Immunologi. Anden og tredje graviditet er ofte en lettere omgang end den første, og det kan skyldes celler i immunsystemet, som normalt er trænet til at slå ihjel. Det foreslår israelske gynækologer.

De gode dræbere

JERUSALEM – Anden og tredje graviditet opleves tit som nemmere end den første. Det kan mange kvinder skrive under på, men indtil videre har ingen rigtigt kunnet forklare, hvorfor det er sådan, heller ikke videnskaben, selv om der har været mange teorier.

Nu har Simcha Yagel, der er professor i gynækologi ved Hadassah Universitets­hospitalet i Jerusalem, og hans kolleger imidlertid fundet en plausibel forklaring. Den tager udgangspunkt i de celler i immunsystemet, man populært kalder for naturlige dræberceller.

Dræberceller går eksempelvis i aktion, når kroppen angribes af kræft, og de sætter også ind over for virus og infektioner. Det sker ved, at de producerer proteiner, som går til angreb mod de skadelige celler. Disse dræberceller findes som et konstant beredskab i blodet og mange forskellige steder i kroppen, og processen er nogenlunde den samme hver gang. De gør deres arbejde, genopretter balancen i kroppen og holder sig klar til næste angreb.

»Vi har også længe haft kendskab til, at de naturlige dræberceller er til stede i stort omfang i overgangszonen mellem uterus og placenta,« siger professor Yagel.

Han taler her om mødet mellem livmoderen og moderkagen, når graviditeten står på. Man har længe betragtet det som en naturlig ting, at der findes særligt mange dræberceller lige dér, for fostret er et fremmedlegeme i kroppen, i princippet ligesom en virus.

»Under graviditeten foregår der en kolossal udveksling af stof. Der løber blod fra mor til barn og tilbage igen, og dræbercellerne er konstant på vagt, mens dette står på,« forklarer han. »Det blev beskrevet i en videnskabelig artikel allerede for 12 år siden, så det er på plads.«

Men Simcha Yagel undrede sig alligevel over mængden af naturlige dræberceller. De udgør helt op mod 70 procent af cellemængden på netop dette sted, og det er meget mere, end der er brug for. Den slags overkill er ikke noget typisk træk ved kroppens funktioner, så der måtte ligge en yderligere forklaring bag. Hvad mere kunne disse naturlige dræberceller have gang i?

Svaret begyndte at vise sig ved forsøg med mus. I samarbejde med professor Anne Croy fra det canadiske Queen’s University lykkedes det at reducere mængden af naturlige dræberceller hos drægtige mus, og det førte til mindre fostre. I de efterfølgende seks år studerede man fænomenet hos mennesker, og det førte til resultater, som professor Yagel for nylig har beskrevet i fagtidsskriftet Immunity.

»Vi har konkluderet, at det faktisk er unfair at kalde dem dræberceller, for deres funktioner er det modsatte. De hjælper fosteret,« smiler han. »Det kan vi ikke mindst udlede af, at vi nu også ved, at disse celler har en hukommelse. Og det er helt ny viden.«

Han bruger præklampsi som eksempel. Det kendes som svangerskabsforgiftning og viser sig ved højt blodtryk og store mængder protein i urinen. Symptomerne er hævede fødder og hænder, og i visse tilfælde resulterer det i krampeanfald. Når det indtræffer, træder de naturlige dræberceller i funktion.

»Statistisk forekommer præklampsi i mellem to og tre procent af alle førstegangsgraviditeter, hvilket er rigtig meget,« siger han. »Det kan have fatale følger for fosteret og anrette alvorlige skader på moderen.«

At præklampsi viser sig langt sjældnere ved anden graviditet hænger ifølge Simcha Yagel sammen med, at dræbercellerne på det tidspunkt allerede har skaffet sig nyttige erfaringer og dermed kan tage det hele i opløbet. Det samme gælder i øvrigt en hel række andre komplikationer, der blandt andet kan føre til lav fødselsvægt.

Til grund for det hele ligger en analyse af 450 graviditeter, og en af de andre forskere fra holdet, Moriah Gamliel fra Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, beskriver de naturlige dræberceller som syv gange så potente efter den første graviditet. Disse specialtrænede celler er ovenikøbet blevet beæret med navnet PTdNK, hvilket står for Pregnancy Trained Decidual Natural Killers.

»Vi har også fundet ud af, at forekomsten af disse celler i livmoderen følger kroppens naturlige rytme. Gennem analyser af menstruationsblod har vi set, at de er der hver måned,« tilføjer han. Dræbercellerne står altså klar til at lære at bekæmpe komplikationer under en graviditet, allerede inden ægget er befrugtet, og selv hvis den første graviditet bliver afbrudt af en abort, har de stadig nået at suge erfaringer til sig.

Der er imidlertid også tilfælde, hvor denne indlæring hos dræbercellerne slet ikke finder sted, og her ser Simcha Yagel mulige perspektiver for opdagelsen. Han understreger, at det hele endnu er meget nyt, og at det endnu er uklart, hvor det kan komme i praktisk anvendelse.

Han ser det dog som en mulighed, at man en dag vil kunne hjælpe den gruppe kvinder, hvis naturlige dræberceller slet ikke bliver opgraderet til PTdNK. Eller hjælpe kvinder, der lige fra starten har svært ved at blive gravide. Det helt store gennembrud ville selvfølgelig være, hvis man kunne spare samtlige kvinder for alle komplikationerne under den første graviditet.