|
|
Jordan - smuttur til det klassiske mellemøstenJordan er en af Mellemøstens perler. Det lille kongedømme er et gæstfrit land, der tilbyder den rejsende en fredelig blanding af fortid og nutid. I Jordan møder man både beduinen med vandpibe og jakkesættet med cigaret. Højdepunktet på rejsen er Petra. Byen med de rosafarvede templer og gravhuler, der er hugget ind i klipperne for to tusinde år siden, regnes som et af verdens vidundere. Den ligger som et eventyr, gemt inde i bjergene. Først går man gennem en lang og trang passage i klipperne. Og bedst som man begynder at tvivle, så er den der. For enden af passagen ser man den lodrette klippevæg, udhugget til det smukkeste tempel. Og snart står man i resterne af en hel klippeby. Petra var hovedstad for nabatæerne, der drev karanavanehandel så langt væk som Kina for to tusinde år siden. Siden forsvandt både de som deres hovedstad, der først blev ”genopdaget” i 1812 af den schweiziske opdagelsesrejsende Johann Ludwig Burckhardt. Gennem historien har Jordan været tumleplads for mange andre end nabatæerne. Babylonerne, perserne, romerne, korstogsridderne og osmannerne har efterladt sig seværdige spor. Og så er der den gammel-testamentlige kristendom. På rejsen besøger vi Jesu dåbssted ved Jordan floden. Og vi tager op på Nebo-bjerget. Det var her, Moses stod, da han havde ledt israellitterne gennem ørkenen, og skuede ind i det forjættede land. Og udsigten fra Nebobjerget er rent ud sagt forjættende. På en god dag ser man Vestbredden og Jeriko. På en rigtig god dag Jerusalem. Der bliver god tid i Petra til at udforske både byen og den spændende, omkringliggende dal. En aften kommer vi på kokkeskole og lærer at lave traditionelle jordanske retter. Og vi stopper også ved Det Døde Hav, så man kan prøve at flyde i 33% saltopløsning. Hvis man har lyst. |