Hospital for Self Medication er en ret beskeden institution på loftet i Jakob Jakobsens bygning i Læssøes­gade ved Søerne på Nørrebro. For at blive indlagt skal man ind gennem billed­kunstnerens lejlighed på fjerde sal. Gennem køkkenet, der er gult, og op ad en stige, man hiver ned fra lemmen i loftet. Og man skal tisse af inden, påpeger Jakobsen, da stigen blokerer for badeværelses­døren.

Jeg kravler op ad stigen og ind i rummet, der i halv­anden måneds tid har fungeret som et atypisk hospital. Her afholder Jakobsen sin helt egen lyd- og samtale­terapi i grupper for mennesker, der må leve med forskellige former for skrøbelighed eller sygdom. Og hermed med oplevelsen af, at man ikke formår at leve op til de krav og forventninger, der måtte være til én. Jakobsen er ikke behandler eller ekspert, understreger han, men et menneske, der i perioder også kæmper med at være for syg til samfundet og gerne vil møde andre med tilsvarende erfaringer.