1 Sektion uge 12 | 2017

Af Martin Krasnik

Rædselspolitik

Terror er et ord, hvis oprindelige betydning ikke kræver forklaring. Vi ved det godt: Terror betyder rædsel, og det kan ses på billederne fra London præcis som fra Berlin, Bruxelles, Paris, Nice eller København. Fredelige menneskers liv smadres på få sekunder. Terrorister skaber rædsel – med vilkårligheden som våben: Det kunne lige så godt have været én selv, der gik dér på fortovet. Ja, det kunne lige så godt have været fortovet på Knippelsbro, københavnske fodgængere og danske politifolk ved Christiansborg, der blev ramt.

SKAL denne rædsel påvirke vores værdier – som demokratiske, åbne samfund? Nej, var budskabet fra premierminister Theresa May allerede få timer efter angrebet, som det altid er fra europæiske politikere. Og det skal naturligvis være budskabet: Gå ikke i panik. Tænk rationelt. Vore samfund kan modstå disse angreb. Men terror er en langvarig psykologisk krig, og sandheden er, at det virker. I Israel har palæstinensisk terror udryddet den politiske venstrefløj og fået store dele af civilbefolkningen til at bevæbne sig. I Frankrig er der undtagelsestilstand og en styrket Marine Le Pen. Theresa May selv gennemførte mere overvågning af britiske borgere med henvisning til terrorbekæmpelse. I København er der bevæbnede civilklædte betjente omkring synagogen og betonklodser omkring Strøget. Samtidig siger eksperterne, at vi ikke kan sikre os 100 procent. Det er en banalitet, for selvfølgelig kan man ikke det. Sagen er bare, at der altid kan gøres meget mere. Og mange af tiltagene forhindrer faktisk terrorangreb.

FORSTÅS terrorbølgen i Europa rigtigt? I går, dagen efter angrebet på London, blev den nordirske politiker og tidligere IRA-terrorist Martin McGuinness begravet. Han og hans kumpaner slog over 3000 mennesker ihjel, de påvirkede det nordirske samfund voldsomt og splittede befolkningen. IRA var også præget af fanatisk blodrus, men havde dog et politisk sigte, som det gav mening at forhandle om: Nordirlands placering i den britiske union. Og forhandlet blev der – også mens britiske ledere påstod aldrig at ville tale med terroristerne. Muslimske jihadister har ikke et politisk sigte, der kan forhandles om. Deres mål er ofte at sprede død og ødelæggelse for lidelsens egen skyld, og har de en politisk dagsorden, giver den ingen mening at diskutere: islamisering af europæiske samfund og total tilbagetrækning fra Mellemøsten. Derfor skal den apokalyptiske islamisme bekæmpes med alt, hvad demokratiet har til rådighed. Den kamp påvirker os. Og det er naivt at tro, at der ikke kan gøres mere.

RIGTIGT forstået kan terror bekæmpes. De religiøse kræfter, der påvirker unge muslimer til at pløje ind i fredelige fodgængere, har et uhyggeligt, meget politisk sigte: at splitte de vestlige befolkninger mellem muslimer og alle andre. Den splittelse er en konstant trussel, og vore politikere har en stor opgave: Jo mere, de gør for at bekæmpe europæiske jihadister, desto mere skal de arbejde for at invitere de fredelige muslimer, der allerede bor her, ind i det åbne samfund. For det er jo blandt dem, at de ekstreme miljøer udvikler sig. Svaret på religiøs ekstremisme er hårdt politiarbejde, overvågning og infiltrering. Og en meget klar og kontant besked til fredelige, demokratiske europæere med muslimsk baggrund, religiøse eller ej: Hvis I vil integrere jer rigtigt og hjælpe os med at bekæmpe den religiøse terror, der splitter os, så hører I til her, i de europæiske demokratier. Her kan I leve fredeligt og trives som ligeværdige borgere. Den sidste del af budskabet drukner desværre helt i disse år. .

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654 Telefon: 33752533