Litteraturen i et billede. Da Jean-Paul Sartre besøgte Fjordvilla i forbindelse med Russell-tribunalet.
Roskilde-tribunalet
I onsdags for 40 år siden døde Jean-Paul Sartre. Den franske forfatterfilosof og offentlige intellektuelle iagttog verden med sit vindskæve øje, og i filosofiske, litterære og dramatiske tekster fortalte han os, at der ikke findes nogen guder, og at vi mennesker alene består af summen af vores egne handlinger.
Dette fotografi stammer fra efteråret 1967, hvor Jean-Paul Sartre præsiderede over Russell-tribunalet, der på initiativ af en anden forfatterfilosof, engelske Bertrand Russell, satte sig for at undersøge, om amerikanerne havde begået krigsforbrydelser under Vietnam-krigen.
Del: