1 Sektion uge 18 | 2016

Af Anne Knudsen

Hverdagsvisdom

Først betaler man huslejen, så man ikke risikerer at stå uden tag over hovedet. Det ved enhver, der har prøvet at leve for små midler. Dernæst betaler man el, gas og vand, og så betaler man licens til internettet. Hvad der så er tilovers, kan man bruge til mad, transport og tøj, som man alt sammen kan vælge efter sine synspunkter, værdier og andre præferencer; man kan spise økologisk, hvis man går i genbrugstøj og cykler i stedet for at tage bussen. Hvis der også er råd til fornøjelser, er man ikke rigtig fattig, men prioriteringen er fortsat den samme; allerførst sikrer man sig, at man har et sted at bo. Det er i grunden dette ganske enkle argument, som ligger bag prioriteringerne i ambassadør Peter Taksøe-Jensens Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev offentliggjort i mandags. Den anbefaler, at vi begynder at bruge nogle flere penge på det danske forsvar. For at sikre, at vi også i fremtiden har et sted at bo, hvor vi selv kan bestemme.

Sikrer man ikke det grundlæggende, er resten simpelthen ikke relevant. Alverdens gode intentioner fører ingen steder hen, hvis man ikke allerførst kan udfolde dem hjemme hos sig selv. Så hvis man har tænkt sig at udbrede danske demokratiske værdier til resten af verden, må man begynde med at sikre, at man selv kan udforme disse værdier i fred og frihed, diskutere dem, udvikle dem og selv beslutte, hvem man vil søge at påvirke med dem. Det er virkelig så elementært.

Man har i den danske offentlighed til lejligheden forsøgt at opstille en modsætning mellem danske interesser og danske værdier. Man foregiver, at »interesser« er væmmelige, måske til og med økonomiske, og at værdier derimod ikke skeler til det nyttige. Hvis man drager konsekvensen af denne tænkning, får man den absurde vision, at danske værdier for at være fuldkommen renfærdige skulle afkobles fra fædrelandets vel og således ideelt set burde føre til dets udslettelse. Heldigvis er der ikke mange, som virkelig mener sådan, selvom de jo findes. Men de fleste tænker sig bare, at fædrelandets eksistens og sikkerhed ikke er noget, man overhovedet behøver at tage sig af. En sær overbevisning, vor historie taget i betragtning.

At Danmark faktisk har brug for at stille sig militært stærkere an, ser man af Ruslands meget voldsomme retorik. Og af de praktiske, militære tiltag, hvor russerne hver eneste uge tester vores forsvar af dansk territorium. Rusland har officielt truet Danmark med atomvåben, og i denne uge har den russiske udenrigsminister truet Sverige med »militære reaktioner«, hvis landet på demokratisk vis skulle beslutte at melde sig ind i NATO. Det kan ikke nytte at foregive, at Rusland ikke er os fjendtligt stemt; det siger den russiske ledelse selv.

Man kan imidlertid også bemærke, at Taksøe-Jensens udredning helhjertet støtter den form for interessevaretagelse, der sædvanligvis fremhæves af de folk, som finder Forsvaret overflødigt: de internationale organisationer. Danmarks altdominerende interesse er at vedligeholde og styrke en verdensorden, hvor små lande ikke uden videre bliver rendt over ende af de store. Derfor er vores engagement i både FN og EU af afgørende betydning; det er så at sige el, vand og gas til vores bolig.

Kan man skelne mellem danske, demokratiske værdier og så de værdier, som både FN, EU og NATO er grundlagt på, er man mere end almindeligt nøjeregnende. Deltagelsen i disse organisationer er både i Danmarks interesse og i overensstemmelse med vore værdier. Men da vi faktisk skal leve for små midler, eftersom vores land i praksis er ganske lille og vores befolkning mikroskopisk, må vi tænke os om, før vi går med på et hvilket som helst projekt, organisationerne foreslår.

Leve over evne gør man nemt, når man er i selskab med nogen, der har bedre råd. Men et land af Danmarks størrelse bliver nødt til at prioritere. Hvilke krige vil vi gå med i? Hvorfor? Og svaret på hvorfor må selvfølgelig handle om interesser. Hvilke udviklingsprojekter skal vi finansiere? Hvorfor? Skal vi tage nogle, som vi ingen anden gavn har af end den gode fornemmelse? Eller nogle, der både gør gavn og giver god fornemmelse?

Der er tale om et såre hverdagsagtigt oplæg. Taksøe-Jensen vil gerne have, at danske politikere overvejer udenrigs- og forsvarspolitiske beslutninger på en systematisk måde, før de træffer dem. Er dét virkelig kontroversielt?

 
 
 
 
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK-1147 København K. CVR: 25337654