1 Sektion uge 13 | 2015

Af Anne Knudsen

En opirret Putin

De vestlige samfund er gennem postkolonialismens æra blevet så vant til at have skylden for verdens elendigheder, at det altid er den første tanke, der falder os ind. Det må være noget, vi selv har gjort forkert, tænker man, når nogen træder aggressivt op imod os. Således også, når Ruslands præsident Putin efterhånden har hidset sin nation op til med stort flertal at mene, at Rusland i realiteten allerede er i krig med Vesten, og at dette er resultatet af et amerikansk komplot. Så gransker vi vort indre for at se, hvad vi dog har gjort, der har tirret ham sådan.

Og naturligvis for at regne ud, hvad vi kan gøre eller undlade at gøre, for at han ikke skal blive endnu mere vred.

RUSSISKE følelser af forulempelse er blevet næret i en censureret russisk medieoffentlighed; Vestens folk har ikke i tilstrækkelig grad vist deres agtelse for det store Rusland. Nærmere bestemt for det korrupte, voldelige, ineffektive, fattige, grimme, uretfærdige og ubekvemt indrettede samfund, de russiske kommunister havde fået ud af at bemægtige sig et halvt kontinents samlede ressourcer. Vi har fornærmet russerne ved selv at indrette og leve i samfund, som alle de folkeslag, russerne i Sovjetunionen dominerede, har valgt eller prøver at vælge frem for en russisk model. Selv georgierne, armenierne og ukrainerne har med store flertal valgt at blive demokratiske lande efter europæisk model og tragter efter at blive medlemmer af den Europæiske Union.

Vores brøde består i, at vi har en attraktiv samfundsmodel; det er vanskeligt at se, hvordan vi skulle kunne bøde på det.

TRUSLER om atombomber mod Danmark udgør den seneste eskalering af Putins retoriske krigsførelse.

Ruslands ambassadør til Danmark, Mikhail Vanin, som sidste weekend truede os med atombomber, hvis vi bestykker en fregat med komponenter til NATOs missilskjold, spiller på vores vane med at tage skylden. Hvis bare vi lod være med det med fregatten og måske lukkede Thule, ikke sandt? så ville Putin blive glad igen, og »små grønne mænd« ville aldrig mere overskride grænsen til en suveræn stat i Ruslands nabolag.

ER man tilbøjelig til at mene noget i den retning, bør man prøve at huske, hvordan Rusland er kommet til det punkt, hvor man ad officielle diplomatiske kanaler truer os med masse udslettelsesvåben. Putin begyndte ikke sin karriere med den slags; han havde prøvet sig forsigtigt frem i årevis, før han blev så tryg ved Vestens fredsommelighed, at han invaderede Georgien, som forsøgte at blive EU-associeret. Da der ikke skete det mindste ved det, konkluderede præsidenten ikke umiddelbart, at så kunne han også invadere Ukraine og for den sags skyld Estland og Letland. Nej, han gennemførte flere provokationer.

Som ingen reagerede på.

IKKE alene opruster Putin med kolossale summer og forbereder ved propaganda russerne på, at de må lide afsavn for fædrelandet, akkurat som bedsteforældrene i den Store Fædrelandskrig 1941-45. Russerne øver sig også på at føre konventionel krig imod os. Det står i vore aviser, hver gang de russiske væbnede styrker gennem fører større øvelser tæt ved vore grænser; det er ikke godt at vide, hvorfor vi ikke bider mærke i det. Senest øvede man sig på krig i Arktis; det var i sidste uge. Der deltog 38.000 soldater, 41 krigsskibe, 15 ubåde samt 110 fly og helikoptere.

I forgårs udnævnte Putin den tidligere NATO-ambassadør, vicepremier minister Dmitrij Rogozin, til chef for den nye russiske Arktis-kommission. Rogozin menes at have spillet en central rolle i annekteringen af Krim.

VORES eget forsvar i Danmark og Europa er stadig indrettet med udgangspunkt i analyser fra dette årtusinds begyndelse. Da man troede, at NATO skulle omdannes til et ekspeditionskorps til brug i asymmetrisk krig i de varme lande.

Altså mod folk med kalashnikov, pick-up truck, mobiltelefon og kunstgødningsbomber.

Uden flyvevåben, uden artilleri, uden panser og uden disciplin. I Danmark har især det seneste forsvarsforlig skåret ned, så vi nu har færre mænd under våben, end Harald Blåtand havde, dengang Danmark havde under en million indbyggere.

SKYLD i denne misere er naturligvis vælgerne, som plager politikerne om alt muligt, man kun kan udnytte og glæde sig ved, hvis man lever i fred og frihed. Men nu er verden farlig igen. Lige her. Og vi kan umuligt glæde Putin nok til at gøre den ufarlig igen.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654