»Lidt shaman, meget arbejdsløs.«

Sådan præsenterer den svenske digter Evelina Varas sig på sin hjemmeside. Og på boktugg.se (»tugg« betyder »at gnaske«) bliver hun omtalt som gadedigter, ikke-aktiv jurist, lejlighedsvis sporvognsfører, helhjertet mor på halvtid og en inkarneret vagabond. Og nu kan den arbejdsløse shaman med mere føje endnu en titel til sit cv: forfatter til en tilbagetrukket digtsamling.