert, straks og effektivt kan sende flygtningene tilbage, hvor de kom fra.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654