1 Sektion uge 51 | 2014

Af Anne Knudsen

Obskurantismen

Hvis man ikke kunne høre dem selv sige det igen og igen, ville man mene, det var opspind og frygtelig bagvaskelse at påstå, at sunni-ekstremisterne i Taleban bedst kan lide analfabeter. De foretrækker, at deres mødre, søstre, døtre, hustruer og konkubiner er ude af stand til at læse en simpel tekst eller løse et dagligdags regnestykke. De henviser til både Gud og Profeten, skønt enhver læsende muslim siden 800-tallet har vidst, at i hvert fald Muhammeds første hustru, Khadija, kunne både læse, skrive og regne; hun drev en blomstrende grossistvirksomhed.

Søs, datter, mor og hustru skal ifølge Taleban holdes nede i den mørkeste uvidenhed. Der er udmærket historisk belæg for, at mænd på Muhammeds tid bestemte over deres hustruer, døtre, søstre og formentlig også mødre, men desuden ville det ifølge Taleban være bedre, hvis heller ikke sønner, brødre, fætre og endog disse »studenter« selv (taleban betyder studenter) ikke havde lært at lægge sammen og trække fra eller at læse uden at bevæge læberne. I Afghanistan havde Taleban fra 1996 til 2001 lejlighed til at indrette et samfund efter disse ideer. Det var en katastrofe. Et orgie af vilkårlige overgreb på civile, voldtægter, mord, mishandling. Taleban foretog sig horrible ting og blev umådelig forhadte i Afghanistan. Men også meget frygtede.

Kan man ikke drive et samfund ved hjælp af vold og analfabetisme, kan man nemlig leve udmærket af at destabilisere samfundet; hvis man er voldelig og velbevæbnet nok, er lovløshed et ideelt forretningsmiljø. Taleban har forfinet sin evne til at leve og trives, hvor alt andet bryder sammen. De lever i sprækkerne, hvor politi og retsvæsen ikke fungerer. De modbydelige mord på 132 børn, som fandt sted i Peshawar i tirsdags, kan bedst forstås på den måde. Man ville bevise for alverden, at Taleban kan nå de mål, de vil, selv om Pakistans myndigheder har forstærket indsatsen i grænseprovinserne. Mordene fandt sted på en skole i et garnisonskvarter, hvor officerers og soldaters børn lærte at læse, skrive og regne.

Læse terrorismen som en kamp mod kundskaber er overfladisk, men her i Danmark er der endog kommentatorer, som mener, at det er vores skyld, at Taleban i Pakistan betragter det som »legitimt« at slå børn ihjel. Man bilder sig nemlig ind, at kundskaber er en »vestlig« opfindelse. Har vi ikke bygget skoler i Afghanistan og gjort os til af dem? Ifølge denne ekspertise havde det været langt bedre, hvis »vi« ikke havde hjulpet de lokale til kundskaber. Trods deres bønner; alle mennesker ved, at uddannelse er det eneste, der kan skaffe den jordløses sønner bort fra sliddet i herremandens marker.

Bliver Taleban irriteret over, at børn går i skole, må man hellere lade være med at tilbyde hjælp til skoler. Sådan lyder logikken. Så er det bedre, at endnu nogle generationer forbliver analfabeter! Men i Pakistan er uddannelse ikke nogen ny, vestlig opfindelse. Faktisk var der allerede folk, der kunne læse og skrive i Pakistan mellem 3.500 og 2.000 f. Kr., mens der var bondestenalder her til lands. Induskulturen var kun den tidligste udgave af en lang, lang række skriftbaserede samfund i Pakistan og omegn. Det er naragtig, vestlig selvovervurdering at tro, at folk i Pakistan ikke ganske af sig selv kan finde ud af at værdsætte uddannelse.

Fatter man ikke, at muslimer er dybt uenige, har man ingen chance for at begribe de krige, der finder sted lige i nærheden. Islams gud har ikke vist sig som modstander af lærdom i almindelighed, før netop nutidens ekstremister fik global presse. Det er velkendt, at det var arabiske, muslimske lærde, der bevarede oldtidens græske videnskaber for os, mens europæerne selv havde travlt med andet. Der er virkelig langt fra 1000-tallets Ibn Sînâ (som europæerne kaldte Avicenna) og til typer som ugens morder i Sydney, Man Haron Monis.

Rasende obskurantister som Taleban har ikke mange oprigtige tilhængere blandt almindelige mennesker. Det forhindrer dem ikke i at have taktiske allierede og slet ikke i at have magt. I Pakistan plejer både politi, militær og sikkerhedsstyrker mange andre hensyn end almindelige menneskers ve og vel. Det er det forfærdende ved den situation, Obamas tropper efterlader sig, nu de forlader Afghanistan; heller ikke i Pakistan kan folk føle sig trygge ved, at myndighederne beskytter dem. Det er et dårligt grundlag at bygge fred og retfærdighed på.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654