1 Sektion uge 47 | 2014

Af Anne Knudsen

Plan B

Marx, Engels og hele den tankegang, at økonomien altid bestemmer »i sidste instans«, som det hedder, dominerer Vestens politiske forestillingsverden i en grad, så man knap er klar over, at det er en forestilling. Det er derfor, man i det udenrigspolitiske spil nærer så enorm en tiltro til økonomiske sanktioner, som nu for tiden i forholdet til Rusland. Hvis først det gør tilstrækkelig økonomisk ondt, vil en hvilken som helst befolkning vende sig imod de politikere, som har pådraget landet de økonomiske sanktioner. Sådan er teorien, der altså knap betragtes som en teori. »It’s the economy, stupid,« en talemåde fra Bill Clintons succesfulde valgkamp i 1992, er blevet en trosbekendelse.

Er vestlige vælgere i dag tilbøjelige til at opbevare tegnebogen tæt ved det politiske hjerte, så er dette på ingen måde et bevis på, at det altid, alle vegne forholder sig sådan. Befolkninger både i Vesten og i Resten af verden har i tidens løb været villige til at bringe ganske enorme, økonomiske ofre i en større sags tjeneste. Hvis den større sag fremstår tilstrækkeligt overbevisende, kan den trumfe helt ufattelige afsavn. Og i øvrigt medvirke til effektivt at undertrykke de mennesker, som ikke er parate til frivilligt at opofre sig. Økonomien udretter ikke af sig selv noget politisk; de økonomiske forhold skal fortolkes, før de fører til politisk handling.

Død og fordrivelse hærger i disse måneder det østlige Ukraine, og Ruslands præsident Putin har ikke engang ulejlighed med at lade, som om han taler sandt, når han siger, at Rusland ikke har troppestyrker i nabolandet. I Vesten vedtager man sanktioner af stadig skrappere karakter mod Putin og hans håndgangne. Arbejdshypotesen bag sanktionerne er ikke så meget, at Putin selv vil ende med at fortryde sin politik for at redde landets økonomi. Ideen er snarere, at »nogen« vil fjerne ham fra magten, med det gode eller med det onde.

Og så vil Rusland igen blive et omgængeligt land, der kender sin plads og respekterer den internationale retsorden. Der er flere problemer her. Det er ikke det mindste af dem, at den enkle intrige naturligvis står klar og tydelig for Putin selv. Og med den historie han har, virker det ikke helt sandsynligt, at han vil acceptere at blive fjernet med det gode. Hvad det onde i retning af interne, russiske konflikter vil kunne bestå i, er ikke rart at tænke på. Rusland er ganske vist ikke vel bevæbnet efter vestlig standard, men man har en forfærdelig bunke konventionelle våben og frygtelig mange mænd under våben.

Sanktionerne har uden al tvivl virkninger i Rusland. Men en mere imødekommende indstilling over for Vesten er ikke iblandt dem. Det kan ikke gentages for tit, at Putin og hans politik er kolossalt populær i det russiske folk. Der er en helt klar, revanchistisk folkestemning vendt mod Vesten. Vi har ifølge denne fortælling narret Rusland, omringet og ydmyget det, og nu prøver vi også at forarme det. Alt sammen som forberedelse til simpelthen at erobre landet og tilegne os dets rigdomme. Det er en vældig forførende fortælling, og velegnet til at stålsætte befolkningen mod de økonomiske afsavns pres.

Ganske som den tyske revanchisme i mellemkrigstiden bliver denne russiske revanchisme modsagt af mange fornuftige mennesker i Rusland. Og ganske som dengang er det en mulighed, omend ikke overvældende sandsynlig, at fornuften vil sejre. I tilbageblik kunne alle i 1939 se, at det havde været en skidt idé at forarme Tyskland med krigsskadeserstatninger efter Første Verdenskrig. Forarmelsen, indså man nu, havde tjent som mobiliseringsfaktor og bragt Hitler til magten.

Uvisse resultater af sanktionerne skal naturligvis ikke forhindre os i at bruge dem til at markere over for Rusland, at vi ikke bryder os om, at landet fører krig i Ukraine. At det tilmed foregår i forklædning, er en krænkelse af alle internationale love. Men det er påtrængende nødvendigt, at vi udvikler en Plan B. Hvis nu sanktionerne ikke virker, som vi havde tænkt os det, hvad så? Hvor hjælpeløse har vi tænkt os at være? Hvis Ukraine er vor tids Sudeterland, hvem bliver så Polen? Historien har det faktisk med at gentage sig; det skyldes, at nogle faktorer forbliver konstante. Geopolitiske interesser; menneskers vilje til at lide afsavn for en stor sag. Vil vi have fred, må vi væbne os. Ellers risikerer vi, at krigen kommer til os.

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654