1 Sektion uge 31 | 2015

Af Joakim Jakobsen

Spilfægteri

Fra tid til anden, når man læser udenlandske aviser og magasiner, ser man annoncer, som er indrykket af stater. Gerne en helside eller et helt opslag. Lidt mere officiøse end de øvrige annoncer for bilfabrikater eller dyre ure, som ellers fylder magasinet eller avisen. Det viser sig gerne at være en Golf-stat, som meddeler sig om de lokale herligheder, eller det kan være en centralasiatisk republik, som ønsker friske investorer til en mineindustri uden så meget bøvl. Nu skal Danmark indtræde i dette selskab af stater, som meddeler sig gennem annoncer i udenlandske aviser. I hvert fald, hvis det står til integrationsminister Inger Støjberg.

Målet med annoncekampagnen er at oplyse flygtninge fra det krigshærgede Syrien om, at det nok er bedst at søge til andre lande end Danmark. For her har Venstre-regeringen strammet asyllovgivningen. Nu kan man have sin tvivl om, hvor stort et antal flygtninge der vil ændre destination på grund af Støjbergs kampagne. Hos De Konservative har folketingsmedlem Naser Khader i lighed med flere eksperter betegnet fremgangsmåden som nytteløs: Rent praktisk er der meget ringe chance for, at informationerne i avisannoncerne når frem til de flygtninge, som Inger Støjberg udpeger som målgruppen.

Også medlemmer af Inger Støjbergs eget parti har kritiseret den planlagte kampagne. Medlem af Europa-Parlamentet Jens Rohde betegnede således forleden i Jyllands-Posten planen som »symbolpolitik«. Han tilføjede: »Spørgsmålet er, om man ønsker at løse problemerne, eller om man ønsker at leve politisk af dem.« Det er da også nærliggende at opfatte de reelle, tænkte modtagere af Støjbergs budskaber som de frafaldne Venstre-vælgere, der stadig holder til hos Dansk Folkeparti. Noget tyder på, at man også hos Dansk Folkeparti tolker Støjbergs budskaber således. Partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, har i Jyllands-Posten fastslået om flere af Støjsbergs udspil, at »hård retorik gør det ikke alene«.

Det er ikke første gang, at Inger Støjbergs kurs i forhold til flygtninge og indvandring vækker modstand blandt partifæller. Frem mod valget og regeringsskiftet i juni har hun som politisk ordfører gang på gang flyttet hegnspæle fra det liberale kerneland ind på Dansk Folkepartis område. Det udmøntedes som bekendt ikke i nogen valgtriumf, tværtimod. Dette er alene partiet Venstres problem. Men som samfund og vælgerbefolkning kan vi nok stille spørgsmålet, om det ikke er på tide, at minister Støjberg efter to måneder i regering tager over fra ordfører Støjberg. For her må man jo give udlændingeordfører Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti ret: Minister Støjberg kan vælge at skride til handling, hvis hun kan finde flertal for regeringens politik. Hun kan stramme, eller hun kan lempe.

Spilfægteri som annonce-planen øger derimod bare skrigeriet i flygtningedebatten, hvor der på den ene fløj dundres om fædrelandets snarlige undergang i »masseindvandring«, og hvor refleksen på den modsatte fløj er lyserøde skyklapper, som hindrer reel håndtering af reelle problemer. Som Naser Khader fremhæver, har den danske regering flere muligheder for at skride til faktisk handling i forhold til den ulyksalige flygtningesituation: Dels ved at arbejde i internationale fora for at dæmpe krigshandlingerne i Syrien og beskytte civilbefolkningen, dels ved at yde massiv bistand til Syriens nabolande, der huser millioner af flygtninge. Desuden kan vi håbe på, at EU har kraft og smidighed til at gennemføre en samlet flygtningestrategi. og vi kan kun opfordre regeringen til at optræde som en aktiv samarbejdspartner.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654