uge 43 2011

Selvangivelse. Henrik Sass Larsen kaster lys på den mørkelagte sag, som i slutningen af september slukkede hans ministerdrømme. Myndighederne mener, Sass stod under rockeren Suzuki-Torbens beskyttelse. Det afviser han.

Af Arne Hardis

Jeg kan ikke leve med rygterne

Efter en måneds næsten total tavshed og mørkelægning fortæller Henrik Sass Larsen hele baggrunden for, at han i et kort og dramatisk forløb måtte trække sig som ministeremne midt under forhandlingerne om regeringsgrundlag på Hotel Crowne Plaza.

Det gør han ved at offentliggøre et detaljeret notat om de to møder onsdag den 28. september, hvor han af centralt placerede embedsmænd blev informeret om sin manglende sikkerhedsgodkendelse.

Notatet, som han udarbejdede umiddelbart efter begivenhederne, er aftrykt her på siden med Sass Larsens egen overskrift: »Referat af møder mm. 28. og 29. september 2011.«

Da Sass Larsen torsdag eftermiddag den 29. september fortalte offentligheden, at han ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt og derfor ikke stod til rådighed som minister i den kommende Thorning-Schmidt-regering, pegede han som årsag på det meget omtalte møde med en rocker foran en beværtning i Køge og den deraf følgende korrespondance med denne. Han tog hele medieturen rundt med den kortfattede historie og påtog sig samtidig det fulde ansvar for sin fejl.

»I den forløbne periode har der løbende i offentligheden været rejst tvivl om den forklaring. Indtrykket er tilsyneladende, at der må være flere og mere tungtvejende grunde til, at jeg ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt. Daglig har jeg skullet forholde mig til alle typer af rygter og formodninger. Og i sådanne sager er logikken åbenbart, at det ene rygte tager det andet, og så er der pludselig etableret en offentlig fortælling, som er milevidt fra sandheden. Det er en uacceptabel situation for mig og mine nærmeste. Uanset hvilken konklusion der måtte blive den offentlige eller private omkring denne sag, må det være rimeligt, at konklusionen træffes på et korrekt grundlag,« siger Henrik Sass Larsen om baggrunden for, at han nu bryder tavsheden.

Han oplyser, at han i de forløbne uger forgæves har søgt at få udleveret den efterretningsrapport, som lå til grund for sikkerhedsvurderingen, og som han blev præsenteret for onsdag den 28. september.

»Som mange har regnet ud, har jeg været underlagt tavshedspligt om nogle af de oplysninger, der blev præsenteret for mig. Min intention har været at lægge alt frem, så alle interesserede kunne få det fulde billede og sammenholde det med mine forklaringer, og samtidig undgå utålelige mytedannelser. Det kan så åbenbart ikke lade sig gøre. I mellemtiden har jeg fået diverse juridisk hjælp til at gennemgå det referat, som jeg udarbejdede umiddelbart efter to møder om sagen onsdag den 28. Det er vurderingen, at jeg kan fremlægge det, som det ligger nu,« siger Henrik Sass Larsen.

I referatet er de personer, Sass mødes med, blot omtalt som »relevante embedsmænd« og »myndighed «. Det må formodes, at disse i det mindste er Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen, og en repræsentant for PET, som forestår sikkerhedsvurderingerne – muligvis PET-chef Jakob Scharf. Det vil Sass Larsen ikke bekræfte.

»Det er noget af det, jeg ikke må udtale mig om,« siger han.

»Hey. Skal hilse fra Tommy«

Ifølge Sass Larsens referat af de to møder med myndighederne onsdag den 28. september er det helt centrale problem dels hans venskab med Tommy Kamp, dels det meget omtalte møde med Kamp og rockeren Suzuki-Torben på en café, dels Kamps kontakt med endnu en person fra rockermiljøet. Det svarer til, hvad der hidtil er spekuleret i i offentligheden. Derudover refererer han flere gange »relevante embedsmænd« for, at han er et politisk problem og ikke har gjort noget ulovligt.

Endvidere fremgår det af referatet, at Henrik Sass Larsens meget ordknappe redegørelse til offentligheden i de første dage efter detroniseringen hænger tæt sammen med, at myndighederne helst så, at han slet ikke udtalte sig om sagen.

Men det fremgår endelig også, at Sass anklages for at stå under Suzuki-Torbens beskyttelse og dermed skulle stå i et afhængighedsforhold til rockeren. Baggrunden for beskyldningen er ikke mindst, at Sass Larsen dagen efter mødet på Køge-cafeen svarede på en sms fra Suzuki-Torben med ordene:

»Hey. Skal hilse fra Tommy. Vi sidder i Køge og nyder det. Alt godt. Sass.«

Om denne sms siger Henrik Sass Larsen:

»Jeg sidder udenfor hos Tommy og modtager den her sms, Tommy siger hils igen, og jeg opfattede det bare som et venligt svar fra mig. I situationen tænker jeg ikke nærmere over, at det skulle være et problem.«

– Det tyder vel på dårlig dømmekraft af dig?

»Jeg har erkendt, at det var en fejl af mig, for svaret kan misforstås.«

– Burde du ikke med dit tætte venskab med Kamp vide, hvad han involverer sig i af lyssky affærer?

»Jeg har aldrig haft kendskab til, at Tommy skulle have foretaget sig noget ulovligt. Det har ikke været en del af vores venskab. Det eneste, jeg har vidst, var, at han hjalp en rocker med en faderskabssag. Alle har vidst, at han har kørt spritkørsel og været dårlig til at betale regninger, men det har jeg altså ikke anset for grund nok til, at jeg ikke måtte tale med ham.«

– Man får i dit referat indtryk af, at det faktisk er ’relevante embedsmænd’, der beslutter din skæbne? De må vel agere på vegne af Thorning-Schmidt?

»Thorning bad mig udrede sagen sammen med embedsmændene. Så på de to møder diskuterer vi baggrunden for indstillingen til Thorning.«

– Er det så embedsmændene, der fælder dig?

»I sidste instans er det jo mig selv, der træffer konklusionen, fordi det vil skade den nye regering at sidde den manglende sikkerhedsgodkendelse overhørig.«

– Jeg læser en anklage mod Thorning-Schmidt i dit referat, du finder jo tydeligvis sagen urimelig?

»Nej. Jeg har arbejdet tæt sammen med Helle i seks år, for at vi skulle få en ny regering. Jeg kunne godt regne ud, at det ville være helt uholdbart og bringe hende i vanskeligheder at prøve at ignorere problemet.«

– Hvad synes du om, at Thorning har valgt at håndtere hele sagen med absolut tavshed?

»Hun har gjort det eneste rigtige. Hun hverken kan eller skal gå ind i detaljerede forklaringer.«

– Tror du, din offentliggørelse af forløbet forbedrer dine chancer for at komme tilbage i politik?

»Næppe. Omvendt har jeg et hensyn til mine nærmeste. Jeg vil ikke have rygter gående til evig tid om, at jeg skulle stå bag al mulig kriminalitet. «

Sæbe på slisken

PETs tidligere operative chef Hans Jørgen Bonnichsen, der kritisk har fulgt sagen om Sass Larsens manglende sikkerhedsgodkendelse, finder efter at have læst Køgepolitikerens notat betydelige retssikkerhedsproblemer i forløbet og i myndighedernes håndtering af sagen.

»Hvis notatet skal lægges til grund – og hvorfor skulle det ikke – så viser det en uskøn blanding af sikkerhedsmæssige og politiske vurderinger. Det vigtige og afgørende for mig er, at det rejser et væsentligt og alvorligt retssikkerhedsmæssigt spørgsmål: Er en uimodsagt PET-vurdering på så svagt et sikkerhedsmæssigt fundament som oplyst virkelig tilstrækkelig grund til at detronisere en potentiel ministerkandidat? I så tilfælde har systemet, det vil sige statsministeren, tillagt PET en magt, der bør være utænkelig i et højt udviklet retssamfund. Det er PETs fornemmeste opgave at modvirke, forebygge og forhindre for eksempel sikkerhedsrisici. Jeg stiller mig selv spørgsmålet, om PET på et langt tidligere tidspunkt kunne have levet op til dette ved at tage en præventiv sikkerhedssamtale med Sass Larsen i stedet for aktuelt at smide sæbe på slisken til faldet fra Crowne Plaza-tårnet,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

– Hvordan ser du på den afgørende påstand om, at sms-korrespondancen mellem Sass og rockeren skulle dokumentere, at Sass er i et afhængighedsforhold til rockeren?

»Det er jo et spørgsmål om fortolkninger. Der er ikke tvivl om, at den kontekst, PET lægger ned over situationen, er, at Sass er i lommen på ham. Men man lytter ikke til modparten. Det er en ensidig tolkning, der giver embedsapparatet en magt uden lige. Det kan blive ubehageligt også for andre end Sass Larsen, og det er i allerhøjeste grad et retssikkerhedsproblem,« mener den tidligere PET-chef.