Bifangst. Kamerafælder bliver brugt til at fange vilde dyr i deres naturlige habitat, men mennesker optræder ofte som bifangst. De udviser et overraskende bredt spektrum af adfærd i den frie natur.

Smil, De er på

I løbet af de seneste knap 20 år er det blevet populært at anvende kamerafælder til at overvåge dyr, og antallet af forskningsartikler, der baserer sig på observationer fra kamerafælder, stiger. Zoolog Roland Kays, der leder Biodiversitetslaboratoriet ved North Carolinas Naturhistoriske Museum, skriver i bogen Candid Creatures. How Camera Traps Reveal the Mysteries of Nature (2016), at brugen af kamerafælder i forskning og naturbevarelse er steget med omkring 25 procent om året fra 2000 til 2014.

Kamerafælder er nu et uundværligt værktøj til at beregne forekomsten af forskellige dyrearter og til at observere dyrenes adfærd. Naturbevarelsessitet Mongabay rapporterede således i 2014, at kamerafælderne i Sydafrikas Hluhluwe-iMfolozi Park fangede en overraskende adfærd hos en genette, som er en form for desmerkat. I løbet af en nat red den samme genette på ryggen af to forskellige afrikanske bøfler og et næsehorn. Man har observeret fugle ride på de store planteædere og spise parasitter, men man har aldrig set et andet pattedyr få et lift på hverken en bøffel eller et næsehorn.

Ved hjælp af kamerafælder kan man også finde ud af, hvordan dyrene bevæger sig rundt i det naturområde, man undersøger, og det er muligt at identificere individuelle dyr ud fra karakteristiske striber eller andre kendetegn i pelsen. Teknikken bliver opfattet som skånsom og non-invasiv, fordi dyrene ikke bliver udsat for stress ved at blive fanget og forsynet med diverse trackingudstyr.

En særlig bifangst optræder dog også på kamerafælderne i form af billeder af arten Homo sapiens, der typisk færdes i samme habitater som mange vilde dyr. I en artikel i The Scientist fra april 2017 fortalte biolog Marcella Kelly fra Virginia Polytekniske Institut og Universitet, hvordan hun på en af sine kamerafælder ved Mountain Lakes biologiske station høstede billeder af en mand farende nøgen omkring på alle fire.

»Han kom op og foregav at bide i kameraet, hvilket er underligt, fordi det er, hvad mange af vores dyr gør.«

Adfærden gentog sig foran et andet kamera. Føromtalte Roland Kays opsnappede en mand, der defækerede foran en kamerafælde, mens han stirrede direkte ind i linsen. »Det flippede en af mine studerende ret meget ud over,« skriver Kays, der også har fanget billeder af folk, der ganske enkelt er gået sig en tur i naturen i de bare klæder. Andre steder i verden er folk uforvarende kommet til at udløse en kamerafælde, mens de havde sex, trådte af på naturens vegne eller gik tur med deres børn.

De fleste forskningsprojekter er ikke ude på at fange mennesker i deres kamerafælder, men et forskningsprojekt i 2016 i Bangladeshs kæmpemæssige mangroveskov Sundarbans satte kamerafælder op for decideret at spore krybskytter og andre ubudne gæster. Formålet var at identificere krybskytterne og markere særligt truede områder af mangroveskoven, så de kunne blive patruljeret mere intenst.

Et lignende projekt i Indonesien, som var tænkt til at beskytte den truede sumatratiger, fangede billeder af krybskytter, der enten skar ansigt til kameraet eller vinkede skamløst. Kun 18 procent skjulte deres ansigter, og man konkluderede på den baggrund, at parkens beskyttelsesstrategi ikke fungerede efter hensigten. Desuden opdagede man, at det meste krybskytteri foregik om natten, mens patruljeringen af området foregik om dagen.

Et nyt studie fra Cambridge Universitets afdeling for geografi ser på sociale og menneskerettighedsmæssige aspekter af den øgede kameraovervågning af alverdens naturområder. For hvordan beskytter man folks privatliv, hvis de tilfældigvis bliver fanget på kameraet? Én ting er at fotografere krybskytter, noget andet er at opsnappe almindelige menneskers gøren og laden i naturområder, hvad enten de spankulerer nøgne omkring eller tisser.

Forskergruppen sendte et spørgeskema ud til over 900 forskere, der havde anvendt kamerafælder i deres forskning, for at danne sig et overblik over problemet. De fik 235 svar fra 65 lande, og spørgeskemaerne viste, at kamerafælder ganske ofte optager bifangst i form af mennesker, uden at det er en del af intentionen bag overvågningen. Hele 90 procent af projekterne havde opsnappet utilsigtede fotos af mennesker.

Billederne bliver gerne slettet, uden at der dog eksisterer protokoller for, hvad man stiller op med denne menneskelige bifangst. Man rapporterede en lang række menneskelige aktiviteter, der foruden krybskytteri drejede sig om folk, som blot var ude at gå eller indsamlede frugt. Mere spektakulært havde et forskerhold observeret folk, der smed tøjet og poserede foran kameraet eller som forsætligt urinerede på kameraet. Ikke overraskende rapporterede forskerne, at kamerafælderne ofte blev stjålet, pillet ned, beskudt, brændt eller på anden måde vandaliseret.

Vildtkameraer har blandt afsløret ulve i Danmark – men rundt omkring i verden dukker homo sapiens op på billederne, og det ind i mellem i aparte situationer. Arkivfoto: Ritzau Scanpix / Ulvetracking.dk.
Vildtkameraer har blandt afsløret ulve i Danmark – men rundt omkring i verden dukker homo sapiens op på billederne, og det ind i mellem i aparte situationer. Arkivfoto: Ritzau Scanpix / Ulvetracking.dk.

Nogle gange var det formentlig krybskytter eller andre med ulovlige ærinder i naturområdet, der ødelagde kamerafælderne; andre gange mente forskerne, at det var lokalbefolkningen, som ikke ønskede kameraovervågning. Således rapporterede et forskerhold, at en kvinde troede, man ville bruge kamerafælden til at tage billeder af hendes børn for senere at stjæle dem. Flere steder ødelægger naturelskere også kamerafælderne, fordi de opponerer mod den form for teknologi i den vilde natur.

Forskerne fra Cambridge Universitet opfordrer til, at man i naturbevarelsesprojekter medtænker overvågningsproblematikken for de mennesker, der færdes i områder med kamerafælder. Brugen af teknologien bliver nemlig mere udbredt, ligesom man også bruger droner med kameraer i stadig flere naturbevaringsinitiativer.

Chris Sandbrook et al: Human Bycatch: Conservation Surveillance and the Social Implications of Camera Traps i Conservation and Society, 2018.

Wulan Pusparini et al: A Pathway to Recovery: The Critically Endangered Sumatran tiger Panthera tigris sumatrae in an ‘in danger’ UNESCO World Heritage Site i Oryx, 2017.