LGBT. Det færøske fodboldforbund har indført et forbud imod regnbuefarvede anførerbind, som har været så synlige i andre europæiske fodboldligaer.

Værdikamp på fodboldbanen

En lørdag eftermiddag sent i marts måned løb den færøske fodbolddommer Petur Reinert på banen med to regnbuefarvede svedbånd om sine håndled. I løbet af ligakampen i den bedste færøske række uddelte Petur Reinert syv gule kort, men efter kampen var det ham selv, der skulle evalueres af det færøske fodboldforbund, FSF.

Forbundet havde nemlig modtaget en klage over de regnbuefarvede striber på dommerens håndled. Ud over dommeren havde forbundet også fået henvendelser om den kvindelige anfører for hovedstadsklubben B36 Torshavn, Olga Kristina Hansen, som længe har anvendt det regnbuefarvede anførerbind, som har været så synligt i den engelske Premier League og i andre europæiske fodboldligaer som led i kampagner for at bekæmpe homofobi og andre former for diskrimination i fodboldverdenen.

Efter klagerne skrev det færøske fodboldforbund til samtlige færøske klubber med instrukser om at respektere fodboldlovens bestemmelser om politiske symboler. Det betød i praksis et forbud imod de regnbuefarvede symboler for dommere såvel som spillere.

Den internationale fodboldlov, vedtaget af det internationale fodboldforbund FIFA, indeholder bestemmelsen om, at »udstyr må ikke indeholde politiske, religiøse eller personlige slogans«. Samme paragraf uddyber, at politiske slogans for eksempel kan indebære »enhver organisation, hvis formål eller handlinger sandsynligvis vil virke stødende på et betragteligt antal mennesker«. Det er lige præcis denne paragraf, som generalsekretæren for det færøske fodboldforbund, Virgar Hvidbro, hæfter sig ved:

»Færøerne er stadig et splittet samfund i forhold til disse spørgsmål. I Danmark og England og andre lande er regnbuefarverne slet ikke kontroversielle, men det er de altså på Færøerne. Derfor har vi loven på vores side. Vi ønsker, at fodbold skal være for alle, og vi ønsker at være neutrale over for symboler, som kan fortolkes politisk,« udtaler Hvidbro.

De færøske fodbolddissidenter

Beslutningen går stik imod europæisk praksis, hvor der ikke er nogen konflikt mellem loven og regnbuefarverne. Den har medført voldsom debat og utilfredshed i den færøske offentlighed og blandt visse klubber og spillere. Derfor bliver forbuddet nu behandlet igen af det færøske fodboldforbund og de færøske klubber.

Igennem mange år har homoseksuelles rettigheder fungeret som katalysator for en dybere værdikamp på Færøerne, der handler om konservativ kristendom over for sekulære og liberale værdier. For nogle år siden vedtog det færøske parlament at indføre civile homovielser, og talrige meningsmålinger indikerer en folkelig opbakning til ligestilling for seksuelle minoriteter. Men Færøerne er stadig et dybt polariseret samfund, hvor en rimelig stor del af den færøske befolkning er imod LGBT-rettigheder og anser den generelle sekularisering af det færøske samfund som en trussel, der skal bekæmpes.

Én person, som har protesteret imod fodboldforbundets beslutning, er tidligere færøsk landsholdskaptajn og fodboldikon på øerne Atli Gregersen, som har en fortid i klubber som BK Frem og Randers FC i den danske 1. division. Han oprettede en Facebook-gruppe for anførere i den bedste færøske fodboldrække for at høre, hvem der havde lyst til at bære det regnbuefarvede anførerbind i protest mod forbundets ordrer.

»Jeg synes, at beslutningen sender et forkert signal, og den er i øvrigt i strid med europæisk fodboldpraksis. Fodbold skal være for alle, men mandlig fodbold er stadigvæk en sport stort set uden seksuelle minoriteter. Dette faktum indikerer et problem. Jeg har altid pareret ordre fra det færøske fodboldforbund, men i dette tilfælde ville jeg vise min støtte til minoriteterne i dette land,« siger Atli Gregersen.

Den tidligere landsholdsanfører er stadig anfører i sin egen lokale klub, og efter forbuddet valgte han sammen med tre andre anførere i den bedste mandlige og kvindelige række at bære regnbuefarvede anførerbind i protest mod forbuddet.

UEFA og regnbuen

Samtidig er Gregersen assistenttræner for det færøske U21-landshold og dermed ansat i det færøske fodboldforbund, men han er parat til at blive sanktioneret for sine standpunkter. På Facebook har andre klubber også erklæret deres modstand og understreget, at de ikke vil følge instrukserne fra det færøske fodboldforbund.

Rundtomkring i de europæiske fodboldturneringer er der ingen konflikt mellem de regnbuefarvede symboler og bestemmelserne i den internationale fodboldlov. Adskillige nationale fodboldforbund, for eksempel Dansk Boldspild-Union DBU og det engelske fodboldforbund FA, har lanceret kampagner for at bekæmpe homofobi, racisme og anden diskrimination i fodboldverdenen.

Det europæiske fodboldforbund UEFA kører også kampagnen Equal Game, og i 2018 fik den georgiske fodboldspiller Guram Kashia UEFAs Equal Game-pris for at bære det regnbuefarvede anførerbind for sin hollandske klub SBV Vitesse på trods af chikane, modstand og en regulær shitstorm hjemme i Georgien. Dengang sagde UEFAs præsident, Aleksander Čeferin, således:

»Jeg lykønsker Guram for hans stærke karakter og mod. Guram har truffet en vigtig beslutning om at støtte LGBT-personer og ligestilling for alle og fortjener at vinde denne pris.« I 2017 ansøgte den svenske Malmö-klub Rosengård om tilladelse til permanent at spille med et lille regnbueflag på ryggen af kvindernes kamptrøjer. UEFA ville ikke anerkende symbolet eksplicit, men de ville heller ikke forbyde symbolet, som stadig er en del af Rosengård-kvindernes kamptrøje.

Dermed står det færøske fodboldforbund rimelig alene. Weekendavisen har kontaktet både UEFA og DBU, men ingen vil kommentere en intern færøsk sag.

Noget tyder også på, at forbuddet har motiveret andre idrætsfolk til at markere sig. Da det færøske herrelandshold i håndbold sidste weekend sensationelt slog Tjekkiet i en propfyldt hal i Torshavn, havde den færøske anfører, Kjartan Johansen, også taget det regnbuefarvede anførerbind på.

»Spillerne tog en enstemmig beslutning om at spille med anførerbindet uden at spørge ledelsen om tilladelse. Det har vi dog valgt at leve med. Vi har ikke modtaget nogen klager, og jeg forstår ikke fodboldforbundets beslutning. Regnbuefarverne kan fortolkes på mange forskellige måder, og i min optik symboliserer farverne inklusion og rummelighed i bredeste forstand,« siger forkvinden for det færøske håndboldforbund, Gunn Ellefsen.