I år bliver Weekendavisens litteraturpris uddelt for 32. gang. Den blev indstiftet i 1980 under daværende kulturredaktør Flemming Behrendt og lød dengang på 5000 kr., skænket af den Berlingske Fond. Over årene har fonden gradvist øget beløbet, der først steg til 10.000 kr., så til 25.000, dernæst 50.000 for at ende på de nuværende 100.000 kr.

Gennem alle årene er udvælgelsesproceduren forblevet den samme. Redaktionen nominerer på baggrund af årets anmeldelser ti kandidater, skønlitterære som faglitterære, og anmelderne motiverer udvælgelsen i avisen. Herefter får læserne i ugerne op til årsskiftet mulighed for at stemme på den foretrukne kandidat ved hjælp af stemmesedlen i bogsektionen.

Det er altså årets udbud af dansksprogede bøger, anmeldernes modtagelse af værkerne samt læsernes opfattelse af bøgerne, der afgør valget af prismodtager. Det er ikke litteraturprisens formål at udnævne en af de ti bøger til at være den bedste; Rundetårn er jo ikke større end et tordenskrald. Litteraturprisens formål er slet og ret en hyldest til gode bøger - i håbet om at øge opmærksomheden om dem.

Resultatet bliver offentliggjort i slutningen af januar, når vi trykker den tale, som anmelderen af vinderværket holder for forfatteren aftenen forinden under stor festivitas. Der er tradition for at gøre sig umage med talen, og vi har derfor lagt talerne til alle de hidtidige prismodtagere ud på hjemmesiden.

Ofte høres den påstand fremført, at de forfattere, der hyldes i dag, er glemt i morgen. Listen over prismodtagere viser, at det ikke er sandt for dem, der har fået Weekendavisens litteraturpris. Så godt som alle har stået distancen; den læsende offentlighed vil kende de fleste navne. Det samme gælder en stor del af de nominerede, som ikke fik prisen.